Svar: Vil gerne bestemme

---

Kære A´s mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng, trods det at han gerne vil bestemme, er meget vellidt og har mange venner. De andre børn er således ikke kede af at han bestemmer, ofte synes de måske at det er rigtig dejligt, for de får delt roller ud, han fortæller hvad de skal og det er jo et eller andet sted ret nemt, så at lege. Hvis alle børn vil bestemme lige meget, så bliver det jo svært at lege ...

Mange børn, vil i jeres drengs alder, ofte også gerne lege med voksne, fordi vi netop lader dem bestemme og det er deres lyst og deres fantasi der styrer spillet. Og netop fordi jeres dreng lyder til at have en stor fantasi, så er han naturligt også rigtig sjov at lege med. Han finder på sjove og spændende lege og det tiltrækker naturligt de andre børn - hvilket jo et eller andet sted er dejligt :)

MEN derfor skal jeres dreng jo alligevel lære de sociale spilleregler og at konsekvensen af altid at bestemme og ikke give plads til de andre er, at de måske fravælger at lege med ham.

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om at tingene nogle gange får lov til at køre lidt langt ud, at han får lov til at bestemme, han får lov til at være i centrum. Selv når han opfører sig forkert, bliver sur, trækker sig og går på sit værelse, så søger de andre børn ham, banker på døren, tikker ham om at komme ud igen osv. Han er på den måde i fokus, også når han har gjort noget forkert.

Jeg tænker derfor at når disse situationer opstår, så er det vigtigt at fortælle ham kort og præcist, at han godt kan gå på værelset - men nu går de andre ud at spille fodbold, og han kan komme ud når han vil det eller lignende. Eller at de andre går hjem, når han ikke kan finde ud af at lege. I skal ikke give ham lange forklaringer eller snakke meget med ham i den situation, men markere, at det er konsekvensen af hans opførsel. Og I skal naturligvis lade de andre børn gå hjem, uden følelsen af at det er forkert f.eks. sige "xx er ikke klar til at lege i dag, men I kan lege en anden dag" eller lignende. Og I kan sige det samme til ham "nogle gange har man ikke overskud til at lege, og så må man lege en anden dag".

I forhold til at lære at dele, lære at vente på at det bliver ens tur osv. så tænker jeg at det er vigtigt at I lærer ham det i hverdagen. Ikke kun når han skal lege, men også i små situationer derhjemme. Hvis han f.eks. vil have mælk, så kan I godt sige "jeg skal lige gøre det her færdig først, så får du mælk" eller hvis I voksne sidder og taler sammen, så må I gerne sige "far taler lige, du må vente til han er ...

---

---

... færdig". Det er vigtigt at I generelt i hverdagen giver ham oplevelsen af, at det er naturligt at vente og at man tager hensyn til hinanden på den måde. På samme måde kan I vise ham, at I også nogle gange venter på ham "hvis du tager dine sko på, så venter jeg imens" osv.

Jeres dreng er igang med at udvikle sine sociale kompetencer og det er som I skriver noget han skal lære. Social kompetence handler om, at kunne leve sig ind i sine egne og andre menneskers følelser og tanker. Det handler om, at kunne være i stand til at knytte sig og danne venskaber med andre, både børn og voksne, både familie og personer som man ikke er i familie med. Og så handler det også om at kunne vente, vente på at det bliver ens tur, lære ikke at afbryde, i det hele taget give plads til andre.

At kunne være sammen med andre mennesker på en god måde kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.

---

---

---

I kan godt lære ham visse sociale færdigheder som at spørge "vil du lege?", eller sige "undskyld" hvis han gør noget forkert, eller sige "tak for mad", "tak for gaven" osv. Det er ikke så svært at lære dette. Det der er svært er at lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. Det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.

Og derfor skal han lære at når han ikke er sød ved de andre så bliver de kede af det. Han skal lære at konsekvensen af hans opførsel er at de andre så bliver trætte af at lege eller leger med hinanden i stedet for med ham. Og derfor er I nødt til at afslutte legen, når han ikke opfører sig pænt overfor de gæster han har.

Opstår der konflikt imellem ham og en anden så skal I naturligvis også nogle gange hjælpe dem med at komme igennem konflikten, sætte ord på "xx bliver ked af det, når ..", "lige nu maler xx med den røde, du kan male med en anden eller du kan vente til xx er færdig" eller hjælpe jeres dreng ved f.eks. at sige "(jeres drengs navn) er særligt glad for den blå bil, så den vil han gerne selv lege med, men du kan låne den gule bil, er det okay?" eller lignende. Så begge børn føler sig mødt, lyttet til og så de også får en erfaring med sig om, hvad det de gør, gør ved den anden. Og så de også lærer at man via dialog kan nå til enighed - ikke ved at den ene går og den anden tikker om at komme tilbage :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---