Annonce

Annonce

Brev:

Sove i egen seng - 11 mdr.


13. februar 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Sove i egen seng - 11 mdr.

Kære Helen,

Vi har en lille dreng, som for tiden sover i vores seng. Det er ikke noget problem, men på sigt vil vi gerne vende ham til, at sove i sin egen seng og næste trin bliver så, at få ham ind på sit eget værelse. Vi har sat hans tremmeseng sammen med vores seng, så han ligger tæt på, og så man lige kan stikke en hånd ned til ham.

Han er ikke ked af at være i sengen som sådan, men vi prøver hver aften at putte ham i den med hans aftenflaske, men han ender altid med at kravle op til mig igen og putte sig ind til mig til han sover. Hvorefter han får lov at blive der.

Han havde også en "soverutine", der virkede meget søvndyssende på ham, nemlig at pille/nusse mor eller far i læben, hvilket vi så småt er ved at vænne ham af med. Mest fordi han godt kunne tage ret hårdt fat, hvilket ikke er rart, og desuden er det måske ikke det smarteste, hvis han på sigt skal kunne falde i søvn selv. Han synes stadig det er vældig hyggeligt og trygt, men finder sig efterhånden i, at man holder ham i hånden og nusser ham lidt i stedet for.

Han spiser godt om dagen og sover egentlig ganske ok. Han bliver lagt omkring 19-20 stykker og sommetider skal vi ind og give en sut i løbet af aftenen ...


Annonce

... og måske lige ligge lidt ved siden af ham, det afhænger lidt af dagsformen. Han får stadig en natflaske omkring 23-24 stykker, han er dog begyndt at vælge den fra en gang imellem og bare sove igennem, så tænker at han selv trapper den ud, når han ikke længere har behovet.

Eftermiddagslurerne er som oftest ok, men de afhænger lidt af hvor på ugen vi er. Han er startet i dagpleje, og mandag og lørdag er han stadig lidt omtumlet, da jeg ikke tror han endnu forstår rytme med hverdag og weekend. Han er begyndt at korte formiddagsluren af, og sover MAX 20-30 min, så har overvejet at begynde at trappe den ud, og kun sove eftermiddagslur, som er mellem 1½-2 timer og så sommetider en aften powernap.

Det er ikke fordi at det ikke er hyggeligt at han putter hos mor og far, og det er ikke noget der bekymrer mig meget, trods løftede øjenbryn fra især de ældre generationer, men før eller siden vil vi gerne have ham tilbage i egen seng, da det trods alt giver mere uforstyret søvn for alle parter.

Fortsætter vi bare med at forsøge at putte ham i egen seng, eller skal vi være mere vedholdende med at han skal blive liggende. Har du nogle gode råd til, hvordan vi griber det an.

Kærlig hilsen
Stine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce