Brev:
1 årig - kost - kræsenhed eller allergi? Kostens indflydelse på søvn
Kære Helen
Min søn er netop fyldt 1 år. Han er god og rund, idet han er ca. 82 cm lang og vejer ca. 10,5 kg. Han har 3½ tand.
Umiddelbart er han normal motorisk og sprogligt. Han er siden han var 10 måneder blevet passet hjemme hos os selv af en ung pige (privat børnepasser) sammen med et andet barn. Han virker glad og trives rigtig godt med det. Vi har ingen gråd, når vi går og ingen scener af nogen art.
Jeg er dog i tvivl om hans kost. Får han nok, får han det rigtige og ikke mindst: Hvorfor virker han så kræsen?
For at tage det sidste først: Kræsenheden. Jeg er noget uvant med kræsenhed. Hverken min mand eller jeg er kræsne, og min store datter på 4,5 år har heller aldrig været kræsen (før her på det sidste, men jeg har skrevet et seperat brev til dig om min datter).
Lillebror er til gengæld her fra ”starten af” ret kræsen. Der er rigtig mange ting, han bare ikke vil spise, og han virker meget lidt nysgerrig omkring mad - faktisk virker han mistroisk hver gang han bliver introduceret til noget nyt. Jeg følger ellers de nye anbefalinger, og har fra han var 4 måneder tilbudt ham alle tænkelige madvarer, som han kunne få i forhold til sin alder. Han smager gerne på en del ting, men er ret hurtig til at spytte ud, hvis smagen ikke lige passer ham. Det varierer meget, hvad han vil have og ikke vil have. Ofte har vi dog svært ved at få ham til at spise kød, fjerkræ, fisk og kogte grøntsager, alt andet end gulerod og kartoffel og af og til lidt broccoli bliver ikke spist. Ris og kogt pasta passer ham indimellem, men ofte ikke.
Tit kan jeg kun få ham til at spise, hvis han samtidig bliver distraheret af legetøj, musik eller lign.
Dagen igennem bliver han tilbudt følgende:
Amning: Ca. kl. 6. Står op ca. 6.30/7.
Morgenmad (ca. kl. 8): Havregrød kogt på sødmælk med en stor klat separat æblemos (aht. Jerndråberne). Vand på kop. Jeg har prøvet at tilbyde øllebrød – men selv med tilsat sukker og fløde, vil han overhovedet ikke høre tale om at spise det. Han spiser ca. 1½ dl af sin havregrød, men vil meget gerne underholdes imens i form af sang, legetøj, noget at hamre med eller et andet barn, der danser rundt om ham. Det er ikke nok ”underholdning”, at han selv får lov at spise med skeen eller at mor sidder og synger og pludrer lidt med ham.
Snack (ca. kl. 9.30): En hel banan eller mandarin (som han spiser med velbehag) og vand. Nogle gange suppleres med en bolle med smør eller lidt havrefras med en smule sødmælksyoghurt. Han spiser som regel en smule her. Vand på kop.
Frokost (mellem 11 og 13 afhængig af formiddagslurens starttidspunkt og længde): En hel skive rugbrød med smør og pålæg i små hapsere (ost, makrel, sildepostej, torskerogn, laksepaté, kyllingepølse, avocado eller lign.) For tiden er han ret svært at få til at spise rugbrøddet. Avocado nægter han fuldstændig og laks bliver også spyttet ud – hvilket er helt nyt i forhold til for et par måneder siden, hvor laks blev spist med velbehag. Grøntsagsmos (bestående altid af kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli i forskellige blandingsforhold, idet han ikke vil have pastinak, græskar, jordskok, aubergine, rødbede, persillerod og hvad vi ellers har forsøgt at give ham). Mosen blandes med lidt sødmælk og fedtstof. Mosen spiser han nogle gange ca. 1 dl af. Hvis vi ikke lige har mosen klar til ham, får han indimellem et glas babymad (kylling, ris, grønt eller pasta bolognese eller lign.) Han har tidligere nægtet glas, men spiser det for tiden gerne. Jeg undrer mig, da det jo ikke rigtig smager af noget og da konsistensen er frygtelig. Hvis vi ikke har mos og heller ikke ønsker at give ham mad på glas, får han nogle gange et par hanegal kyllingepølser eller fiskefrikadelle som suplement til rugbrøddet. Han får vand på kop.
Snack (mellem kl. 14 og 16.30 afhængig af eftermiddagslur): Mandarin (det eneste han virkelig elsker for tiden) – en hel eller endda to, hvis vi har. Hvis vi ikke har mandarin får han som regel banan eller små kogte æblestykker med sødmælk på. Grød lavet på pulver, kogt vand og en smule sødmælk. Det er enten spelt-grød, risgrød eller havregrød. Han elsker det og spiser gerne en god portion på 1-2 dl. Vand på kop.
Aftensmad (ca. kl. 18): Tilbydes altid det samme som vi andre får: Ris, pasta, kogte grøntsager med en eller anden form for kød, fjerkræ eller fisk til. Ofte bløde, milde gryderetter af forskellig art. Som oftest separate grøntsager til. Ærter, majs, gulerodshapsere, broccoli. Ofte også revet gulerod og æble, hvilket han ret gerne spiser. Resten spiser han ikke. Det er meget meget lidt, jeg kan få i ham om aftenen. Vand på kop.
Snack: Kl. 19: Kun hvis han ikke har spist aftensmad, hvilket er ofte efterhånden. Grød, som om eftermiddagen.
D-dråber: Kl. 19.30
Amning: Kl. 20.
Hvad er grunden til, at han ofte ikke vil spise til frokost og aften? Får han for meget til de øvrige måltider?
Er kosten varieret nok? Jeg synes, han er så selektiv med sin mad, så selvom han bliver tilbudt mange forskellige ting, vælger han som oftest kun nogle bestemte ting og så er kosten jo ikke varieret mere.
Skal jeg skifte sødmælken ud med letmælk?
Får han for meget fedtstof? Her tænker jeg på, at han får en ret enerigholdig pulvergrød (skal jeg undlade dette?), og at han får sødmælk og smør på sit brød og at hans havregrød laves på ...
... sødmælk. Resten af familien drikker skummetmælk.
Jeg bliver pt. ved med at amme, da han ikke vil drikke sødmælk (eller letmælk eller noget andet) på kop. Derfor er jeg nervøs for, at han ikke får det han skal bruge fsva. mælk (kalk). I morgen og eftermiddagsgrød er der dog indeholdt ca. 2-3 dl mælk, så der får han dog noget kalk – hvis han ellers vælger at spise det. De dage, hvor han nægter at spise det, der får han bare ikke dækket sit mælkebehov.
Han vil meget gerne spise friske grøntsager og frisk æble, men da han kun har 3½ tand, vil jeg ikke give ham det, da han umuligt kan tygge æble og gulerod. Jeg river dog ofte æble og gulerod til ham, som han spiser med stor fornøjelse.
Fsva. andre grøntsager end gulerød og kartoffel, så får han slet ikke nok. Udvalget af grøntsager, som han accepterer, er slet ikke varieret. Jeg forsøger dog at lave juice på saftpresser af broccoli, agurk, gulerod, spinat, selleri og en MASSE æbler. Det drikker den store pige gerne et stort glas af, men lillebror vender hovedet og vil ikke.
Jeg vil meget gerne have dine tips til, hvad jeg kan lave af aftensmad og frokost-retter til min lille ”kræsne” mand. Især når han ikke vil spise traditionelle børne-ting som pasta m. kødsauce, frikadeller og boller og ris i karry. Jeg er endda gået så vidt som at lave pandekager tilsat lidt fintrevent gulerod. Dette vil han ikke engang spise. Jeg tilsætter også gerne gulerod eller broccoli i frikadeller og kødsauce. Tit vil han gerne spise en frikadelle, men kødsauce er helt umuligt at få i ham.
Han døjer med noget rødt udslæt omkring munden, der breder sig en smule ud på kinder og op omkring næse. Indimellem kan der også være lidt ved hans øjenbryn. Det har varet i ca. 3 månheder uafbrudt, og det varierer hvor slemt det er. Når det er koldt er det ekstra slemt, men det er som om, der også er nogle dage, hvor det er ekstra slemt uden grund.
Jeg smører morgen og aften med A-Derma eller Locobase repair til meget tør/skadet hud. Jeg smører også før et måltid og efter måltidet vasker jeg med vand og skumklud og smører igen. Det hjælper måske en smule, men der er konstant røde prikker omkring munden. Han savler meget, men det gjorde han også før udslettet begyndte. Han bruger ikke sut.
Han reagerer ret kraftigt med voldsomt rødt udslæt, de gange han har fået pastinak, græskar og især aubergine. Han reagerer muligvis også lidt på kartoffel eller gulerod og andre grøntsager fra natskyggefamilien, men jeg er ikke sikker på, at det er dét. Nogle gange kan han blive helt rød bare han har fået en skive rugbrød uden noget på.
Han reagerer sjovt nok ikke særlig meget på tomat, men han vil helst ikke spise tomat i øvrigt.
Han kan overhovedet heller ikke tåle vådservietter (i ansigtet) og kan endda finde på at reagere på en skumserviet. Hans hud er meget sart og bliver nemt rød – både i ansigt og på kroppen. Rød bagdel er dog ikke noget, vi har døjet specielt meget med, men vi er også flittige med hyppige ble-skift – også selvom det bare er tisse-bleer.
Han blev født med nogle underlige små, hårde, hvide talg-knopper – de var der allerede da han kom ud af maven. Der er ingen, der har hørt om det før, når jeg spørger dem. Lægerne sagde, at det var hormonknopper, og at de først kunne være kommet efter jeg ammede ham – men det er ikke rigtigt. Der var 10-20 stykker i hans ansigt og på hans krop allerede, da han kom ud. Lægerne sagde, at de ville forsvinde efter max en måned. Jeg ventede i 4 måneder og alle talg-knopperne var der stadig på de samme steder (ansigt, ører, armhulerne, på ryggen og overarmene). Så besluttede jeg mig for at fjerne dem selv - ganske forsigtigt. Det gik nemt og smertefrit og der kom ingen sår og derfor heller ingen ar. Måske kan disse oplysninger have betydning i forhold til hans sarte hud og det røde udslæt?
Han virker dog ikke som om, han er generet af det udslæt han har nu, og som forværres, når han spiser og når det er koldt. Det ser ikke ud til at klø eller gøre ondt.
Kan det være derfor, han ikke vil spise frokost og aftensmad, og bør jeg få lægen til at udføre priktest?
Han er inden for de seneste par uger begyndt at vågne om 2-4 gange om natten. Han har siden han var 6 måneder gammel, været rigtig nem at trøste om natten. Bare en tår vand og et kram og så sov han videre. Nu kan vi pludselig ikke trøste ham mere, når han vågner. Han vågner ca. kl. 2 og kl. 4 og græder (faktisk nærmest skriger og bliver helt arrig). Min mand er den, der har trøsteopgaven, da jeg har svært ved at trøste ham, da han tydeligvis vil ammes, når det er mig, der kommer over til ham. Min mand forsøger at tilbyde vand og trøster ved at sidde ved sengen, nusse ham lidt og ellers bare være der lige ved siden af, så min søn kan se ham. Intet hjælper. Han vil kun sjældent have vand. Han græder uanset om han bliver taget op, vugget, gået rundt med, nusset, sunget for eller kommer over i vores seng. VI har tænkt på, om han kan være sulten - især de dage, hvor han ikke har villet spise aftensmad og/eller aftengrød. Så har vi tilbudt lidt banan eller brød. Ofte vil han dog slet ikke have det og hyler og skubber både bananen og os væk.
Hvad gør man så? Er det nok bare at sidde ved siden af hans seng uden at røre ved ham eller tror han så, vi bare er gået og er ligeglade med ham?
Mange tak for altid gode råd.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.