Annonce

Annonce

Svar: Opstart i vuggestue


13. februar 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Malene

Tak for dit brev :)

Der kan være fordele og ulemper ved forskellige aldre, når det handler om indkøring i vuggestue:)

For et barn på et år, vil det ofte være en fordel, at barnet har en alder, hvor det kan gøre sig forståelig. Jeres datter vil kunne ryste på hovedet, hvis der er noget hun ikke vil, hun vil kunne protestere, ligesom hun tydeligt vil vise glæde, hvis der er noget hun synes er sjovt osv. Hun vil derfor lettere kunne signalere til både dig og pædagogerne, hvis der er noget hun er ked af eller glad for, noget hun vil eller ikke vil. Det kan være lettere at tyde om hun trives og har det godt.

Hun vil motorisk ofte også være i stand til at flytte sig, hun vil kunne kravle, rejse sig ved tingene, er måske begyndt at gå osv. og det kan være rart for hende, på den måde at kunne være lidt mere "selvstændig".

En ulempe er, at hun stadig vil være så lille at hun ikke forstår, hvor du går hen, når hun ikke kan se dig. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når du går, om du kommer om 5 minutter eller om 5 timer. Og hun kan ikke forklares ting.

Den bedste måde at forberede hende til vuggestuen er ved at du er der for hende, når hun har brug for dig. Jo mere tryg hun er, jo mere stabil hendes hjemmebase er, jo lettere vil hun have ved at skulle passes af andre.

En plan for indkøring i vuggestue kunne se således ud:

2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres datter at her er hyggeligt og dejligt at være. Så hun er helt tryg ved stedet.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres datter prøve at spise alene med de andre, lader hende blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af, hvordan hun reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så hun får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at ...


Annonce

... I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres datter i favnen på en pædagog, der så trøster og hjælper hende videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.

Netop det at aflevere hende i favnen på en anden, er med til at signalere tillid, at du har tillid til at den anden voksne kan passe hende. Når du giver hende over i armene på en anden, så signalerer du "nu går mor, men pædagogen passer på dig" og herefter kan pædagogen så trøste og hjælpe hende videre. Din datter spejler sig i dig og hvis du virker utryg ved situationen, så vil hun naturligt også føle sig mere utryg.

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres datter spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når hun har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)

Mange forældre oplever at det går rigtig godt i starten, men efter nogle uger, så bliver barnet pludselig ked af det. Det er helt normalt og handler om at det pludselig går op for hende, at det ikke kun er sjov og spændende - det er hver dag. Reaktionen kan på den måde nogle gange komme lidt forskudt og det kan være en god idé at medtænke, at man ved indkøring måske skal gemme lidt dage/timer til efter 3-4 uger, fordi barnet her kan have brug for lidt kortere dage igen ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en rigtig god idé at I allerede nu begynder at øve at sige "farvel og goddag" i hverdagen. At du og jeres datter f.eks. siger farvel og vinker i vinduet eller lignende, når far kører - så I på den måde træner lidt det samme som vil ske, når hun skal afleveres i vuggestue.

I kan også lege borte-tit, som også er en leg, der kan give hende lidt fornemmelse for at I stadig er der, selvom I er kortvarigt ude af syne :)

Jeg håber ovenstående giver lidt idé om hvordan det kan gøres og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke med indkøringen! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce