Brev:
Det med søvn - igen, igen
Hej Helen
Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år.
Hos os står det desværre lidt skidt til. Jeg har været hos lægen, som mente, at jeg måtte have et stofskifteproblem. Efter diverse prøver og en længere snak, viste det sig dog, at mine symptomer skyldes søvnunderskud igennem længere tid. Det giver sig udslag i svimmelhed, mangel på koncentration, træthed (selvfølgelig) og – værst af alt- en sindstilstand der minder om en depression.
Vores lille barn på nu 10,5 mdr. har aldrig været den store sovetryne. Fra hun blev født var der amning hver 2. time døgnet rundt, så kom kravle-uro i 7 mdrs.-alderen og separationsfase. Så kom der et par tænder og nu ved vi ikke, hvad vi skal kalde det, men situationen er stort set uændret. Hun vågner mindst 4 gange ml. 23 og 6.30 og ofte er det flere gange.
Jeg skal ikke komme med en klagesang, for vi har den dejligste, glade lille pige, som stavrer rundt langs møblerne og leger gemme og griner og siger ”av” og ”det der” og min mand er den bedste far, man kan tænke sig. Ikke desto mindre er vores datters søvnproblemer nu også blevet en trussel mod hele familiens velbefindende, fordi jeg ikke er helt mig selv og nærmest intet overskud har. Pt. går min tilstand mest udover mit arbejde og min mand, men jeg er bange for, at det ikke kan undgås, at hun mærker, at jeg skal tage mig sammen for at være meningsfuldt sammen med hende og at mine smil til hende og min begejstring, når vi leger og hygger mest sidder udenpå og ikke rigtigt mærkes indeni.
Min lunte er også blevet kortere. Jeg græmmer mig ved at indrømme det, men nogen gange skal jeg tage mig sammen og sige til mig selv ”Hun er kun en lille baby, hun ved ikke at det gør ondt på dig/du er grædefærdig af træthed osv.” Indtil videre er det lykkes mig at tackle tingene på en konstruktiv måde, men jeg gruer for, om det en dag går galt og jeg kommer til at vrisse ad hende eller gøre noget andet, som hun bliver ked af.
Hvis vi ikke får forbedret situationen er næste skridt en sygemelding og så frygter jeg for alvor for mit job, der i forvejen har stået model til meget pga. langtidssygemelding under graviditet og min mildest talt ikke særligt effektive indsats efter jeg vendte tilbage fra barsel.
Min mand og jeg er derfor meget opsatte på, at finde en måde, så vores datter sover bedre, og så jeg får lidt mere søvn. Foreløbig har vi gjort følgende:
Indført godnatgrød og mælk af kop for amning og putning.
Da hun blev 10 mdr. skar jeg amningerne ned til 2. En før putning og en ved 3-4-tiden. Det gik overraskende nemt, dog uden at de mange opvågninger om natten blev færre.
Hvis hun vågner, før jeg skal op, tager min mand hende med op og de starter dagen sammen uden mig. Det er jeg egentlig lidt ked af, for vi hyggede så dejligt sammen alle tre, men det giver ca. en halv times ekstra hvile til mig.
Vi overvejer også at rykke hende i eget værelse. Min mand synes det er en god idé, men jeg er lidt ambivalent. Jeg er i tvivl om, om hendes opvågninger skyldes, at hun gerne vil have mere nærhed. Nogle gange kravler hun nemlig over til mig og lægger sit ansigt på mit eller putter sig ind til mig eller min mand og falder i søvn (efter lang tids rumsteren rundt). Det er dog langt fra hver gang det sker. De fleste gang sætter hun sig bare op og græder. Jeg synes også stadig hun er så lille, men min mand har jo ret i, at hun snart er et år gammel og familie og venner siger enstemmigt, at vi endelig ikke må vente for længe med at putte hende i eget værelse.
Hendes værelse ligger ved siden af vores, så vi vil sagtens kunne høre, hvis hun vågner, men måske vi undgår at vække hinanden, når hun ikke ligefrem er ked af det? På den anden ...
... side, så tvivler jeg på, at eget værelse er nogen mirakelkur og ser for mig, at jeg for fremtiden skal helt op af sengen og sidde på en stol ved hendes seng i flere timer hver nat, eller at jeg alligevel henter hende ind i vores seng og så er vi jo lige vidt.
Når hun vågner, forsøger jeg først at lægge hende ned og ae hende. Nogle gange virker det, andre gange græder hun mere af det. Så tager jeg hende over til os og hun rumsterer længe rundt grædende inden hun finder en acceptabel sovestilling (nogle gange på mit ansigt eller puttet ind til en af os, andre gange for sig selv imellem os) og sover videre. Hendes far har nogle gange succes med at rokke hendes seng, der er på hjul.
Det er som om kærtegn nogle gange bare forstyrrer hende, men vi har begge svært ved at lade hende være, når hun græder. Vi vil jo så gerne trøste hende. Hvis vi tager hende op, skubber hun os ofte fra og vil ned i dynerne igen og mose rundt. Andre gange slapper hun af i vores favn og kan puttes fredeligt efter nogen tid. Det er umuligt at regne ud, hvad der virker i situationen, så vi må prøve os frem ved hver opvågning. Når vi gør noget forkert, græder hun voldsommere.
Hun startede i vuggestue i december. Far kørte hende stille og roligt ind og det er gået rigtigt godt. Vi troede, at det måske ville afspejle sig i søvnen. At hun blev mere urolig eller mere træt, men vi har ikke mærket noget.
Det er et lille sted med få børn og hun er der ca. 5,5 timer hver dag. Spiser godt og vil, efter nogle dages startvanskeligheder, godt puttes og sove ml. 1 og 4 (!) timer i streg. De kører en politik uden faste sovetider, men hvor de ser på barnet og vurderer, hvornår det er søvnigt. Herhjemme var hun jo vant til faste sovetider kl. 10 og kl. 14. Vuggestuens metode bevirker, at hun nogle dage først kan puttes til eftermiddagslur efter hun er blevet hentet og har fået eftermiddagsmad hjemme dvs. ved 15-15.30-tiden. Så sover hun til 16.30–17-tiden. Nogle dage så længe som til 17.30. Det giver problemer med putning om aftenen, men opvågningerne i løbet af natten er der hverken flere eller færre af.
Her er en oversigt over hendes dag:
Ca. 6.30/7: Vågner og står op med far. Havregrød og vand/mælk af kop.
7.50: Jeg siger farvel og tager på arbejde. Af og til græder hun, men stopper kort tid efter jeg er gået.
8.45: Afleveres i vuggestue. Sker uden gråd.
9.00: Frugt og knækbrød
Frokost og sovetider i vuggestuen svinger meget pga. deres sove-politik. Hun har en madpakke med med rugbrød og grønt og evt. rester fra aftensmaden. F.eks. en fiskefrikadelle el. lign. De får mælk til maden.
Eftermiddagsmad er en bolle med smør og frugt.
14.30: Hentes. Nogle gange lidt senere, hvis hun sover (vuggestuen sender sms til far). Alt efter, hvordan hun har sovet og spist i vuggestuen, får hun evt. eftermiddagsmad hjemme og puttes.
16.00: Jeg kommer hjem og ”overtager” hende (evt. først når hun vågner). Hun får frugtmos, når hun vågner fra lur og vi leger og hygger, mens far laver mad.
18.00: Aftensmad. Hun får nogenlunde det samme som os.
18.30: Jeg har hende i bad. Yndlingstid på dagen for os begge to.
19.30: Godnatgrød og derefter mælk af kop.
Ca. 19.50: Ammes og puttes. Tager ml. 10 min. og 1,5 time alt efter, hvornår hun vågnede fra eftermiddagslur.
Vågner derefter et skiftende antal gange. Omkring 3-4 tiden virker hun tørstig og ammes i vores seng. Falder i søvn i vores seng. Vågner en eller to gange til før hun er frisk.
Jeg går i seng ved 21-22-tiden. Det vågner hun af og til ved, men langt fra altid.
Ja det blev jo en ordentlig smøre, men jeg håber du vil give dit besyv med om hvordan vi kan gribe hele situationen an.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"