Svar: Fjolle-alder?

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn "fjoller" og bliver "over-gearet" f.eks. når der kommer gæster, som du fortæller eller i andre situationer, hvor de bliver lidt usikre. Det er ofte netop usikkerhed eller voldsom glæde og spændingen ved det hele, der gør at barnet naturligt har svært ved at styre sig og derfor "fjoller".

Det er helt rigtigt som du gør - nogle gange fjoller med og leger med hende og gør skøre ting. Og det er vigtigt at du anerkender hende, at hun måske bliver lidt usikker eller endnu ikke helt har lært, hvordan hun skal tackle forskellige situationer. Det er først nu hun rigtigt skal til at lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun er rigtig godt igang med at udvikle empati og skal igang med at finde ud af, hvordan hun i forskellige sammenhænge forventes at opføre sig - noget hun ikke kan lære af kun at få det at vide, men i stedet af at I taler om det og at du viser hende hvordan.

Derfor må du nogle gange gerne sætte ord på det du mærker "jeg kan mærke at du er rigtig glad lige nu og næsten ikke kan vente med at vise dine tig til gæsterne" eller "sikke du fjoller lige nu og siger at dit værelse er en sørøver, du er vist rigtig i pjattehumør" eller lignende. Og andre gange må du gerne forklare hende at det ikke er tid til at fjolle "kom og sæt dig her hos mig, vi skal ikke fjolle nu, men være stille" eller lignende. Så hun også lærer at der er nogle regler og hensyn at tage og at du naturligvis stadig er der, du ser hende og er der for hende.

Når man er mellem 3-6 år gammel, så sker der en stor udvikling og børn i denne alder prøver ofte ting af. Det kan f.eks. være sprogligt, - barnet siger fjollede ting, siger ord der ikke passer, siger det modsatte af hvad barnet mener og leger "omvendeslev" eller "snakker bagvendt/bakker snavvendt". Nogle børn begynder også at snakke babysprog i denne alder, hvilket ofte også er frustrerende for forældre - men det er helt naturligt for barnets udvikling.

Nogle gange skal du lege med og opfordre til at I fjoller, f.eks. sprogligt - sige alle de fjolleord I kan komme til. Du kan også møde hende ved at synge fjolle sange eller ved at lære hende fjollede rim og remser. Du kan fjolle med hende motorisk og I kan danse fjollet rundt derhjemme til musik, I kan prøve at lave fjollede ansigter osv. Så du på den ...

---

---

... måde tillader det at fjolle og fjolle rundt. Hvis det nogle gange er okay at fjolle og I har det sjovt med det, så kan du naturligt også bede bede hende om ikke at fjolle, når det er upassende.

Klæd ud tøj - en kasse med parykker, sjove sko, veste, kjoler osv. kan være et hit nu og de næste mange år frem - det giver rig mulighed for at fjolle og lege skøre ting.

Måske har hun lige netop nu brug for lidt ekstra opmærksomhed, netop fordi en lille ny er kommet til og det er naturligt svært. Så når hun gerne vil ses, gerne vil mærke at du stadig er der, ser hende og prioriterer hende, så fjoller hun :)

Det er faktisk meget normalt at man, når man bliver mor igen, kan opleve at man bliver lidt irriteret på sit "store" barn. Hun fjoller, hun hører ikke altid efter, ting hun har kunne før selv, kan hun pludselig ikke, hun larmer når den lille skal sove, stiller krav og virker - ja besværlig.

---

---

---

At være mor til to er væsentligt anderledes end at være mor til en og det er svært at fordele sol og vind lige. Og nogle gange føler du måske ikke at den lille får samme nærhed og opmærksomhed som storesøster fik, - da du fik storesøster, havde du jo kun hende at være omkring, nu skal du være om to og det går ud over lillesøster, som nogle gange må vente, ligge lidt alene osv. Og så kan det gøre at du bliver irriteret på den store og får dårlig samvittighed overfor den yngste.

Og så andre gange, så får du dårlig samvittighed overfor den ældste, fordi du synes at du burde tage mere hensyn til hende, du ved godt at det er svært, at der kommer en lille ny og det er vigtigt at hun ikke føler sig udenfor. Derfor prøver du at inddrage hende og være der for hende - tager måske særlige hensyn netop for hendes skyld - og så gør hun alligevel ikke som du siger eller reagerer modsat af hvad du håber, og så bliver du på en gang både irriteret på hende og og ked af det, ked af at det skal være sådan. For du elsker jo begge dine piger højt og vil dem bare det bedste :)

Og det kommer stille og roligt - I er blot igang med at finde ud af at være en familie på fire og det er helt normalt at der kommer store følelser i spil. Det er naturligt også svært at finde samme overskud med to børn og en noget større arbejdsbyrde, hensyn at tage osv. Og jeg tænker at du skal give det tid :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---