Svar: Hjælp vi er trætte
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du ud fra dette prøve at vurdere, hvad der vil være den bedste løsning hos jer lige nu :)
For det første kan jeres datter naturligt reelt være bange for mørke og bange for at sove. Hun har en alder nu, hvor børn ofte er "mørkerade" og hvor de kan have voldsomme mareridt. Børn i denne alder kan være meget meget for tyve, for at blive kidnappet, for at miste mor og far og de kan også drømme om overnaturlige væsner, spøgelser og andet, som naturligt gør at det kan være svært at sove.
Det at I nu er begyndt at tale om skolestart, både hjemme og i børnehaven, stiller naturligt også nogle ekstra krav og forventninger til hende og måske er hun utryg ved det hele, måske er hun bange for om hun kan leve op til det hele - f.eks. med hensyn til renlighed og ikke længere bruge ble. Hun ved udmærket godt at det forventes af hende og måske er hun usikker på, hvad der sker, hvis hun stadig sover med ble, når hun starter i skole ...
Det at starte i skole er et meget stort skridt og hvis hun i forvejen er en lidt følsom pige, så tænker hun måske meget mere over hvad dette indebærer end I lige går og tror og det kan naturligt godt gøre at hun bliver ekstra usikker lige nu. Prøv derfor at lægge mærke til, hvordan hun reagerer, når I taler om skolen, når bedsteforældre eller andre nævner at hun skal i skole, at hun skal lære at læse, regne osv. Hvad siger hun? Hvordan er hendes mimik? Virker hun usikker eller tager hun det med spænding og oprejst pande ... Det kan være en rigtig god idé at tale med hende om at hun altid vil have jer, at hun ikke går noget igennem uden at I er der og at I vil støtte hende og hjælpe hende, så det hele går godt.
Det at skulle gå ud af børnehaven, skulle starte i skole, være sammen med nye børn, nye lærere, nye rutiner osv. det betyder jo at give slip på alt det man kender og skulle starte et helt nyt kapitel og det stiller ekstra store krav til barnet om "hvem er jeg?" og denne usikkerhed kan godt vise sig når man skal give slip på dagen og overgive sig til søvnen, eller som drømme om natten.
Det er her rigtig vigtigt at I prøver at være "den faste klippe", den "sikre base", så hun ved at hun altid kan komme til jer. Det er vigtigt at hun hele tiden mærker at I er der, giver hende den ømhed og støtte som er nødvendig, men at I også sætter nogle klare rammer og regler, som hun kan forholde sig til. Netop fordi hun nu er igang med at finde ud af at verden ikke bare drejer sig om hende og jer, men at den er meget større og langt mere usikker .. Og helt går det måske først rigtig op for hende, når hun bliver 6 år og starter i skole, - mange oplever ...
... ofte at deres 6 årige har det rigtig svært netop på grund af dette :)
Det kan være en god idé at overveje, hvad hun ser af film. Mange tv-programmer, film osv. kan virke skræmmende på børn - også børnefilm eller tegnefilm, som er alderstilpasset. Det kan stadig være rigtig svært at skelne, hvad der er virkelighed og hvad der er film - hvad der kan ske i den virkelige verden. Og det kan være en god idé at tale med hende om de ting hun ser og hører, så hun ikke bliver utryg. Måske læser de historier i børnehaven eller taler om ting, som hun bliver bange for, utryg ved og derfor drømmer om om natten.
Som udganspunkt er det en god idé at se det som en periode. Det vil sige at hun lige nu har brug for den ekstra tryghed og nærhed og jeg synes derfor at hun et eller andet sted skal have lov til at sove hos jer. Ikke i smørhullet, men på en madras på gulvet, og du kan godt forklare hende, at hun skal sove på madrassen - det er nødt til at være sådan, fordi I alle sover bedst på den måde. Du kan ligge i din seng og hun kan ligge på madrassen lige ved siden af, du kan holde hende i hånden, så hun kan mærke at du er der - men hun sover på madrassen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men jeg tænker også at det hos jer måske godt kan handle om at hun måske har brug for at komme ud at tisse sen aften. Og jeg tænker at I måske godt kunne lave en aftale med hende om at I følger hende på toilettet kl 23 inden I selv går i seng. Hvis hun kommer ud at tisse der og derefter følges tilbage i seng, så kan I måske være heldige at hun sover videre først på natten og så først vågner tidlig morgen og søger jer - og det er en succesoplevelse for hende at have sovet det meste af natten i egen seng :) Og succesoplevelser er godt at bygge videre på :)
Man kan også godt tale med en pige på 5 år om at det er vigtigt at sove og hvorfor det er vigtigt at sove godt. At kroppen har brug for energi for at vokse og for at man kan lege hele dagen og at man blandt andet får energi når man spiser og også når man sover. I kan læse bøger om kroppen og hvordan kroppen fungerer og på den måde også få talt om at I godt ved at det er svært for hende at sove. Men at I vil hjælpe hende med det. At det er okay og at mange børn har svært ved at sove, at voksne også kan have svært ved det - men at man kan gøre nogle forskellige ting, for at man så sover bedre om natten, netop fordi søvn er vigtigt.
Det kunne f.eks. være at hun fik en natlampe, at hun fik en bamse at sove med. Det kunne være et ritual, hvor hun får en kop godnat-te, får godnathistorie, hvor I nusser og masserer hendes fødder lidt, for at hun får ro i kroppen. Så hun på den måde fornemmer at I hjælper hende til at skulle sove og at det er vigtigt.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.