Svar: Social adfærd
Kære du
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter :)
Det er rigtig svært for mange børn at lege selv og ofte er det faktisk særlig svært for dem i 3-4 års alderen. Børn i denne alder nyder virkelig at lege med deres forældre, de nyder at have legekammerater, nyder at være sammen med andre og det er vigtigt for dem. Leg sammen med andre lærer dem forskellige sociale færdigheder, man kalder det social-leg og det kan f.eks. være når man leger far-mor-børn, lege bustur eller købmand.
Når jeres datter foretrækker at lege med jer, så tænker jeg at der er lidt udviklingsmæssig "social-leg" inde over. Jeg tænker dog også at det nogle gange er lidt lettere at lege med jer, end det er at lege med de andre drenge eller piger i børnehaven. For når jeres datter leger med jer, så vil hun ofte have mulighed for at bestemme reglerne i legen. Hun vil f.eks. kunne sige "Du skal være barnet, så er jeg moderen" eller "nu skal du sige sådan, så siger jeg det", eller "du kan give den her dukke tøj på". Og hun kan godt lide at have en rolle, hvor hun bestmmer lidt mere og du vil naturligt ofte gøre som hun siger, - det er ikke så besværligt at lege med dig eller andre voksne :)
Det er en god idé at lade hende have legetøj i stuen og i køkkenet, hvor I nu opholder jer og det er helt naturligt at hun ikke vil være ovenpå alene, men ønsker at være sammen med jer. De fleste 4-5 årige børn bryder sig ikke om at lege på deres værelse, men vil lege tæt på hvor familien er, så det er en god idé at give mulighed for det.
Det er også en god idé at finde på lege, hvor du er delvist med. Det kan være at hun f.eks. har et køkken, noget legemad, og tallerkener, kopper og bestik og hun skal så lave en restaurant. Hun skal selv dække bord, lege at hun laver mad og du kan så komme på besøg og bestile retter og lege at du spiser med, betale og gå. Hun kan lave nye retter og du kan komme på besøg igen.
Det kunne også være en købmandsbutik, hvor du begynder at gemme forskellige bøtter, emballage osv. så I på den måde samler forskellige ting. Hun kan få et kasseapparat og hun sætter varerne op, gør klar til at butikken kan åbne og du kommer så på besøg, køber nogle varer og går igen.
På den måde kan du hjælpe hende med at lege nogle lege, hvor du delvist er med, men hvor hun også skal lege selv. Og nej, jeg tror bestemt ikke at I forældre har fejlet. Det lyder for mig helt normalt det du fortæller. Og jeg tror ikke at et andet hus ville gøre nogen forskel - hun har jo et legerum i stuen, som lige nu ville virke som hvis hun havde værelse ved siden af stuen :)
Det kan være en rigtig god idé at lave legeaftaler og have legekammerater fra børnehaven med hjem. Og der må gerne leges med både drenge og piger. Det vil være rigtig fint at I inviterer nogle forskellige børn, for at udvide hendes netværk og netop mulighed for at lege på kryds og tværs. Det skal ikke være i meget lang tid, måske bare 2-2.5 time af gangen. I kan lave en aftale i weekenden eller tage en kammerat med hjem fra børnehaven en dag. Som det nu kan passe bedst. Lørdag formiddag er måske bedre end en eftermiddag, når jeres datter er træt efter en lang dag i børnehaven, kan det være svært at finde overskud til en legekammerat.
Nogle gange handler det ikke om at I skal lege sammen, men om at I skal være sammen og jeg tænker derfor at du måske nogle gange skal prøve at se jeres tid som fælles tid og at der intet sker ved at hun hjælper med de huslige pligter og I på den måde er sammen. Når hun efterspørger din kontakt og gerne vil lege med dig, så kan du invitere hende med i de praktiske ting, der skal gøres. I stedet for at signalere "jeg gider ikke lege med dig" så kan du signalere "jeg vil gerne være sammen med dig, vi kan hjælpe hinanden med at lave mad" eller lignende.
I og med at hun begynder at elske rollelege, ...
... så vil hun med den alder hun har ofte gerne hjælpe til med madlavning, borddækning, tøj vask, rengøring osv. På den måde kan I være sammen, lave noget praktisk sammen og det behøver ikke være dig, der sætter dig på gulvet for at lege med hende hver gang.
Nogle gange vil du naturligvis også have brug for bare at slappe af, kunne sætte dig og se fjernsyn, læse et blad, avisen eller noget andet og det skal der naturligvis også være plads til. Det er her vigtigt at du siger til dig selv, at hun godt må kede sig, du behøver ikke underholde hele tiden.
Der sker rigtig meget i børnehaven, der er aktiviteter hele dagen. Hun får masser af stimulation både fysisk og mentalt - og hjemme er aktivitetsniveauet naturligt anderledes. Så nogle gange så siger hun "jeg keeeeder mig!" og det er okay. Det er fordi hun bliver rastløs, når der ikke sker noget og hun er vant til mange aktiviteter og netop ud af rastløsheden springer fantasien. Du skal naturligvis være der for hende og vise hende at du gerne vil hende - men du er mor og ikke pædagog og derfor skal du ikke nødvendigvis fortsætte, der hvor pædagogerne slipper, når du henter hende i børnehave :)
Jeg synes det er et stort plus at jeres datter leger med drengene og jeg tænker at pigelegene nok skal komme helt af sig selv. Jeg tror bestemt ikke det skader hendes trivsel på sigt at hun er god til at lege med drenge - tværtimod. Når hun starter i skole vil det være rigtig godt og være med til at forebygge mobning, hvis man kan begge dele og det er super, hvis hun både kan være med til at sjippe og med til at spille fodbold i frikvartererne :)
Det lyder som om at børnehaven opfatter hende som en pige, der er god til at lege og som fungerer godt socialt og de forsøger også nogle gange at få pigerne til at lege mere sammen - og det er fint. Men jeres datter skal også have lov til bare at lege det hun nu synes er sjovt og som giver hende en god dag. Drenge er måske nogle gange lidt letter at lege med, fordi de er mere ligefremme og til at fide ud af, hvor piger måske har flere regler og der kan foregå et spil imellem pigerne, som kan være svært at tyde og dermed tackle. Du skriver at jeres datter er dygtig og intelligent og måske kan hun se disse ting og vælger pigerne fra, fordi hun ikke "gider" de intriger der kan være mellem piger - det kan jo være et sundhedstegn at melde sig ud af dette ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at det vil være en god idé at drøfte tingene med institutionen og høre hvordan de oplever jeres datter i børnegruppen. Det vil være en rigtig god idé at drøfte deres holdning til, hvorvidt hun f.eks. skal flytte stue efter sommerferien og hvad der på sigt kan være godt for hende :)
Med hensyn til humørsvingningerne om eftermiddagen, så synes jeg ikke det gør noget, hvis hun får lov til at sidde foran fjernsynet og koble lidt fra en gang imellem. Det er helt naturligt at hun har brug for at slappe af efter en lang dag i børnehave og mange børn, også større børn vil gå hjem, gå ind på værelset og lukke døren og så hører man ikke noget til dem et stykke tid - netop fordi de har brug for roen og brug for at koble helt fra.
Men derudover tænker jeg at det vil være en rigtig god idé at servere et sundt eftermiddagsmåltid til hende - det kunne f.eks. være en råkostsalat - revet gulerod, spidskål, æble, drysses med appelsinstykker, rosiner og lidt appelsinsaft over. Det giver sødme men på en sund måde og det er godt for blodsukkeret. En grovbolle med ost og lidt frisk frugt ved siden af kan også være en idé.
Når børn er "umulige", så kan det ofte være en god idé at se på indtaget af mad og sikre barnet et ekstra måltid med sunde og nærende fødevarer. Da mad vi indtager naturligt er med til at stabilisere humøret.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, og at det også giver lidt ro i sindet:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.