Svar: Tvillinger på 1 år med langvarige natlige opvågninger og uro
Hej med jer
Tak for jeres brev og velkommen til og ja - jeg ville ønske jeg lige kunne svinge tryllestaven og få jeres børn til at sove ... :) At have et barn, der ikke sover, er hårdt, men at have to børn, der ikke sover - det må være rigtig hårdt!
Jeg kan se at I allererede har forsøgt meget og at I har gjort jer mange tanker og det jeg umiddelbart tænker er, at I er inde på noget af det rigtige, når I overvejer at ændre på deres dagsrytme. For der er ofte en sammenhæng mellem måden barnet sover på om dagen og måden det sover på om natten.
I stedet for at fjerne middagsluren og arbejde på kun en lur dagligt, så vil jeg dog anbefale at I bibeholder de to lure. Men i stedet vil jeg foreslå at I afkorter formiddagsluren, så de der sover max 1 time og når de så puttes til middagslur, så kan de der sove en længere lur. Denne rytme kan have noget at sige i forhold til deres indre ur og hvornår de har "dyk" og "peak" i deres rytme - og samtidig vil det sandsynligvis være en rytme, som vil passe godt til deres start i vuggestue.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop. Evt lidt yoghurt som nu.
Puttes til formiddagslur herefter og sover ca 1 time.
Frokost 11.30: Rugbrød med forskellligt pålæg, kød, fisk, grøntsager, pasta. Eller kan også få varm middagsmad. Vand af kop.
Tilbydes en banan og evt. lidt letmælk af en kop og puttes til middagslur kl ca 13-13.30.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og måske lidt yoghurt eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter, vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad og gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød kl ca 19.30, letmælk af kop
Flaske (som stille og roligt skal trappes ud og helt undværes) og puttes til natten ca 19.30-20
Udover at forsøge med en ny rytme, så spiller deres alder og udvikling naturligt også ind. Netop i 13-14 måneders alderen oplever forældre ofte at barnet protesterer over at skulle sove. Det at blive puttet er forbundet med gråd og barnet klynger sig til sine forældre, vil tydeligt ikke ligge alene og har meget svært ved at ligge for sig selv.
Man ser det ofte i 8-10 måneders alderen og så igen når barnet bliver 13-14 måneder og det hænger sammen med at netop her, begynder barnet at øve sin selvstændighed, sin adskillelse fra forældrene. I 8-10 måneders alderen samtidig med at barnet begynder at kravle og nu i 13-14 måneders alderen ofte samtidig med at barnet begynder at gå mere og mere rundt. Det er et stort udviklingsspring og det vil naturligt spille ind.
Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også ...
... klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor eller far for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er knyttet til - og derfor vil børn i jeres børns alder ofte virke klyngende, virke til at have brug for ekstra nærhed og fysisk kontakt. De kan vågne, søge nærheden om natten eller de kan søge den, når de puttes.
Jeres børn er stadig så små, at de ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når de ikke kan se jer. De kan endnu ikke forholde sig til at I er i et andet rum, end de er. De forstår ikke at I er i stuen, når de er på værelset eller at I er i køkkenet, når de er i stuen. Når de ikke kan se jer, kan de føle sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil de begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt.
Tvilllinger har her den fordel, at de jo har hinanden og nogle gange kan finde ro, netop fordi de er sammen og sover sammen. Andre gange, så forstyrrer de hinanden for meget og trives bedre med at sove hver for sig - og jeg kan forstå på jeres brev, at I fortsat forsøger at finde ud af, hvad der vil fungere bedst for dem.
Generelt er det en god idé at prioritere at være hos dem, når de skal sove. I kan læse godnathistorie, de kan begynde at få en puttebamse osv. at sove med og det er en god idé at lade ritualet foregå der, hvor I ønsker de skal sove. Og lige nu vil det måske være godt hvis de puttes i samme værelse og I så skiftes til at være der, læse lidt, synge lidt osv. Det er vigtigt at I ikke starter ritualet i stuen eller i et andet rum og derefter putter dem i seng. Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, så hvis man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres børn vil opleve det at skulle flytte over i egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De må gerne få godnatgrød osv. i køkkenet og derefter blive puttet i seng, men prøv at være der, sidde lidt ved sengekanten, hjælpe til fysisk ro og se om de så derefter også sover bedre ...
Som I kan se i planen har jeg ud over godnatgrød også et godnatbad. Det kan have stor effekt, men bør ligge 1-1 ½ time før de puttes. Derfor har jeg også rykket puttetidspunktet lidt, så de nu puttes lidt senere.
Flasken trappes ud. Med den alder de har, skal de lærer at sove uden flaske og det sikrer også at de på sigt ikke vågner op, græder og søger jer, fordi det reelt er flasken de har brug for .. Og i stedet tilbydes de så godnatgrød og mælk af kop.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge og rigtig glædelig jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.