Svar: Min datter sover pludselig meget dårligt
Kære Signe
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af alt hvad I har været og stadig går igennem:)
Måske er jeres datter det man kalder for en High Need baby. Har du hørt om det?
Begrebet high need-babyer dækker over børn, som på én gang både er super sensitive, intense, krævende, svære at tilfredsstille, svære at få til at spise og svære at få til at sove. De pylrer, hænger på armen og vil samtidig ikke være i favn ...
Egentlig bryder jeg mig slet ikke om at sætte sådanne begreber på børn. Det virker forkert at sige, at nogle børn har “større behov” end andre børn, for i min optik har alle børn lige stort behov for at blive set og mødt. Når det alligevel giver mening at tale om high need-babyer, er det især, fordi det ofte giver forældre ro. Det er en tryghed for forældre at vide, at de ikke gør noget galt. Der er ikke noget i vejen med jeres barn – jeres datter opfører sig som hun gør, fordi hun det er en del af hendes personlighed.
Hvis jeres datter er high need, så betyder det at hun er rigtig meget på og har et højt aktivitetsniveu. Hun er meget opmærksom på, hvad der sker omkring hende og hun lader sig meget let forstyrre.
Hn bliver let overstimuleret og dermed grædende og hun græder intenst, når hun græder, ligesom hun virker ovenud glad, når hun er i godt humør - alt er mere intenst hos high need babies.
Hendes søvnbehov vil være mindre end gennemsnittet og hun vil have stort behov for fysisk kontakt og nærhed, når hun skal sove. Hun vil have meget svært ved at sove, hvis ikke hun er i mors favn - disse børn acceptere sjældent en substitut for mor. Og samtidig vil hun vægre sig mod at blive holdt om, hvorfor det naturligt er rigtigt frustrerende, for på den ene side skal hun være i favn og på den anden side stritter hun imod ...
Hun reagerer voldsomt på forandringer og tåler ikke hvis der er for mange skift i hverdagen og samtidig har hun brug for skift, for hun trives heller ikke med alt for faste vaner. Det der fungerer nogle dage, fungerer slet ikke andre dage - igen enormt frustrerende for jer som forældre, fordi I lige troede at I havde fundet de vises sten ...
Hun har sandsynligvis også svært ved at fornemme mæthed og sult, kan f.eks. afvise flasken og hvis I så bliver ved at tilbyde den og nøder hende, - ja så sluger hun pludselig indholdet .. frustrerende, for hun er jo sulten, og alligevel stritter hun imod.
Jeg har skrevet lidt mere om high need babies i min bog "Helens bog om gråd og trøst", hvis I vil læse lidt mere om det :)
Og hvad vil jeg så sige med alt dette - jo for det første, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at I prøver at gøre det, som I fornemmer ...
... instinktivt virker. Nogle gange vil det være at lægge jer sammen med hende, når hun skal sove, andre gange at have hende i jeres favn og atter andre gange at trille hende i barnevognen. I er nødt til at være fleksible og gøre det, som I fornemmer kan give hende den ro og søvn hun naturligt behøver.
Det kan nogle gange være en rigtig god idé at give hende flaske imens hun er i sin barnevogn - f.eks. når hun puttes til middagslur, så må hun godt ligge med flasken i vognen (I kan elevere hendes hovedgærde lidt) og falde i søvn der - uden at hun således oplever at blive flyttet fra favn til vogn.
Det er en udmærket idé at forsøge at holde fast i en dagsrytme, hvor I står op til samme tid hver dag og putter hende til samme tid hver aften. Og naturligt derfor også serverer mad til samme tidspunkter. Det er med til at påvirke hendes indre ur, med til at give hende fornemmelsen for mæthed og sult og også med til at sikre, at hun kan sove, når I putter hende og at hun føler sig træt og parat til at sove, selvom hun har svært ved at koble fra.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - lad hende her sidde op i barnevognen og læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes i barnevognen og får flasken imens hun ligger i vognen, lulles til ro med tril og flaske ca kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop. Kan evt. få lidt flaske om eftermiddagen, men denne kan også stille og roligt trappes ud. Det er dog bedre at give flaske her end midt om natten :)
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, det kan f.eks. være risretter med sovs. Suppleres med brødskorper, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Flasken her kan gives mere eller mindre i søvne - det der også kaldes et drømmemåltid.
Jeg håber at ovenstående er den forklaring I søger og at det giver jer lidt ro med på vejen - og at planen for dagen også hjælper jer lidt videre :)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.