Svar: Vred når det er far

---

Kære Anne

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig godt og dejligt at far rigtig gerne vil på banen og prioriterer at bruge meget tid sammen med jeres søn. Jo mere far og søn er sammen, laver ting sammen, jo mere far bader ham, skifter ble, hjælper ham med maden, leger med ham, tumler med ham, handler med ham, går en lille tur med ham osv. Jo lettere vil det naturligt også være for far at trøste jeres dreng, når og hvis han vågner om natten.

Det er dog samtidig vigtigt ikke at presse hverken far eller søn til at trøst om natten og putning foregår mellem dem - hvis du kan skabe ro på få minutter og det mellem dem bliver til en konflikt med gråd. Det har ingen af jer glæde af og derfor skal I naturligvis vurdere, hvad kampe der er vigtige at tage og hvorfor ...

Jeres dreng har en alder lige nu, hvor han udviklingsmæssigt begynder at opfatte verden lidt mere farlig. Han oplever naturligt mere modstand i løbet af dagen, du/I og andre voksne siger mere "nej!" og forhindrer ham i flere ting. Han møder mere og mere modstand fra andre børn, der tager legetøj fra ham, skubber ham, nogle bider i denne alder osv. Og det påvirker ham og gør at han sover dårligt om natten. Børn vil netop ofte i 18-20 måneders alderen (nogle lidt før, andre lidt senere) have svært ved at overgive sig til søvnen og vil ofte også vågne med gråd, nogle gange med skrig om natten. Det kan virke som mareridt og det vil betyde at de ofte har brug for trøst og hjælp til at sove videre. Og her er det helt okay, at det er mor der trøster, hvis det er mor der er bedst til det og alle så kan sove videre.

Det er og kan naturligt være svært for ham at være adskilt fra dig om dagen. Og han kan godt have ekstra meget behov for at mærke dig, fornemme at du stadig er der. Mange børn vil i denne alder helst sidde på mors skød når de skal spise, han vil ikke spise fra sin egen tallerken, men vil gerne spise fra din osv. Og han kan derfor lige nu godt have ekstra meget behov for mor - igen er det helt okay. Man kan sige at det netop er, når hans mordepot er fyldt godt op, at han kan klare at være uden dig, så der er noget at tære af ...

Og samtidig skal du naturligvis også i løbet af dagen signalere, at far kan ligeså godt som dig. Det er vigtigt at han ikke spiller jer ud mod hinanden, så du skal prøve at finde balancen mellem at være der for jeres dreng, når han har brug for dig og samtidig vise ham, at far er ligeså god.

Det kan du gøre ved f.eks. at bakke op om far, når der er problemer med jakken, skoene eller andet - du kan sige ""jeg er lige her, nu hjælper far dig", så han bliver bekræftet i at du er der stadigvæk, så han hører at du forstår ham og så han samtidig også hører at du har tiltro til at far ...

---

---

... kan ligeså godt som dig. Og far kan sige det samme "nu hjælper jeg dig, vi skynder os, så kan du få mor bagefter" - så jeres dreng igen hører at I forstår ham, så I holder fast i at far gør det, far kan sagtens og at du naturligvis stadig er der.

Det er også vigtigt at I forældre er glade for hinanden. At I holder i hånd når I går tur, at I kysser og krammer og viser jeres dreng, at I høre sammen og ikke kan spilles ud mod hinanden. Hvis han bliver frustreret over jeres fælles nærhed, så tag ham med, lad ham blive knuset og kildet osv. Det er ikke meningen at han skal føle sig udenfor og han skal ikke blive ked af det - han skal lære at I hører sammen allesammen og at ingen skal være udenfor - heller ikke far.

Det vil være rigtig godt hvis far og søn laver noget samme uden dig en gang imellem, en "dig og mig" ting, som du ikke er en del af, men som er de to. Netop for at styrke deres bånd. I skal her naturligvis også medtænke din søn eller datter, som du har fra et andet forhold.

---

---

---

Det er vigtigt at du lader din mand finde den metode, som han synes fungerer for ham. Man kan sige at helt overordnet, så skal I naturligvis være enige om hvordan reglerne er, men der kan godt være forskel på den måde du og han nogle gange gør tingene på - og det er vigtigt at du ikke retter på far, eller kommenterer på hvad han gør og har tillid til at han kan ligeså godt som dig. Hvis du retter på din mand eller blander dig, så signalerer du for det første overfor jeres dreng at der er grund til uro, at far faktisk ikke kan ligeså godt som dig. Du giver også din mand en manglende tiltro til at han kan selv og dermed en usikkerhed, som jeres dreng naturligt også vil kunne mærke. Og det er vigtigt at far er rolig og signalerer at han har helt styr på tingene, jo mere rolig og sikker far er, jo mere rolig vil jeres dreng naturligt også blive.

Og så er det vigtigt at far kan rumme jeres drengs følelser og frustrationer. Det betyder at han kan holde ud at jeres dreng har det som han har det, at han ikke forsøger at lave det om og at han ikke tager det personligt. Børn vil naturligt, når de ikke er mere end 1.5-2 år gamle få anfald af frustration og fortvivlelse. Det er helt normalt og det hører udviklingen til, det skyldes deres meget umodne hjerne.

Men dermed ikke sagt, at situationerne skal have lov til at spidse til, det skal de ikke. Det er vigtigt at I lige nu lader mor tage over der hvor der er behov for det, så der er ro på, men samtidig medtænker hvordan I i hverdagen kan inddrage far mere og kan få signaleret at far er ligeså god som mor - så far på den måde naturligt stille og roligt får en ligeså stor rolle, som du har lige nu :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---