Svar: Vedr. tandbørstning
Kære Stine
Tak for dit brev :)
At holde ham og mod hans vilje tvinge tandbørsten i munden og tvinge ham til at børste tænder vil ofte ikke have positiv virkning. Han vil begynde at forbinde tandbørstningen med noget meget ubehageligt og vil slet ikke give lov, og i værste fald kan det ende med at blive et overgreb på barnet ...
Din dreng er så lille, at han ikke helt forstår hvad det egentlig er han skal. Han vil naturligt også som refleks bide sammen, når han får tandbørsten i munden og det er for ham meget mere naturligt at tygge på børsten end at skulle lade den børste rundt på tænderne - for ham er det en leg og denne leg udvikler sig meget let til at være en undersøgelse af, hvad der sker når han lukker munden, bider i børsten osv. Han vil naturligt både undersøge hvordan børsten fungerer, men også hvordan du reagerer - og ikke i nogen ond mening.
Børn i 8-10 måneders alderen lukker naturligt ofte munden - det gør de når de spiser og det gør de, når de skal have børstet tænder. De protesterer ofte også højlydt, når de skal have skiftet ble, vrider sig som ål og vil ikke ligge på puslebordet osv. Der er masser af protester og masser af spirende selvstændighed.
Og det bedste du kan gøre er derfor at forsøge at holde fokus på at det at børste tænder er noget rart og også acceptere at han nogle gange ikke rigtigt forstår hvad det er og hvorfor det er vigtigt eller hvordan det gøres bedst :)
Tandbørstning volder problemer i rigtig mange familier og hvordan man skal gøre er der ligeså mange svar på, som der er fagpersoner og forældre. Nogle mener at tænderne er vigtigere end alt andet og hvis man bliver nødt til at holde barnet, så må det være sådan - det er trods alt kortvarigt og barnet bliver jo glad bagefter. Andre mener at tænderne må børstes sporadisk, så barnet ikke får en dårlig oplevelse med tandbørstning og tilsidst fuldstændig nægter og det så bliver et overgreb man yder hver gang ...
Jeg prøver at sætte mig ind i barnets situation og tænker "hvordan kan vi gøre det her, så det bliver okay for barnet?" For tænderne skal jo børstes, det ved vi alle, men så vidt muligt via et samarbejde og ikke en magtkamp.
Mit råd vil være at du for det første forsøger at bryde hele situationen. Dette ved at børste tænderne et andet sted, end du plejer. Han kan sidde på skødet, han kan ligge på puslebordet, han kan sidde foran badeværelsesspejlet, han kan ligge på sofaen med hovedet på dine ben ... Prøv at gøre noget, som du normalt ikke har gjort tidligere.
Dernæst er det vigtigt at gøre tandbørstningen så kort som mulig til at startet med. I takt med at han bliver tryg og fortrolig med hele situationen igen, så øger du tiden du bruger og grundigheden du får det gjort med. Du skal altså lige nu stoppe inden ...
... det bliver for meget, så det at få børstet tænder ikke forbindes med noget ubehageligt, det skal være hyggeligt og rart.
Derfor må du også lige nu acceptere at du ikke når hele munden igennem, selvom du naturligt ved at det bør du gøre, men fokus lige nu er ikke at alle tænder skal børstes, men at det bliver acceptabelt at børste lidt - og igen, derefter øger du antallet af tænder og grundigheden du børster med, i takt med at han bliver fortrolig med det.
Tænderne skal børstes morgen og aften. Prøv at fokuserer på forskellige områder alt efter om det er morgen eller aften I børster, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.
Det kan også være en rigtig god idé at appellerer lidt til hans selvstændighed og egen vilje og lyst til at ville og kunne selv - være medinddraget. Prøv f.eks. at sige "åbn munden skat" og se om han så vil gøre det. Når han bider sammen om tandbørsten, så er det som sagt ofte mere en refleks eller fordi han ikke ved, hvad du egentlig vil og ikke fordi han ikke vil åbne munden. Det er snarere et udtryk for at han ikke ved, at du ønsker munden skal stå åben. Så at bede ham "åbne munden" kan nogle gange være en god idé - og igen, når han så gør det, så sørge for at det du børster er kortvarigt og ikke på nogen måde ubehageligt, for så vil han natuligt ikke åbne munden næsten gang du beder ham om det. Små succesoplevelser, som I kan bygge videre på :)
Brug tandpasta på tandbørsten. Man kan normalt bruge almindelige voksentandpasta til børn, men man kan også købe en speciel børnetandpasta og nogle børn kan bedre lide smagen af disse og synes også det er sjovere, hvis der er figurer på tuben. Det kan også nogle gange hjælpe at lade ham holde tandpastatuben i hånden imens du børster tænderne. Når du vælger tandpasta, så skal du sikre dig at der er et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og så skal du kun bruge en mængde, der svarer til hans lillefingernegl.
Man kan også nogle gange finde en tandbørste, som barnet synes er særligt fin, ligesom man også nogle gange kan have held med at bruge en elektrisk tandbørste. Nogen børn bliver bange for dem, andre synes det er sjovt at tandbørsten kilder ...
I kan synge en lille børste-tænder sang, og han på den måde følge med i hvornår tandbørstningen er slut. Nogle gange handler protesterne også om at barnet ikke kan overskue tid og derfor ikke ved at det hele kun tager et par minutter. Så en sang hjælper barnet til at følge med i hvor længe tandbørstningen varer. Dette vil naturligt især hjælpe ham, når han bliver ældre og selv kender sangen og kan synge den.
Det kan være en god idé at børste tænder inden han bliver for træt. Så er chancen for succes større :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.