Svar: Afviser skemad
Kære Mindstemandens mor
Tak for dit brev :)
Det er tit at børn i 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen. Det handler sjældent om at de ikke kan lide maden, men at de gerne vil spise selv og ofte handler det også om at de begynder at blive mere og mere bevidste om, hvad der sker omkring dem. At lukke munden sætter naturligt gang i jer forældre, det gør noget ved dig, når din dreng ikke vil spise, når han skubber maden væk, drejer hovedet og tydeligt markerer at det vil han ikke ha - og din reaktion er også spændende at undersøge. Det er nyt for ham, at han ved at gøre bestemte ting kan få nogle reaktioner fra dig :)
Det kan nogle gange være en god idé at hjælpe ham med at holde fokus omkring manden og tilbyde ham lidt mad, før I andre sætter jer til bords. Det kan stadig være en god idé at forsøge med lidt skemad, fordi det mætter ham mere og også er lettere at energiberige, så han får mad nok .. jeg synes derfor ikke du helt skal opgive at forsøge med skemaden stadigvæk.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, far der kommer ind i køkkenet eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der kommer far, hej far", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra. Bagefter spiser I så sammen og han tilbydes mad, som han kan sidde med i hånden, gumle på, selv spise ...
Og andre gange skal du gøre modsat. Så skal du lade ham starte med at sidde med noget selv, få mad i hånden at gumle på, mad der appellerer til ham i farver, størrelse osv. og så følge efter med lidt på ske eller moset med gaffel. Det kan f.eks. være frikadelle som han selv sidder og gumle på og kartofler moses med sovs, giver du ham så med ske eller gaffel. På den måde får han igen både mad i stykker og også moset mad. Og nogle gange hjælper det netop at han sidder med noget i hånden imens du giver ham mad med ske.
Det er vigtigt at du tilbyde ham mad som smager af noget og som tager udgangspunkt i den mad i spiser. Og det er vigtigt at I forsøger at have en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det hjælper ham til at finde ud af at det er spisetid. Det har også betydning for hans fornemmelse for mæthed og sult, at han spiser på nogenlunde samme tid hver dag og det er også vigtigt at hans indtag af mad og mælk passer sammen og det vil nu være passende at han ammes 3 gange i ...
... døgnet. Jeg vil foreslå at disse amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften.
Det er således slut med at amme i løbet af natten og morgenen skal starte med lidt grød og måske lidt frugt, for at han kommer igang med at spise fra dagen begynder.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød eller anden form for grød, får frugt i hånden at gumle og sutte på selv og du supplerer med grød på ske. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i bjælker der kan gnaves. Du giver lidt frugtmos på ske (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Må også gerne få rester fra aftensmaden - så han får både kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. til frokost. Du kan også vælge nogle gange at give ham mad fra glas eller frost, for at sikre at han får mad nok. Ligesom han kan få mad i stykker, godt kogte pastaskruer og lignende, som han selv kan spise. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør og du tilbyder ham også lidt tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende som topping, Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad som smager af noget og han skal både have noget at sidde med selv og du skal også give ham mos. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Evt. godnatgrød som del af putteritualet.
Ammes og puttes 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se indgår der rigtig mange måltider i løbet af dagen og det er vigtigt at du ikke fokuserer på mængden, men på at han skal have lidt og tit. Det gør således ikke noget hvis han kun spiser 2 skefulde skemad og spiser et par hapsere. Det er ikke mængden men rutinerne, genkendeligheden osv der lige nu er i fokus.
Og du må som skrevet gerne give på hjemmelavet og færdiglavet mad. Fokus lige nu skal som sagt være at han spiser lidt - og nogle gange er det bedre at give en lille portion, så du også selv oplever at han "spiser op". Hvis du hver gang smider ud, så bliver det hurtigt ekstra frustrerende.
Og så skal han have madro. Jeg tænker at I måske sidder både mor, far og storesøster og kikker på ham og ser på hvad han spiser, hvordan han spiser osv. Og det kan gøre det svært for ham at spise nok og det kan være med til at gøre at han afviser maden ekstra. Så prøv også nogle gange ikke at have fokus på ham og prøv, når I er alene i løbet af dagen og han får mad, at du nogle gange giver ham maden foran sig og så fjerner dig lidt - vasker op, tømmer opvasker eller lignende, så du er i nærheden, men så han også kan sidde og spise selv ...
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.