Svar: Mængden af skemad

---

Kære Birgitte

Tak for dit brev :)

Jeg anbefaler at man i starten holder mængden af skemad nede - også selvom barnet åbner munden gladeligt og spiser godt og meget. Det er vigtigt, fordi barnet stadig skal have væske nok og når man kun er 6 måneder gammel, så er indtaget af mælk stadig hovedindtaget. Det handler både om at give barnet mælk nok, men også om at sikre barnet væske nok.

Jeg anbefaler derfor at man ikke giver mere end 1 dl. grød eller mos og derudover giver mad i hånden, som barnet kan gumle på selv og øve sig mundmotorisk påDer gives vand af kop sammen med skemaden, hvilket også er med til at sikre barnet lidt væske. Og så skal der ammes eller gives flaske inden barnet skal sove.

Du har i dit foregående brev til mig fortalt at din datter ofte kun drikker 60 ml af flasken og det er for lidt. Samtidig fortæller du i dette brev, at din datter ofte spiser 2.5 dl. grød eller mos - og det lyder derfor for mig som om at du skal sætte mængden af skemad ned, for at din datter øger sit indtag af mælk. Små hyppige måltider er bedre end få og store måltider.

I Danmark anbefaler vi at man giver havregrød eller øllebrød i 6 måneders alderen. Havre og rug har et lavt indhold af gluten og er derfor godt at starte med. Jeg anbefaler ofte rugbrødsbjælker i hånden, som barnet kan sidde og gumle på selv, øve sig på, stimuleres mundmotorisk med. I 7 måneders alderen anbefaler jeg at man udvider med flerkornsgrød, som indeholder lidt mere gluten og også mere bid, så barnet vænnes til at spise lidt grovere grød og i 8 måneders alderen startes så ofte med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg.

Grøden du giver hende nu må gerne være ren grød eller det kan være grød med lidt frugtmos som topping. Frugtmos kan dog også gives som mellemmåltider og gerne frisk frugt i hånden, som hun selv kan sutte på.

Det vil være godt kun at give 2 grød måltider dagligt og lade resten være mos. Du kan lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager når din datter er 6 måneder gammel:
Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et ...

---

---

... hit.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Når hun er godt igang med grøntsagsmosen og har fået lidt mere smag og variation, så varierer du yderligere ved at begynde at tilsætte kogt kød og fisk. Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

---

---

---

Lidt sovs på grøntsagsmosen til at give smag og tilføre lidt ekstra fedtstof, det kan være lidt smørsovs eller lidt tomatsovs. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomat med lidt milde krydderier som timian og oregano, så må du også gerne give hende lidt af det.

Jeg vil anbefale at du om aftenen begynder at give hende grøntsagsmos, begynder med kød eller fisk og at du tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er vigtigt at hun stille og roligt får samme mad som I andre og at hun naturligt sidder med ved bordet og deltager i måltidet :)

Det er rigtig dejligt at din datter sover så godt om natten, jeg vil dog anbefale at hun kommer op om morgenen og starter dagen med morgengrød og at I stille og roligt forsøger at få flere måltider ind i dagsplanen, så hun som sagt får mange små måltider og større variation. I al hjemmelavet mad bør tilsættes fedtstof.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", som jeg ved mange udlandsdanskere også er rigtigt glade for, netop fordi retningslinjerne for hvordan man går igang og hvad man kan give hvornår er meget forskellige fra land til land. Så hvis du gerne vil følge din danske anbefalinger og gerne vil have dagsplaner, opskrifter, mulighed for at slå forskellige fødevarer op osv. så er min bog om børn og mad en god idé :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---