Brev:
Sutteafvænning - med tvang eller med tid
Hej Helen
Jeg har for kort tid siden spurgt ang. suttetrang og er nok mere og mere kommet frem til at jeg gerne vil af med min ældste datters sut, da jeg ikke ønsker den skal gøre skade på tænderne (synes faktisk de øverste ser en anelse skæve ud).
Hun bruger den når hun skal sove (til middag og om aftenen) og undtagelsesvist hvis hun er meget træt og pylret sidst på dagen og f.eks. bare trænger til at ligge på en madras og se lidt film med sutten og et tæppe over sig. Altså ikke normalt i løbet af dagen og dermed heller ikke noget der hindrer hende i at snakke i løbet af dagen. Stod det til hende brugte hun den mere, men vi er ret strikse med det og hvis ikke lige hun er meget træt og pylret, så accepterer hun det normalt også.
Vi har nogle venner med en datter som snart bliver 4 og hun har selv bestemt at sutten skal afleveres på et suttetræ næste gang de besøger det. Det ville jo være optimalt at kunne gøre det frivilligt på den måde. Det skal siges at hun har et sutteklud hun er meget glad for, jeg ved ikke om det gør det nemmere.
Min datter er utroligt glad for sine sutter og den største fornøjelse er at få lov at bytte dem der er i brug og vælge 2 nye fra skuffen til at tage med i seng eller ud i barnevognen. Så hun er bestemt ikke på nippet til selv at tage afsked. Og det er en vældig trøst for hende når hun er meget "flad" og pylret. Så spørgsmålet er om vi skal "tvinge" hende til at stoppe med sut eller se om hun bliver knap så afhængig af dem med tid og villig til frivilligt at tage afsked.
Som tidligere nævnt har jeg overvejet om vi som forældre skal bestemme at hun skal stoppe på et givet tidspunkt. F.eks. når hun om et halvt år starter i børnehave så sige at nu skal sutten væk - altså forklare hende at sådan en bruger man ikke i børnehaven. Fordi det ville være en anledning - at sige at når man er 3 år og skal i børnehave så bruger man ikke sut mere.
Det kan så bare gøre børnehaven til noget negativt og hun vil jo nok også se andre børn der bruger sut i børnehaven ved sovetid og hvorfor gælder den regel så pludselig for hende. Hun kunne måske også have brug for sutten lige ved denne lejlighed i opstartsfasen.
Vi kan forklare hende meget og hun er meget velformuleret. Vi prøver f.eks. at lære hende at hun ikke må tage lillesøsters ...
... sut (hvilket hun nogle gange har gjort fordi det er sjovt at give hende den igen) og da jeg den anden dag ville tage storesøsters sut fordi nu var det nok med den ifølge mig, så fortalte hun mig at man ikke må tage andres sutter, så bliver de kede af det! Ja det kunne jeg naturligvis ikke argumentere med så jeg undskyldte og gav hende ret og vi aftale at sutten skulle afleveres, når æggeuret ringede. Og det gjorde hun uden protester da det ringede 5 min senere. Så vi ville godt kunne forklare en "regel" (f.eks. ingen sut efter 3 år, eller kun sut i weekenden, eller ingen sut i weekenden) men det er jo ikke det samme som at hun er enig...
Hun ved godt hvor sutterne kommer fra (supermarkedet) så den med at fortælle at de er gået i stykker og vi ikke har flere virker ikke. Slet ikke eftersom lillesøster på 7 mdr også bruger sut.
Hun har ikke et brændende ønske om en ting, som vi kan tilbyde hende i bytte.
Min mand og jeg har snakket om hvorvidt det er muligt at tilskynde hende til at bruge en bamse eller andet sovedyr lidt mere når hun skal trøstes så hun forbinder den med trøst, men det har ikke haft den store interesse endnu.
Jeg kan forstå på dine svar at du selv er modstander af sutter, men hvad har du selv gjort - har dine børn så brugt noget andet fra starten (min datter begyndte først at bruge sut da hun var 1 år og først for alvor da hun var 1½ fordi de andre i dagplejen brugte, men blev så også ammet længe og søgte trøst ved brystet som lille) eller er de blevet vænnet tidligt fra sutten med besked om at sådan var det bare? Og hvad har du set virke for andre der er startet op med sut?
Ville det bedste for vores datter måske være at få lov at bruge sutten så længe behovet lader til at virke stort så længe det kun er når der soves (selvom det jo i praksis er næsten halvdelen af et døgn) og så prøve at begrænse det yderligere når hun er lidt ældre.
Vores næste udfordring er så lillesøster på 7 mdr som har brugt sut fra starten. Jeg er blevet mere opmærksom på at tage den fra hende når hun er færdig med at sove og kun give hende den, når andet ikke hjælper til trøst (eller der er for meget om ørerne og for få hænder og man lige kan vinde 5 minutter med sutten).
Glæder mig til at høre dine tanker
Med venlig hilsen
Mor til barn der bruger sut
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...