Svar: Se til metoden

---

Kære L

Tak for dit brev og velkommen til :)

Se til metoden er til børn, der gerne vil lege og som søger underholdning, når de skal sove. Den bruges til at vise barnet, at det ikke er legetid men sovetid. Når man har et barn, der som jeres datter er rigtigt ked af det, som står med armene løftet over hovedet, som græder og tydeligt protestere mod at skulle være i sin seng - så skal man ikke gå fra hende. Børn der klynger sig til de voksne for at kunne sove er inde i en periode hvor de har brug for dette - og det skal man lytte til.

Se til metoden er ikke en "kontrolleret gråd metode", hvor man lader barnet græde og forlænger tiden, hvor man går frem og tilbage. Det handler ikke om at barnet skal græde, men om at vise barnet, at man er der, at barnet trygt kan lægge sig til at sove, at det er sovetid og ikke legetid. For børn i jeres datters alder, er det meget vigtigt at kunne se og mærke sine forældre. Jeres datter ved ikke at I er i stuen og hun er på værelset, så når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når I går, om I kommer igen om 3 minutter eller om 3 timer.

Så når man bruger se til metoden, så er det for at vise hende, at man stadig er der. Det er for at lære hende, at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove, at hun ikke er forladt, at hun ikke er alene. Derfor går man også tilbage selvom hun ikke græder og man er kun væk i ca 3 minutter af gangen. Man går tilbage til hende, hjælper hende med at blive lagt ned, putter hende, kærtegner hende, taler beroligende osv. og man går kun ud, hvis hun igen viser tegn til at ville lege og ikke sove. Hvis hun viser tegn til at man skal blive der, så bliver man der!

Derfor skal metoden ikke trækkes ud og det er ikke meningen at hun skal blive dybt ulykkelig. I putter hende, synger, kærtegner, beroliger og ligger hun stille og nyder at I er der, kan hun sove og falde til ro, ved at I holder hende i hånden, så er det værd at bruge 10-15 minutter på dette. Men hopper hun rundt, leger osv. (og I ved at puttetidspunktet er rigtigt), så kan I gå kortvarigt. Når I så kommer tilbage efter et par minutter, så overvejer I hvad signaler hun så sender. Hvis hun stadig vil lege og er i hopla, så kan I gå et par minutter igen - og vende tilbage selvom hun ikke græder. Men hvis hun tydeligt har brug for at I er der, så skal I være der.

Det er helt naturligt at vi forældre skal være der, når vores børn skal sove og ja, du er et eller andet sted hendes søvnassociation, fordi du altid har været tæt ved hende, når hun har skulle falde i søvn - og det er naturligt og vigtigt. Det er vigtigt at bruge tiden på sengekanten om aftenen, både hos de små og de større børn. Selv skolebørn har brug for at vi ...

---

---

... sætter os på sengekanten, læser en historie eller taler med dem om dagen, inden de lægger sig til at sove og det skal prioriteres. På den måde er vores børn afhængige af os voksne og det skal de have lov til:)

Far kan komme på banen stille og roligt ved at deltage mere og mere i optakten til putning. Det vil sige at far kan give aftenbad, frottere hende i håndklædet, smøre hende ind i creme, give hende godnatgrød osv. Jo mere far deltager i alt det, der lægger op til putning, jo lettere vil han naturligt også kunne putte hende, hvis du en dag ikke er der. Det er for mig helt naturligt at både mor og far kommer ind og siger godnat og det er helt okay nogle gange at skiftes til at gå til og fra - men det afhænger helt af hvad lillepigen signalerer og hvad der giver den mest rolige og trygge aften. Lige nu lyder det som om at hun skal ammes af dig og derefter puttes over i sin seng, finde roen ved at du er der, holder hænderne på hende, beroliger og betrygger netop med din nærhed. Og det er ikke forkert. Det der føles forkert er forkert :)

Jeres datter har en sen søvnfase, hvilket betyder at hun står sent op og sover sent dagen igennem. Det kan naturligvis godt have betydning for hendes evne til at overgive sig til søvnen allerede kl 19.30 og måske skal I prøve at ændre lidt på puttetidspunktet og putte hende lidt senere. Alternativt kan I begynde at vække hende om morgenen, så dagen ikke starter alt for sent og så I på den måde får startet til fast tid hver dag. Planen ser derudover fin ud.

---

---

---

I kan naturligvis også overveje om hun vil have glæde af en flaske, fordi far vil kunne give hende den. Det kan gøre det lettere for ham at komme på banen og fordelen er at hun vil kunne få flasken i sengen og dermed kan skiftet mellem favn og seng undgås. Det lyder dog som om at hun stortrives med amning og ernæringsmæssigt ikke har brug for flaske. Det er bare for at nævne, at det nogle gange kan hjælpe far med at komme mere på banen, hvis det er vigtigt for jer ...

Ellers tænker jeg at det lyder rigtig fint, at du ammer hende om aftenen. En aftenrytme, hvor hun får aftensmad, kommer i bad (badet må gerne ligge 1-1.5 time før putning), får godnatgrød og derefter går I på værelset, hvor mor ammer og hun skal så puttes døsig. Det vil sige komme fra dit bryst lige der, hvor hun næsten sover, men stadig lige når at registrere, hvor hun lægges. Hun skal ikke være vågen, men heller ikke dybt sovende. Hun slipper bryster, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn netop fordi du stadig er der, står hos hende, holder hende i hånden, kærtegner hende, putter hende i dynen/posen, holder hænderne hos hende, så hun kan mærke dig og på den måde lulles hun ind i søvnen.

Jeg håber ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---