Svar: Hjælp til lidt natteuro
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg kan se at du har læst om lignende problemstillinger og det er rigtig fint at du sender mig jeres dagsplan.
Hos jer lyder det dog ikke som om at det er dagsrytmen der spiller ind - med mindre din datter ofte powernapper på vej hjem fra dagpleje. Gør hun det? Er det sådan at hun ofte falder i søvn i bilen eller på cyklen - for så er det sandsynligvis her forklaringen ligger og det kan være en rigtig god idé at arbejde på at hun ikke når at powernappe turen hjem ...
Men ellers tænker jeg at det sandsynligvis handler om alder og udvikling. Hun er rigtig godt igang med separationsfasen og hun er nu begyndt at kravle. Det gør at hun oplever verden anderledes, større og mere voldsom end tidligere. Hun drømmer derfor mere og mere nu og kan godt græde i søvne på grund af en drøm. Nogle børn vågner med skrig i denne alder, netop fordi de drømmer. Nogle børn griner også i drømme .. Drømme aktiviteten er stor netop nu og dermed også ekstra urolig søvn.
Deruover så gør den ekstra motoriske udvikling også at hun sover dårligt, sover uroligt. Hun får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra og det er ikke usædvanligt at børn lægger sig op i kravlestilling om natten. Her kan de ligge og vugge frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. De ligger frustreret, grædende, irritable og tydeligt kede af det - det foregår i søvne og man kalder det "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".
Det bedste du kan gøre er at berolige hende ...
... og hjælpe hende med at blive lagt ned i seng igen, gerne forsøge at få hende videre i søvnen i sengen, så hun ikke behøver blive taget op, men med din hænder, varmen fra dine hænder, tyngen af dine hænder på kroppen, hjælpes til at finde fysiskk ro og komme videre i søvnen.
Hvis det er nødvendigt at tage hende op, så skal du naturligvis gøre det, men ofte vil hun netop protestere over dette, fordi hun ikke har brug for at blive vugget, snakket til eller har brug for aktivitet - hun har brug for hjælp til at komme videre i næste søvnfase, der hvor hun ligger ...Sover hun meget uroligt kan det nogle gange hjælpe at tage hende op og over i din seng og lade hende sove ved siden af dig. Fordi det at hun mærker dig, fornemmer at du ikke er forsvunder, giver hende den ro hun lige nu har ekstra meget behov for og hos dig sover hun derfor godt. Det er dog ikke sikkert at du gør og derfor er det udmærket at arbejde på at hun sover videre i egen seng:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle familier har glæde af at fjerne den ene side af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. Det gør både at hun ikke rejser sig ved tremmerne, men det gør også at du har mulighed for at lægge en hånd på hende, lade hende mærke at du er der osv. uden at du behøver stige ud af din seng og hun kan ligge i sin. Samtidig giver det naturligvis mulighed for at hun kan kravle ud og putte sig ind til dig, hvis det er det hun har behov for ...
Du skal naturligvis være opmærksom på om den pludselige gråd skyldes smerter. Det kunne være smerter fra ørerne eller tænderne, som pludselig gør at hun vågner og græder ...
Håber mine tanker giver lidt idé om, hvad der måske foregår hos jer lige nu og hvordan I kan komme lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...