Brev:
Hvornår kan vi opdrage?
Hej Helen
Tak for hjælpen med nattensøvn, det virker og vi sover nu næsten hele natten på nær når der er tænder på vej eller der er sygdom.
Mit spørgsmål denne gang går lidt mere på opdragelse!
Vores tvillinger (dreng og pige) er nu 17 mdr. Jeg er højgravid (skal føde til januar) og skal i den forbindelse have kejsersnit. Desuden er jeg sygemeldt med plukveer og må derfor ikke løfte for meget på børnene. Når jeg får mit kejsersnit er der en periode på minimum 14 dage hvor jeg slet ikke må løfte på dem, så jeg har brug for at de bliver så selvkørende så mulig. Jeg har taget deres bøjle af triptrap stolen og lært dem at kravle op selv, og vist dem hvordan de kan bruge deres skamler til at kravle op i sofaen til mig, når jeg sidder der.
Jeg har dog ikke været helt konsekvent med ikke at løfte dem, da jeg her forsøgt at skelne mellem hvis de er ked af det/har slået sig og hvis de bare vil løftes/bæres rundt fordi de synes det er lidt hyggeligt.
Det har ført til en masse grædeture fra dem begge. Nærmest hysteriske anfald hvor de ikke engang accepterer at jeg sætter mig ned til dem, eller sætter mig i sofaen og tager dem op. De VIL bæres. Jeg har læst din bog om gråd og trøst og har forsøgt at sætte mig ned til dem, sige at jeg forstår de er frustrerende osv. men lige lidt hjælper det. Jeg har forsøgt at aflede deres opmærksomhed med mad og legetøj, men heller ikke det hjælper. I desperation (fra min side) eller hvis den anden tvilling har villet have opmærksomhed har jeg af og til også sagt til den der ligger på gulvet og skriger "nu går jeg ind og leger i stuen, du kan komme ind når du er klar", det virker af og til.. men det er jo ikke rigtig den forstående mor der aldrig går fra sit grædende barn.. Og jeg har det rigtig skidt med at gøre det hvis de virkelig har brug for min hjælp.. på den anden side er jeg usikker på om de bare "prøver" grænser og har brug for at jeg viser dem lidt mere faste rammer..
I starten var det bare når de ikke måtte blive båret.. men her på det sidste kan disse vredesudbrud starte på baggrund af stort set ALT.. et ble skift, ikke flere rosiner, problemer med at forklare mig hvad de gerne vil have/jeg ikke forstår dem, aften tiden, og ofte uden at jeg rigtig forstår hvorfor de reagerer som de gør. De har ikke noget sprog endnu andet end "hej" "nej" "vov". Jeg har forsøgt at lære dem lidt tegnesprog og de kan godt sige de er sultne og tørstige.. men selv når de giver tegn til det er det ikke altid de så vil have vand/mad når jeg så tilbyder det. Og så bliver de bare endnu mere frustrerede.
Min søn kan finde på at følge efter mig, grædende, hvis jeg går mellem køkken og stue, når jeg så sætter mig ned på gulvet til ham og spørg om han vil hen til mig og trøstes vender han om og går to meter væk og kaster sig ned på gulvet i raseri.
De er også begyndt at skændes om legetøj.. ikke voldsomt men sætte hinanden lidt på plads. Og skubbe til hinanden.
Min søn er desuden gået fra at han bare lagde sig til at sove om aftenen til at han nu kan stå og skrige hysterisk i 2 timer, før han til sidst "giver op". Jeg kan ikke finde ud af om han rent faktisk har brug for at komme op igen og vente med at komme i seng, eller om han har brug for at jeg giver mere faste rammer og insistere på at han skal lægge sig ned og sove. Jeg kan se på ham at han sover meget let fortiden (men er også ved at få en tand) og han drømmer MEGET. Ligger og pjevser i søvne.. Desuden har det at jeg ikke tager ham op, gjort at han er blevet meget "far syg" og vredes udbrud kan forsvinde som dug for solen når bare far kommer hjem fra arbejde.. det er faktisk sjældent at min mand oplever deres vrede, ...
... men han kan jo også tage dem op og trøste dem.
Om aftenen har vi en god aften rutine og de vil gerne op i deres seng, vores søn vil også gerne være der lidt tid, men så samler han sine ting (sovedyr og dyne) rejser sig op og strækker armene op mod mig og græder..
Jeg har forsøgt at sidde inde på værelset med ryggen til ham og lave lidt håndarbejde.
Gå lidt frem og tilbage fra værelset
Afbryde putte ritualet og tage ham ned
Tage ham ind i vores seng
Give ham en bog han kan hygge sig med "det gør at han er stille lidt tid ind til den er "læst færdig"
Men det eneste der har virket er at lade ham sove mellem min mand og mig.. men det er bare ikke en løsning for han lægger sig helt ind til min mand og sparker ham hele natten i søvne. Hvis han skal sove i sin egen seng, har den metode der har virket været at blive inde hos ham til han har grædt sig i søvn, hvilket jeg føler er forkert... Men på den måde viser jeg i det mindste at jeg mener at han skal sove, men at jeg er der for ham og er helt rolig, så det kan han også være Men jeg føler også at det er lidt af en styrkeprøve fra hans side, for når jeg går hen til ham så smiler han og griner og fjoller. Tager jeg ham med ned i stuen så liver han op med det samme, er glad og hygger sig tydeligt, lige ind til han skal i seng igen, og så kan jeg sidde med et skrigende barn igen.
Så mine spørgsmål er:
- Hvornår begynder selvstændigheds alderen, og hvornår/hvordan skal vi begynde at opdrage dem? Hvad gør jeg når børnene lægger sig på gulvet og flipper ud? Hvordan er jeg både forstående mor og konsekvent..? Vil det være bedst hvis min mand heller ikke bærer på dem, så det er samme regler hos far og mor? Eller kan de forstå forskellen? (Det virker somom de tydelig forstår forskellen mellem bedstefar (som har polio og derfor ALDRIG) bærer dem og os andre der bærer dem af og til.. Min datter har endda udviklet et tegn hvor hun slår sig på maven som betyder at hun vil op og sidde på skødet.. det er et tegn hun gør til sin bedstefar når hun er på besøg der, så sætter han sig i stolen og de læser en bog sammen.
- Hvad gør jeg med min søns "falde i søvn problem", er det fordi han er nået en alder nu hvor han forsøger at "prøve" mig, og se hvem der bestemmer, er det i så fald bedre at holde fast i at han skal blive i sengen og IKKE komme med ned i stuen og IKKE få min opmærksomhed mere end højest nødvendig eller har han VIRKELIG brug for mig og skal jeg sidde og nusse ham i søvn eller skal jeg lade ham græde mens jeg sidder med ryggen til ham så han kan se jeg er der... skal vi tilbage til at han ligger mellem os og sover, selvom vi ved at der snart kommer en lillesøster og vi ikke kan have dem alle på samme værelse.. (tror ikke der er tid til at vende ham af med at sove i vores seng.. igen).
- Hvor meget bør jeg blande mig i deres "konflikter" skal de selv takle deres små konfilkter hvor de tager legetøj fra hinanden og skubber til hinanden.. skal jeg gribe ind med det samme, eller skal jeg vente til "det går galt" og den ene græder og så forklare at det må man ikke.. med et "nej" eller en forklaring? "det må man ikke for du kan se din bror/søster bliver ked af det... kan du sige ae ae", det er jo aldrig sådan at det altid er den ene, der kanøfler den anden, de er lige gode om det.
Jeg synes denne overgang mellem baby og barn er svær, hvor hvornår er det lige opdragelse begynder.. og hvad kan vi forvente af børn på 17 mdr. De viser jo at de fårstår utrolig meget. De kan både hjælpe med at tage spise grej ind på bordet, hente deres sutsko, give hinanden vand/mad osv. de er faktiske begge MEGET omsorgsfulde over for hinanden.
Håber du kan hjælpe.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder