Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til døgnrytme


2. januar 2013

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Martha

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at det går godt hos jer :) Det lyder som om at lillepigen trives og har det godt, hun er kommet godt igang med skemaden, amningen fungerer fint og det er super. Det lyder dog også som en god idé at du nu forsøger at skabe lidt mere fast rytme, så hun får mere og mere skemad og så amningen stille og roligt sættes ned. Lige nu skal hun dog stadig ammes mange gange, for også at få sit behov for væske stillet, men antallet af amninger skrues mere og mere ned. Det vil således være passende at du ammer 6 gange dagligt nu og giver skemad 3 gange dagligt, gerne med lidt mellemmåltider ved siden af ...

Nu hvor hun er 6 måneder er det rigtig fint at begynde med lidt grovere grødtyper som havregrød eller øllebrød - som jeg kan se at du også netop er begyndt på. Derudover må hun få alle slags grøntsager og det er vigtigt at du forsøger at variere hendes indtag, så hun får så meget forskelligt som muligt. Tag gerne udgangspunkt i jeres mad, så hun får nogle af de samme grøntsager som I spiser :)

Hun skal også i gang med kød og fisk i sin grøntsagsmos, ligesom hun meget gerne må begynde at få lidt mad i hånden at gumle på selv. Det kan være lidt ristede rugbrødsbjælker eller lidt bløde frugtbåde, som hun kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, snaske og sutte sig igennem :)

En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne tider, kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur kl ...


Annonce

... 9.30-10 som nu

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu

Eftermiddag 16: tilbydes evt lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop

Ammes ofte også her og powernapper

Aften 18.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, supplere med agurk, rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til natten mellem 21-22 - tidspunktet afhænger af hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure og hvad tid den 3. lur ligger på.

Først på natten: Ammes x 1 og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se i denne plan, så indgår der nu flere måltider dagligt. Det er vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så hun ikke får for meget mad og hård mave, ikke indtager mælk nok osv. Det er bedre at du giver hende f.eks. ½-¾ dl grød eller mos og giver hende dette 3 gange dagligt, end at du giver hende 1-1 ½ dl skemad på en gang.

Læg også mærke til at hun nu skal have skemad, når hun vågner - og ikke ammes. Hun får skemad først, vand af kop og så amning inden hun skal sove. På den måde adskilles skemad og mælk og det giver god plads i maven til begge dele samtidig med at hun stadig får mælk som en naturlig del af sit putteritual.

Jeg vil anbefale dig at du køber min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og jeg guider dig gennem måned for måned, så I stille og roligt kommer igang med skemad og familiemad :)

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce