Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - 15 mdr.


4. januar 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M.

Tak for dit brev og din fine beskrivelse og velkommen til :)

Det lyder ganske rigtigt som om at jeres dreng har et søvnassociationsproblem. Og det lyder som om at han har flere uhensigtsmæssige søvnassociationer ...

Søvnassociationer er de ting, de ritualer vi har, når vi skal sove.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Jeres dreng lyder til at være afhængig af både sin flaske og af jeres favn. Han har altså to søvnassociationer som nu skal ændres og det kan naturligvis godt lade sig gøre - også på en tryg og omsorgsfuld måde.

Jeg tænker umiddelbart at I er nødt til at fjerne en ting af gangen og om det skal være flasken eller favnen, der skal væk først afhænger af, hvad I umiddelbart fornemmer vil fungere bedst. I forhold til hans alder, den udvikling han går igennem og det faktum, at han lige nu rent faktisk lyder til at være mindre glad for sin seng, så tænker jeg at flasken måske skal fjernes først og at det også vil være lettere at berolige ham og få ham videre i søvne uden flaske, hvis han stadig får jeres nærhed.

Jeg vil derfor foreslå at I lige nu lader ham sove hos jer, får den tryghed, nærhed osv. som han tydeligt har behov for og så arbejde på at få flasken trappet ud og helt forsvinde. Når han kan undvære sin flaske, så kan han lære at sove uden at være tæt i jeres favn.

Det er ikke et spørgsmål om at fjerne flasken og give ham en kold tyrker. Det er et spørgsmål om at sætte noget andet i stedet. Og hos jer, vil det være relevant med flere ting.

For det første skal I sikre ham væske nok hele dagen igennem, så I er sikre på at han ikke er tørstig. Derudover vil det være rigtig godt at give ham en godnatgrød, som en del af hans putteritual, så I sikrer jer at han kommer i seng med mad i maven.

I skal introducere en ...


Annonce

... puttebamse eller putteklud. Han har alderen til at tage imod en sådan nu og det er vigtigt at give ham en substitut for flasken og for jer. Han kan selv styre behovet for denne, putte sig med den, den kan følge ham uanset om han skal sove hjemme eller ude. Den er hans nye tryghed.

Til at begynde med, så giver I ham flaske, sætter jer med ham på skødet eller putter ham ved siden af jer i sengen fra staten og så sidder I og læser lidt for ham, synger lidt for ham og lader ham falde i søvn, hvor han er. Og selvfølgelig med puttebamsen eller kluden. Stille og roligt så erstatter I flasken med en kop vand i stedet, så han får mindre at drikke, læser stadig historie, lader ham ligge med sin bamse eller klud, snakker lidt, synger lidt og lærer ham på den måde at falde i søvn uden sin flaske. Ritualet er altså fortsat flaske imens han introduceres til en ny måde at sove på med nye ritualer - bamse/klud, godnathistorie, sang, kærtegn og stille og roligt så fjernes flasken og der erstattes af kop - men det øvrige ritual er det samme.

Når han så vågner om natten, græder og søger, så er I der, trøster ham, beroliger ham, lader ham mærke at I er der - men flaske får han ikke. Hvis han er tørstig, kan han få lidt slurke af en kop, men prøv så vidt muligt at undgå det og netop med jeres nærhed sikre at han er tryg og derfor godt kan sove videre - uden at få noget i munden. Brug samme bamse/klud, kærtegn, synge lidt, beroligende ord osv. som når han er puttet om aftenen og masser af nærhed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når han har lært at sove uden at få flaske og den er væk, så skal han lære at sove uden at være i favn. I bibeholde det ritual som I normalt har, han kan stadig starte med at sidde lidt på skødet eller kan starte med at ligge ved siden af jer - nu ligger han så bare i sin seng og I er ved siden af. I læser stadig højt, han har sin bamse eller klud, I synger for ham, holder ham i hånden og lader ham mærke at I er der - men uden at I behøver ligge helt tæt sammen.

Det er altså et spørgsmål om at tage det i små skridt og fjerne afhængigheden af flasken først og derefter afhængigheden af jer ... og naturligvis sætte noget andet i stedet og stadig sørge for at han er helt tryg ved det at skulle sove :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce