Brev:
Renlighed - holder sig og nægter at tisse
Hej Helen :)
Tusind tak for en fantastisk brevkasse og hjemmeside - jeg har hentet rigtig meget hjælp herinde siden vi blev forældre for første gang for 3 år siden. Men nu har jeg brug for selv at spørge, for dette synes jeg ikke jeg kan finde svar på...
Vores datter, som fylder tre i næste uge, er en sund og glad pige. Hun er sproglig dygtig og er godt med på alle punkter. Hun fik en lillebror for et år siden, som hun er rigtig glad for og vi synes hun har taget det at blive storesøster rigtig flot.
Hun startede i børnehave i oktober, og fandt ret hurtig ud af at tisse på det lille toilet, de har derude, ligesom de andre børn. Så de voksne derude tog bleen af hende og vi tænkte det var fint, for det har hun haft indimellem herhjemme også, når hun selv har bedt om det.
Vi har bare ikke villet presse noget igennem, så hun har i perioder, når hun har vist interesse for det, siden hun var 2 haft den af i nogle timer ad gangen. Vi havde tænkt, at vi sidste sommer så kunne bruge ferien til at tage den af, men hun var ikke klar og stejlede helt over det, så vi lod være og gjorde det kun, når hun havde lyst. Vi er dog blevet ved med at lade hende sidde på potte, når hun stod op om morgenen, inden hun skulle sove, inden bad osv. Nogle gange tissede hun og andre gange ikke. Hun har ganske få gange lavet på potten, men det har vist bare været held.
Men i bh er det så gået så godt, at hun siden sidst nov. - start december har gået uden ble om formiddagen, så fik hun på, når de gik ud og så ellers resten af dagen. Det virkede fint og da vi så startede igen efter nytår, blev vi enige med bh om at prøve stille og rolig at udvide det. Så derude har hun nu kun ble på ud, for at det ikke skal blive for koldt, hvis hun tisser. Men hun sover middagssøvn uden ble, og kun en enkelt gang har hun tisset i sengen, fordi hun ikke havde fået tisset inden. Så det er jo fint klaret. Det er dog kun en af pædagogerne, der kan få hende til det. Det er også samme pædagog der kan få hende til at sove. Er det andre end hende, så hverken sover eller tisser hun. Og jeg forstår det ikke, for det er ikke umiddelbart hende, hun er allermest glad for, men hun må jo da være tryg ved hende siden hun gør det.?!?
Herhjemme er hun også kommet i en god rytme og har succes med at tisse på potten (nogle gange) om morgenen (kommer an på om hun har nået at få tisset i natbleen), om eftermiddagen når vi kommer hjem og igen til aften inden bad. Dog kun når det er mig, der tager hende på potten – far må ikke, men det er jo også oftest mig, der gør det morgen og eftermiddag, da det er mig, der er hjemme der.
Til nat får hun ble på, og ofte er det lige inden sengetid hun laver stort, så det klarer hun i bleen og det har vi ikke presset på for at lave om på. Jeg har nogle få gange forsøgt, uden at spørge, men bare taget hende i hånden og taget hende med, men så snart hun sidder ned, kan hun ikke og så stopper det hele. Så det har vi ...
... ladet være.
Hun har selvfølgelig haft nogle uheld med at tisse i bukserne indimellem, men det har hun taget pænt og konstaterer bare, at hun har tisset og bukserne er blevet våde. Hun bliver ikke ked af det eller noget, og vi har heller ikke gjort det store ud af det, andet end at sige pyt, vi tager lige noget tørt tøj på.
Men det der er problemet, er når hun bliver passet hos bedsteforældrene, vi har besøg, eller hvis vi er på besøg nogle steder – så går hun i baglås. Hun vil intet, heller ikke selvom det er mig, der tager hende med! Hun vil ikke sidde på hverken potte eller toilet, heller ikke selv om det er vores egen potte hjemmefra, vi har med. Vi har forsøgt at give hende en ble på, når det er nået dertil og det vil hun egentlig godt, men hun tisser ikke i den. Hun holder sig og først når vi kommer hjem og hun kommer på potten herhjemme slapper hun af og får tisset!
Når hun begynder, at mærke hun skal tisse, vil hun løftes, sidde stille og helst ikke gå, for så kommer hun jo til at tisse. Hun bliver fuldstændig pylret og ked af det og efterlyser sin sut, som hun ellers kun har, når hun sover. (Og hun får den altså ikke, for vi synes vi er nødt til at holde på vores regel om, at det kun er, når hun sover hun har den, selvom man nogle gange allermest har lyst til at give hende den for at få ro!!) Med andre ord, det er frygteligt, når hun går ind i det stadie, for vi kan intet gøre og hun vil intet! Jeg synes vi har prøvet alt – siddet med hende, læst, sunget, snakket om alt muligt for at få hende til at slappe af. Men også prøvet at lade hende være og bare ordnet nogle ting i nærheden, så hun har ro til at klare det selv. Men lige lidt hjælper det!
Hvordan vender vi det, så det ikke bliver så frustrerende for hende (- og for os...) Skal vi droppe det hele og give hende ble på igen? Måske er hun slet ikke klar, selvom der er mange ting, der måske tyder på hun er. Eller skal vi nøjes med at give hende en ble på, når vi ved vi skal noget ud af huset, have gæster osv. og så bare nøjes med at gå uden ble i bh og herhjemme, når det er de trygge og vante rammer indtil hun bliver bedre til det? Eller er det forvirrende og et hak i selvtilliden, hvis hun får ble på igen? Hun siger nogle gange når hun får sin natble på, at hun jo er en stor pige og kan gå uden ble, så måske det også betyder noget for hende, at bevise at hun kan?!? Og når det nu er et kæmpeproblem for hende, når det er med mormor eller farmor, som hun ellers er så tryg ved og elsker over alt på jorden og de har taget det meget stille og roligt og slet ikke gjort et nummer ud af noget, hvad skyldes det så? Er det noget præstationsangst?
Hun siger selv til inden hun skal lave eller tisse, så hun er jo godt klar over det. Men ih, hvor er det frustrerende at stå i og indimellem føler jeg, at ligemeget hvad vi gør, så er det forkert...
Håber rigtig meget at du kan hjælpe os lidt på vej...
Mange hilsener fra
en frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.