Svar: Vil ikke sove om aftenen og er urolig om natten
Kære lidt trætte mor
Tak for dit brev :)
Der er, som du er inde på, ganske givet tale om en fase, en periode, I lige nu skal igennem. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og netop i 13-14 måneders alderen vil børn ofte have svært ved at overgive sig til søvnen. De græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig fast, har brug for tæt fysisk kontakt. Det er helt naturligt og hører alderen til.
Man kan sige at perioden her minder lidt om den periode jeres dreng gik igennem da han var 8-10 måneder gammel. En slags ny separationsfase. Hvor han dengang var igang med at kravle, så er han nu igang med at øve sig i at gå. Han rejser sig ved tingene, prøver at slippe og tage de første skridt og han oplever verden anderledes nu. Får flere indtryk, oplever rigtig meget og har naturligt svært ved at slippe dagens oplevelser, ligesom han har svært ved at finde fysisk ro.
Den fase han går igennem lige nu varer ofte et par måneder og så kommer ofte en ny periode, hvor der igen er lidt mere ro på. Omkring 16 måneders alderen begynder han at få lidt bevidsthed om aI er der, at I ikke er forsvundet, selvom I ikke kan ses. Lige nu ved jeres dreng faktisk ikke hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I f.eks. er i stuen, når han ligger på værelset. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når og hvis I går, om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Når han ikke kan se jer, føler han sig forladt og alene. Og ofte er et ikke nok at kunne se jer, han har brug for at mærke jer, brug for at ligge helt tæt, for at fornemme at I ikke er forsvundet.
Og samtidig med dette, så oplever han jo lige nu at være adskilt fra jer om dagen. Han er i vuggestue, oplever en masse og har naturligt svært ved at kapere det hele. Derfor har han rigtig meget brug for jer når han skal overgive sig til søvnen. Man kan sige at han er i en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han naturligt er nødt til at klynge sig til jer, for også at kunne være adskilt fra jer ...
Det er godt at I prioriterer at være hos ham, holde ham i hånden, synge lidt for ham, kærtegne ham osv. når han skal sove. Det ...
... er vigtigt at prioritere dette. I kan begynde at læse en godnathistorie, som han ligger og lytter til og I kan også introducere en puttebamse nu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst tager en sådan til sig.
Hvis I oplever at tiden trækker ud, at han hopper, danser, leger, søger underholdning og slet ikke viser behov for at sove, så skal I overveje om puttetidspunktet er rigtigt. Derudover skal I overveje om I er nødt til at gå fra ham kortvarigt, - ikke så han græder og bliver ked af det og bestemt ikke som en "kontrolleret gråd-metode", som jeg ikke er tilhænger af, men derimod for at vise ham, at I mener det er sovetid og ikke legetid nu.
Hvis I er helt sikre på at han er parat til at sove, puttetidspunktet er rigtigt og han er helt klar, men ikke helt forstår at det er sovetid, så kan I godt vælge at gå kortvarigt fra ham. Det betyder at hvis I går, så skal I ikke være væk i mere end højst 3 minutter af gangen og I skal også gå tilbage, selvom han ikke græder eller protesterer. Måske skal I kun gå fra ham 1-2 gange, så forstår han at det er sovetid og ikke legetid og vil så naturligt lægge sig til at sove, når så sidder hos ham og giver ham den fysiske kontakt og nærhed han har brug for lige nu.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan godt, når I sidder ved sengen og læser godnathistorie, give ham den lille kommando "læg dig ned skat", som han forstår nu, så I på den måde og signalerer at det er sådan I forventer at det er nu og så han mærker at han sagtens kan ligge i sin seng, imens I sidder ved siden af. At I er der, bliver der og at han ikke behøver rejse sig, fordi han er urolig for om I forlader ham ...
Og så kan det også være nødvendigt at man nogle gange putter sig med barnet - ligesom I faktisk gør omkring midnat. Netop fordi det at ligge i ske giver barnet den fulde nærhed og fysiske ro, der skal til for at barnet derefter falder i søvn. Nogle gange kan løsningen derfor være at putte sig med barnet, når barnet skal sove om aftenen og lade barnet falde i søvn i dobbeltsengen og så først flytte barnet i egen seng, når I selv går i seng ... Naturligvis sikre sig at han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade.
Håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.