Brev:
Tilfredsstillende vægt?
Kære Helen,
For første gang skriver jeg nu til om lillesøster, der er blevet tre måneder.
Hun kom til verden til termin (i modsætning til storesøster, der kom tre uger før) ved en nem, ukompliceret fødsel.
Ved årsskiftet er hele familien flyttet til USA, hvor vi skal bo i et år.
Jeg skriver angående lillesøsters vægtøgning, som du kan se i hendes "Livets Bog". Da hun var knapt fem uger fandt vi ud af, at hun ikke havde øget sin vægt helt nok på amning. Hun lod ellers til at trives på alle andre måder, og virkede hverken sløv eller som om hun ikke blev mæt. Men vi begyndte efter aftale med egen læge og sundhedsplejerske at give hende tilskud af mme (Hipp 1), givet som eftermadning tilbudt 3-4 gange dagligt, hvor hun tog 10-50 ml per gang. Hun har stort set aldrig taget mere end 200 ml/døgn.
Umiddelbart øgede hun sin vægt fint, men seks uger gammel blev hun ramt af en slem forkølelse, fik feber og fik efter en tur omkring børneafdelingen konstateret mellemørebetændelse, som blev behandlet med en uges penicillin. Det medførte så let diarré, og der gik vel næsten to uger, inden hendes afføring var normal. Herpå tog hun et enormt vægthop på knap 500 gram på en uge.
Men så er det gået lidt i stå igen.
December har været en noget travl måned med far i USA en del af tiden, forberedelse af flytning, jul osv., men vi har haft god hjælp af familie og venner, og jeg synes ikke, at vi har været uopmærksomme på hendes måltider og sult/mæthed. Tværtimod har det jo hele tiden fyldt meget.
Dog er hun begyndt at afvise flasken indimellem. Nogle dage vil hun slet ikke have den. Måske alligevel en reaktion på uro i omgivelserne?
I julen var hun ramt af en slem forkølelse, som har været længe om at slippe. Faktisk er hun stadig lidt snottet og tæt i næsen indimellem, og jeg drypper med saltvandsdråber efter behov.
Lige inden afrejsen blev hun tre måneders vaccineret, og havde herpå et (rejse)døgn, hvor hun sov meget og ikke havde så meget appetit. Hun havde ikke feber, og blev hurtigt sig selv igen.
I går var vi til amerikansk børnelæge, hvor hun fik Rotavirus-vaccinen og hepatitis B (så hun nu følger det amerikanske børnevaccinationsprogram), og blev vejet. Igen ikke helt tilfredsstillende vægtøgning, som du kan se.
Børnelægen så hendes vækstkurver og sammenholdt med, hvordan hun på alle andre måder trives og udvikler sig alderssvarende, var hun ikke bekymret.
Vi har en meget glad baby, der smiler, pludrer og kommunikerer livligt med os. Hun ruller om på siden, rækker ud efter ting og holder hovedet stabilt og rankt, når hun ligger på maven eller højt på vores skulder. Afføring og vandladning er helt normalt.
Som børnelægen (og vores sundhedsplejerske i Danmark) sagde, så er hendes manglende vægtøgninger nok forklaret af sygdom og så det, at hun måske har haft en "falsk høj" fødselsvægt, som har givet forventning om en større baby fremadrettet. De nævnte begge, at man af og til ser børn falde en kurve i begyndelsen, så de havner der, hvor de genetisk er bestemt til at ligge. Lillesøster ligner da også sin storesøster, da hun var på samme alder, og genetisk er hun nok ikke bestemt til at blive så stor eller kraftig. Jeg er selv 170 cm høj og slankt/spinkelt bygget og var bestemt ingen kæmpe-baby, ligeledes min mand, der er 180 cm og slank.
Vi blev faktisk enige om at undlade vægtkontrol før om to måneder, hvor hun skal vaccineres ...
... igen. Men nu gnaver tvivlen alligevel...
Synes du, det er ok at vente, hvis hun på alle andre måder trives, og vi føler og mærker, at hun vokser fint?
Vi kan nemt arrangere en ekstra kontrol om en måned, men jeg ved snart ikke hvilken konsekvens det skulle have.
Tror du, at det vil være en fordel at begynde ske-mad allerede ved fire måneder mhp. at få flere kalorier i hende? Storesøster blev ammet fuldt til fem mdr., hvor ske-mad nærmest var en øjeblikkelig succes.
Jeg ammer fortsat lillesøster hver 2.-3. time pånær første stræk om natten som kan være på fire-fem timer. Og så bliver hun tilbudt mme som eftermad eller måske som måltid i stedet for amning (det kan være praktisk ude i en mindre amme-tolererende kultur end den danske), hvor hun tager op til 200 (sjældent 250) ml i døgnet, nogle dage måske kun 50 ml.
Vi har ikke kunnet få Hipp herovre, men hun lader faktisk til at bedre kunne lide den amerikanske variant (Gerber God Start).
Det stresser mig noget, når hun ikke vil have mme, da jeg nok er endt med at opfatte den som ernæringsmæssigt federe end min brystmælk og en nødvendighed for tilstrækkelig vægtøgning, men den opfattelse skal jeg måske lægge fra mig?
Både min mand og jeg er sundhedsuddannede, så vi føler os godt klædt på til at vurdere lillesøsters trivsel, men moderhjertet har alligevel brug for lidt opbakning og gode råd ;-)
Blot nogle supplerende oplysninger: amning første gang med vores ældste havde jeg dengang mange problemer med sår, revner, brystbetændelse og svamp det første par måneder. Jeg brugte ammebrikker i næsten to måneder, men havde ingen problemer med mælkeproduktionen overhovedet. Jeg ammede fuldt i fem mdr. og derpå videre sideløbende med mad / mos / grød osv. i yderligere fem mdr.
Denne gang har jeg ikke altid følt, at mine bryster har været helt så mælkespændte eller at mælken er sprøjtet ud på samme måde. Der har overhovedet ikke været sår eller betændelse. Jeg tog kun ni kg på under denne graviditet og har hurtigt tabt det hele og gør hvad jeg kan for at få noget indenbords i løbet af dagen, men nogle dage bliver det måske ikke til så meget før til aften... Underligt nok føles det dog som om at min produktion er øget, efter jeg begyndte mini-piller (Cerazette) for ti dage siden!? Men ellers kan jeg vel ikke gøre så meget for at øge produktionen?
Mht. søvn og rytme har der endnu ikke været så meget dagsrytme. Her i USA, hvor vi bor, foregår næsten al transport inkl. indkøb og hentning og aflevering af storesøster i bil, dvs. med lillesøster i autostol og ind og ud og uro... Ikke som en oplagt indkøbstur med barnevogn derhjemme i DK og en god lang lur imens. Men som regel kan jeg få lillesøster til at tage en enkelt god lang lur, måske på op mod tre timer, i løbet af dagen herhjemme. Hun er nu efter nytår begyndt at kunne blive puttet mellem kl. 20 og 21, hvorefter hun sover fem-syv timer. Når hun vågner op, kommer hun over til mig og bliver ammet liggende. Vi halvsover begge to, men når hun giver lyd fra sig, mærker jeg efter, om vi skal skifte til det andet bryst. Hun får altid fra begge bryster frem til kl. syv, hvor huset vågner. Ville det være bedre om jeg satte mig op med hende og var mere opmærksom på, hvor meget hun spiser? Min sundhedsplejerske hjemme i DK mente, at lillesøster nok skulle få, hvad hun har brug for og vi bare skulle nyde, at hun var så nem om natten.
Kærlig hilsen,
A
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor