Svar: Genert?

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng trives i børnehaven og at han ikke har problemer med generthed, når han er sammen med jer og bedsteforældre, men når han er sammen med mennesker han ikke kender, så bliver han usikker.

Jeres dreng bruger jer forældre som et spejl og det er naturligvis vigtigt at I er opmærksomme på, hvordan I selv virker. Hvis I selv har tendens til at være tilbageholdende og gerne vil se tingene lidt an, så har han det måske fra jer. Det har også noget at sige, hvordan I reagerer i selve situationen - jeres handlinger kan både gøre det bedre, men også gøre det værre ...

Det er rigtig vigtigt at I ikke sender nogle signaler om at jeres dreng hører til "de generte". Måske har I sagt "han er jo lidt genert" eller I har måske sagt til ham "nå, bliver du helt genert nu?" eller "lad nu være med at være så genert!". På den måde kan man risikere at han bliver fastholdt i rollen som "den generte" og det kan være rigtig svært at komme ud af.

I skal derfor være opmærksomme på om jeres dreng nu opfatter sig selv generet og måske næsten forventer at have denne rolle, når I er nogen steder eller når I skal have gæster og hvis det er tilfældet, så skal I naturligvis prøve at finde ud af, hvordan I så kan bryde dette.

Det er rigtig vigtigt at I ikke sammenligner ham med andre børn eller andre voksne. Det er vigtigt at I f.eks. ikke siger "prøv at se de andre hvor de kan ..." eller "du kan da også ligesom den anden dreng .." eller lignende. Det vil være ødelæggende for hans selvværd, han vil føle sig forkert, ikke føle sig god nok og ingen kan lide at føle sig forkerte.

I skal prøve at hjælpe ham, når han ikke selv kan. Når I har gæster, der f.eks. spørger ti ham og han ikke vil svare, så svar for ham. Lad være med at kræve et svar fra ham, sig f.eks. ikke "Fortæl nu hvad du laver i børnehaven" eller hvad han nu er blevet spurgt om, men prøv i stedet at svare for ham og inddrag ham i samtalen. Så han hjælpes til at tale med de andre via dig/jer forældre. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller du hvad han hedder og siger "ik os?" til din dreng, så han er med i samtalen og så han oplever at du træder til, når han ikke selv kan.

Han skal have hjælp til at være social. Når han ikke vil stige ud af bilen eller ikke vil være sammen med de andre, så skal I hjælpe ham. I skal forklare ham, at I godt forstår at han er utryg og ikke har lyst, men at nu går I med ham. I skal sige til ham at I er der, at han kan holde jer i hånden, at han ikke behøver snakke eller lege med de andre børn osv. men at han gerne må være sammen med jer - og at I er der hele tiden. Hvis I så tænker at det kan være gavnligt at han taler med andre børn, så skal I gå med ham hen til dem. Tage ham i hånden og følge med ham hen til de andre. Ved at I gør tingene sammen med ham, så får han nogle værktøjer til at tackle ...

---

---

... forskellige situationer. Du kan spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde får han værktøjer som han selv kan bruge på sigt, når han tør prøve selv.

Det kan være en god idé at forberede ham, så han ved hvad der skal foregå. At I kommer derhen, hvem der er der, at det forventes at man går rundt og hilser på alle, giver hånd, siger goddag eller lignende - og at I ikke forventer at han skal gøre dette. Han må gerne holde jer i hånden imens, han behøver ikke selv give hånd til fremmede .. eller lignende, hvordan situationen nu er.

Han kan være usikker på hvad han skal gøre, hvis han nu skal tisse, om der er et toilet - og I kan snakke med ham om, at I er der og naturligvis vil hjælpe ham. Han kan være usikker på om han kan sidde ved samme bord som dig eller om han skal sidde ved et børnebord - hvilket han naturligt ikke vil bryde sig om - og disse ting er noget I kan afklare på forhånd, du kan ringe til dem der har inviteret og høre hvordan tingene er, så I kan forberede ham og så de måske også kan planlægge på en måde, som jeres dreng vil synes er hyggeligt. Jo mere forberedte I er, jo ofte vil det ofte være - netop fordi han er der, hvor han lige nu slet ikke vil stå ud af bilen, men bliver helt panisk over det hele ...

I skal naturligvis være opmærksomme på om hans generthed udvikler sig. Børn kan godt udvikle det der hedder socialfobi - overdreven generthed og angst for at være sammen med andre, angst for hvad andre vil tænke om en. Man føler sig forkert, er bange for at man vil blive afvist og føler at andre mennesker tænker at man er svag, nervøs, ser mærkelig eller forkert ud, siger forkerte ting ...

---

---

---

Det er normalt at børn i nye situationer kan være tilbageholdende, at de lige skal se tingene lidt an, lige skal studere de andre børn og voksne på afstand. Det er normalt at man er genert og føler sig lidt dårlig tilpas i nye situationer, men stille og roligt skal ens utilpashed gerne aftage og man kan så slappe af og være sammen med de andre, nyde at man er der og man skal kune hygge sig.

Hvis et barn har socialfobi, så vil barnet ofte være anspændt i time- nogle gange dagvis op til en situation som barnet frygter. Og når barnet er sammen med andre, så vil barnet være ude af stand til at gøre det de andre børn gør. Generte børn er grundlæggene i stand til at leve et normalt liv, men et barn med social fobi, vil få sværere ved at være sammen med andre og jo ældre barnet bliver, jo mere begrænset vil barnet blive i sine venskaber og vil ikke deltage i det sociale liv, som børn naturligt deltager i - sport, fester, fødselsdage. Derfor er det rigtig vigtigt at man reagerer, hvis man har mistanke om at ens barn har social fobi.

Det tror jeg ikke jeres dreng har - men I skal naturligvis være opmærksomme på at den generthed han har ikke udvikler sig :) Jeg håber at ovenstående giver lidt idé til hvordan I kan hjælpe ham videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---