Brev:
Lære min søn at sove bedre
Hej Helen.
Tak for en god hjemmeside :o)
Jeg vil gerne bede om din hjælp til at lære min lille søn at sove bedre.
Han er idag fyldt 3 mdr.
Han blev født små 6 uger for tidligt, og den start tror jeg er årsag til, at vi har lidt svært ved helt at få det til at fungere med hans søvn. I starten fik vi jo at vide, at det var vigtigt, at han var meget oppe hos os, så vi kunne give ham en masse nærhed. Da han jo sov næsten hele tiden, blev det jo så til at han sov oppe hos os, og det har vi så efterfølgende haft svært ved at vænne ham fra.
Han har fra start faldet i søvn lige efter amningen og i starten kunne der så godt gå 4 timer fra amningen startede til at han vågnede og var sulten igen.
Nu ser tingene lidt anderledes ud. Specielt om dagen vil han ikke sove ret meget.
Efter amningen er han vågen, og vi pludrer lidt med ham eller leger med ham på aktivitetstæppet. Efter max. en time begynder han så at se søvnig ud og evt. begynder at pyldre lidt, og så går jeg igang med at prøve at få ham til at falde i søvn. Hvis bare jeg lægger ham, bliver han hurtigt meget ked af det og jeg må tage ham op igen. Det kan så tage ret lang tid at få ham lullet i søvn ved at jeg står og "laver benbøjninger" med ham i favnen, eller ved at vi går lidt rundt og "gynger" ham i favnen. Det kan sagtens tage 30-60 min. inden han sover, og vi kan lægge ham ned.
Her er der går igen lidt arbejde med at "holde ham i søvnen". Han virker til at sove overfladisk og let vågne og have behov for lige at vi eks. vugger liften lidt, eller vågner helt og græder, så vi igen må tage ham op og trøste iden vi lægger ham igen.
Nogen gange lykkes det så at få ham til at falde i søvn uden at vi behøver at vugge ham, men ...
... herefter sover han så sjældent mere end 1 time inden han så er vågen igen.
Hvis vi så tager ham op på brystet, han kan sagtens sove en god lur, så der går 3 timer fra amme start, og til at han er sulten igen.
Tager vi ham ikke op på brystet, går der for det meste kun 2 timer fra amme start, og til at han så er sulten igen.
Han ammer ca. 10-20 min. og kun ved et bryst pr. amning.
Om natten går det heldigvis lidt bedre. Jeg skifter ham, ammer ham i sengen, han kommer op og bøvse og bliver så sovende langt i hans egen seng, hvor han så godt kan sove 2-3 timer, måske skal han lige beroliges at par gange med en hånd på maven. Når han så vågner i sin egen seng, er han nogen gange klar til at spise, andre gange sover han så videre 1-2 timer ved mig. Hans nat går ca. fra 22-23 tiden og så står vi op mellem 7 og 8-8:30.
Så natten går vist ok? Men problemet er dagen, hvor jeg kan føle at jeg hele dagen enten ammer ham, leger med ham eller kæmper for at han får noget søvn og derfor har jeg ikke ret mange minutter for mig selv til at fx. ordne praktiske ting eller lige hvile lidt.
Vi prøvede i starten at lægge ham ud i barnevognen for at sove, men da vi bor på 2.sal, blev det for træls at løbe op og ned i pendul fart og han sov alligevel kun 40-60 min. Selv når jeg kører med ham i barnevognen, sover han ikke meget mere end 1 time og i den time er jeg nød til at tage ham op 3 gange fordi han græder og er ulykkelig.
Jeg skal måske nævne at han vokser fint. Han vejede ved fødslen 2540 g og målte 49 cm. og da han var 2,5 mdr. vejede ham 5700 g og målte 59 cm.
Det blev et meget langt spørgsmål, håber du kan finde hoved og hale i det og ikke mindst at du kan give nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Marlene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine