Svar: Kæmper med lure om dagen
Kære Louise
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre at det går godt med at overgive sig til søvnen om aftenen og at søvnen om natten også går bedre :)
Rigtig mange børn vil, når de er 10 måneder gamle vægre sig mod at sove om dagen. De udvikler sig rigtig meget, bruger sig selv motorisk, de rejser sig ved tingene, kravler, kommer fra liggende stilling til siddende stilling og tilbage igen, de bevæger sig rigtig meget rundt. Det betyder at de naturligt har en stor motorisk uro og har rigtig svært ved at finde fysisk ro, når de skal sove.
Samtidig får de i den alder rigtig mange nye stimuli, masser af oplevelser. Det er svært at koble fra, de vil så gerne følge med i det hele - de vil ikke sove, de vil ikke give slip, det er som om at de ikke vil gå glip af noget. Og selvom de er rigtig trætte og man kan se på dem, at de er trætte, så er de rigtig svære at få til at sove. For de vil så gerne alt mulig andet end at sove.
Og netop derfor så er løsningen nogle gange at trille dem en tur, fordi de netop når de lulles, falder i søvn og så ikke har kræfter nok til at kæmpe i mod og dermed får den søvn de naturligt har behov for.
Du kan godt lære din datter at sove uden at hun behøver blive trillet i barnevognen hele tiden. Du kan f.eks. lade hende sidde op, når I triller, lade hende kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat. Læg her mærke til tidspunktet, for det giver dig en idé om, hvornår hun er parat til at blive puttet.
Så kan du prøve at sætte hende i barnevognen og lade hende sidde og kikke lidt. Imens hun sidder, så kan du hente lidt ting indenfor, gå og rumstere lidt omkring vognen, lave et eller andet praktisk, så hun kan se dig, se at hun ikke er alene, men så du ikke har fuld fokus på hende og måske vil hun så pludselig lægge sig til at sove, uden at være i bevægelse.
Du kan også starte med at trille hende og så holde pause, vente og se hvordan hun reagerer, hvis hun ikke siger noget, bare ligger og kikker, så lader du hende være. Det er kun hvis hun protesterer og bliver ked af det, så triller du hende igen indtil der atter er ro, så holder du pause og venter, ser ...
... hvordan hun reagerer og triller kun hvis hun er ked af det, ellers er vognen stille.
Puttetidspunktet er naturligvis vigtigt. Det er vigtigt at hun føler sig parat til at sove, når du putter hende. Derfor vil jeg lige sende dig en plan for dagen, som de kan se ud nu:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, grøntsagsmos, grøntsager i stykker, pastaskruer eller lignende. Kan også få varm mad til frokost. Vand af kop.
Evt. lille flaske eller en kop lun mælk og puttes til middagslur ca 13.30-14. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad og udgangspunktet er den mad i spiser.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet ca 19.30
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske og sover herefter videre uden yderligere mælk.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have brug for 3 flasker i døgnet og vil i 10 måneders alderen trives med 2 flasker. I jeres tilfælde lyder det som om at de to flasker ligger mest hensigtsmæssigt aften og sen aften og at det er flasken inden middagslur der stille og roligt skal trappes ud.
At maden havner på bordet eller mellem fingrene og mindre i munden hører alder og udviklingen til - prøv at hjælpe hende ved at servere små stykker af gangen. Prøv at lade hende spise med en gaffel, giv hende mad som I andre spiser, og skæld hende ikke ud, men sig i stedet det du gerne vil have hende til "ind i munden skat, mmm mam mam, ind i munden", så hun hører, hvad der forventes af hende.
Du kan læse meget mere om den udvikling hun går igennem og hvorfor hun gør som hun gør i min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.