Svar: Jaloux storesøster - stadigvæk!
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Dt er rigtig dejligt at I er så opmærksomme på jeres datter og hendes relation til lillebror. Og det er rigtig godt at I er og hele tiden har været meget opmærksomme på at hun skal føle sig set og mødt, at I er opmærksomme på at give hende selvværd og en følelse af at have værdi. Og det lyder som om at I er gode til at tale sammen og gode til at sætte ord på de ting, som nogle gange er svære.
Og ja, jeg synes bestemt der er forskel på at sige "jeg hader dig, du skal dø!" og så på at sige "du er dum". Det er meget stærke følelser jeres datter giver udtryk for og et eller andet sted, så tænker jeg, at I også gerne må sætte en grænse for, hvad der siges, altså hvad ord der bruges eller i hvad sammenhæng de bruges. For hun skal naturligvis vide at det er meget meget hårdt at få at vide at en anden ønsker man skal dø og hvad der ligger i dette ...
Når man er 7 år gammel begynder man at kunne "tale indad". Man behøver ikke længere sige alt hvad man tænker højt, men begynder at kunne sige det inde i sig selv. Nogle gange kan man se børn i denne alder bevæge læberne, så de siger noget, de taler i sig selv, men lyden bliver inde og kommer ikke ud af munden. Og jeg tænker at I måske kunne prøve at forklare hende at visse ting skal man ikke sige højt, men sige i sig selv. Og også prøve at forklare hende, hvad det ville betyde hvis nogen sagde de samme ting til hende ...Give hende lidt forståelse for hvad de vi siger og gør ved hinanden betyder - både for den der siger det eller gør det, men også for den det bliver sagt til eller går ud over.
Når man er 7 år gammel, så betyder det ofte meget at "være dygtig i skolen" eller at "have mange venner". Det er disse ting der lægges vægt på, hvis barnet beskriver sig selv, hvor et barn på 5-6 år ofte vil beskrive sig selv med ting barnet plejer at lave "jeg spiller bold" eller lignende. Hendes syn på sig selv, hendes selvbillede ændrer sig altså lidt nu og lidt flere ...
... psykologiske og sociale egenskaber begynder at dukke op nu. Her tænker jeg at det er rigtig vigtigt at tale med hende om hvad det f.eks. betyder at være en god ven, en god kammerat. Hvad det betyder at være en god storesøster, en god datter, ligesåvel som drøfte, hvad I betyder for hende, hvad vennerne i skolen betyder og hvorfor det er vigtigt at have vænner og "være et godt menneske" ... I kan godt drøfte sådanne ting, naturligvis på hendes niveau og uden at blive dybt filosofiske.
I skal have realistiske forventninger til hende og til hvad hun skal kunne præstere i forskellige situationer - og I må her gerne stille lidt krav om hvordan man opfører sig overfor hinanden, derhjemme osv. Det er her helt fint, at I f.eks. har meldt klart ud at lillebror bor hos jer og sådan er det. Han er en del af jeres familie, ligesom hun er det og der skal være lige plads til jer alle.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I kan se at hun bliver påvirket af at I sidde og nusser med lillebror og hun derfor trækker sig, så er det jo et eller andet sted okay at hun går. Det gør så ondt i hende, at hun vælger at gå væk .. Når I ved det, så kan I godt efterfølgende gå ind til hende og fortælle hende at I ser det, I har lagt mærke til at hun blev ked af det og så bekræfte overfor hende, at I jo stadig elsker hende. I har kærlighed nok til begge to og at hun ikke skal tvivle på at I er der for hende. Så I stadig tillader jer selv at være der for lillebror og give ham, det han har behov for - men så I også anerkender hende og de følelser hun har. Og netop drøfter det på afstand, hvor han ikke er der og ikke hører på det ...
Og ja - jeg synes det er lidt usædvanligt at hun reagerer så voldsomt stadigvæk og synes det er så svært, og det kunne være en god idé at drøfte det med f.eks. en børnepsykolog. I første omgang kunne du prøve at kontakte PPR i kommunen og tale med en børnepsykolog der. Ud fra en telefonsamtale kunne du måske finde ud af om det er noget I bør gå videre med ...
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.