Svar: Vågner mange gange om natten

---

Kære Mira

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af nogle af de ting I har været igennem - jeg kan godt fornemme at det kun er overfladen af det hele du fortæller i dit brev til mig i dag, der er mange flere ting, mange seje træk, som virkelig har trukket store veksler på jer forældre - jeg kan godt forstå at overskuddet mangler og det er svært at finde ud af, hvad retning I skal gå i nu ...

Der er ingen tvivl om at jeres datter er en pige, der ikke sover "som bøgerne foreskiver" og som har et andet behov - og at I et eller andet sted er nødt til at acceptere at det er sådan det er. Det betyder dog ikke, at der ikke sker fremskridt og at tingene ikke stille og roligt bliver bedre, for når jeg læser dit brev, så er der allerede sket store ændringer hos jer og det går stille og roligt i den rigtige retning. Små skridt frem og nogle gange lidt tilbage, men stadig frem :)

Der hvor I er nu - og på positivsiden - så fortæller du at du ikke længere ammer og at du ikke har ammet det sidste ½ år. Det er godt tænker jeg, fordi det jo lærer jeres datter at sove uden at have afhængigheden af brystet. Hun kan stadig få dig, din nærhed, trygheden, roen ved fysisk kontakt - men bryst og mor er to forskellige ting og det har hun lært nu. Samtidig så tænker jeg også at det er godt for hendes indtag af mad, at hun ikke længere ammes. Du ved mere præcist nu, hvad hun reelt indtager af væske - det er svært helt at vide, hvor meget hun får, når hun ammes og det er vigtigt at hun indtager rigtig føde, så hun stadig kan tage på og vokse :)

Og godt er det også at hun nu rent faktisk falder i søvn i egen seng på eget værelset. Det lyder som om at hun accepterer dette, dog har hun behov for at I sidder der og prioriterer at være der - og ja min "stryge-tøj-metode" er næste skridt, som du selv nævner. I er begyndt at kunne gå lidt fra og til ganske kortvarigt og det er igen et lille skridt i den rigtige retning - stryge-tøj-metoden kan være en måde at komme lidt mere på afstand af sengen og stadig vise hende at I er der ...

Det er meget meget fint at I hjælper hende til mere ro ved at snakke dagens oplevelser igennem. Det vil gøre at hun sover bedre og at hendes anfald af natteskræk eller voldsomme drømme kan blive minimeret. Samtidig er det, at I bruger tid på hende, når hun skal sove, en rigtig god prioritering i forhold til at hun skal være storesøster. Hun mærker allerede nu at der er forandringer på vej. Pladsen på mors skød er mindre, mor løfter hende ikke længere som du plejer, far tager mere over, I stiller lidt flere krav til hende, ønsker om at hun skal være mere selvhjulpen osv. Måske ikke bevidst, men fordi I ved at der snart kommer en lille en mere, som også har brug for jer og at det derfor er vigtigt og godt, hvis hun kan lidt mere selv.

Hun mærker det ...

---

---

... og hun reagerer på det - og forstår naturligvis ikke hvad der sker. Hun er også stadig så lille at hun ikke forstår forklaringer. Derfor kan hun naturligt lige nu godt virke mere klyngende. Det kan virke som om at hun har ekstra brug for jer netop fordi hun mærker at I forsøger at gøre hende mere selvstændig og stiller lidt flere krav. Derfor er det vigtigt at I forsøger at finde balancen mellem stadig at lade hende være den lille pige hun er og også vurdere, hvad det er I kræver at hun skal kunne selv, og hvornår I tager over ...

Jeg synes her at det er rigtig godt og ganske fornuftigt at holde fast i at hun nu falder i søvn i egen seng og på eget værelse. Det fungerer lige nu og det er en god rytme, en god vane at give hende. Når og hvis hun vågner om natten, så vil det være rigtig godt at I forsøger at holde fast i at hun så vidt muligt hjælpes til at sove videre i egen seng igen. Hvis I fornemmer at dette ikke fungerer, så synes jeg at hun skal have lov til at komme ind til jer. Hun vil ikke kunne forstå, hvorfor lillebror må ligge der og hun ikke må ...

Hun kan få en madras på gulvet, det kan være lettere at komme fra en sådan end fra smørhullet og tilbage i egen seng igen. På sigt, når hun bliver ældre og hun får en åben seng, vil hun kunne komme ind til jer på egen hånd, med sin puttebamse under armen eller ligende og vil kunne lægge sig på madrassen ... I kunne også vælge at udbygge sengen.

Nogle familier "gør en dyd ud af nødvendigheden" og bygger en 4 meter bred seng, hvor der er plads til alle. På den måde sover alle godt og trygt uden at få "små tæer i hovedet" ...

---

---

---

I kan også vælge at lade hende komme ind til jer og så når hun atter sover godt og I synes at pladsen i sengen er for trang, - flytte hende tilbage til egen seng igen. Det at hun oplever både at falde i søvn i egen seng og også vågne op i egen seng om morgenen kan på sigt gøre at hun også bliver lettere at få til at sove videre i egen seng, når hun vågner om natten. Hun glemmer at hun har været omkring jer og lærer at sove i egen seng hele natten.

I kan også vælge at tage en madras ind på gulvet i børneværelset, så en af jer (sandsynligvis far :)) sover i samme rum. I starten når hun vågner kan hun komme over på madrassen, det kan også være at far ved at være der med det samme kan berolige hende, så hun sover videre i egen seng. Fordelen ved denne metode er at hun ikke forbinder det at vågne med at komme ud af værelset og søge jer om natten og derved kommer væk fra den vane, - hvis det vel at mærke er vanen der gør at hun vågner og søger jer og ikke ekstra behov for netop at sove sammen med jer.

Der er mange overvejelser at tage med sig og mange måder at gøre det hele på, men jeg håber at I kan bruge lidt af dette videre :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---