Svar: Meget hård ved hundehvalp

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det lyder dejligt med en hundhvalp og jeg kan godt fornemme at I er en hunde- eller dyreglad familie. Jeres datter skal også nok lære at holde af hunden, men samme kærlighed fra hende, kan I nok ikke forvente og slet ikke med den alder hun har.

Hunden er nederst i hierakiet hos jer - den ved godt at I og lillepigen bestemmer og den affinder sig med at være nummer fire i flokken, det er derfor den ikke "svarer igen" som du skriver ... i hvert fald indtil nu, for den er jo kun 12 uger gammel og prøver at finde ud at at være i sin nye familie. På et tidspunkt, vil den naturligt kunne begynde at sige fra - knurrer, vise tænder og vil måske bide, hvis den føler sig truet - hvilket jo kan være reelt nok.

I kan ikke forvente at jeres datter i en alder af kun 2 ½ år synes at hunden er særligt sød eller at hun vil være i stand til at tage hensyn til den. Lige nu er den en rival til jeres opmærksomhed, hun både hører og ser, hvordan I snakker med den, kæler med den, leger med den osv. Og hun mærker det som et stik i hjertet - at I pludselig er så interesseret i den og ikke på samme måde I hende. Det er samme følelser som hvis I havde fået en baby ind i huset, for hende er der ikke stor forskel.

Hun er også så lille, at hun naturligt ikke ved, hvad det er at tage hensyn til en hund. Hun kan ikke forholde sig til at det er en hvalp eller at det gør ondt, hvis hun hiver den i pelsen, prikker den i øjnene osv. Og I kan ikke forvente at hun tager hensyn. Det er jeres opgave, at sørge for at de to ikke er sammen alene og at hun ikke yder skade på hunden - eller at den ikke en dag bider hende ...

Hun skal lære det hen af vejen og hun vil have stor glæde af at vokse op med hunden eller sammen med dyr i det hele taget. Kæledyr er godt for børn, det kan lære dem at tage hensyn, at have ansvar for en anden osv. Og jeres datter vil naturligt stille og roligt lære at kende forskel på hundens signaler - hvornår den skal have lov til at ligge alene i sin kurv og hun skal lade den være, hvad det betyder hvis den viser tænder, hvis den knurrer, trækker sig væk osv. Ligesom hun også skal lære hvad hunden synes er dejligt og rart og hvad den bestemt ikke kan lide.

Hun er stadig så lille, at hun ikke kan tage dette hensyn til andre børn eller voksne, her er hun også rigtig godt igang med at begå sig socialt og udvikle sin sociale intelligens og sin empati - det kommer ikke af sig selv, det er noget hun lærer og hun lærer det ved at I guider hende, viser hende hvordan. Og det skal I også lære hende i forhold til hunden.

Som udgangspunkt er I nødt til at være sammen med hende hele tiden, når ...

---

---

... hun er sammen med hunden. De to bør ikke være alene og I skal gøre hvad I kan for at de har det godt sammen - at hun er god ved hunden og at den er god ved hende. Hvis hun gør noget ved hunden, som ikke er godt, så tage det roligt. Hvis I råber op, så skræmmer I hurtigt både hund og datter og situationen kan blive værre. Tal stille og roligt til hende og forklar, hvad hun må og ikke må. Og giv hunden mulighed for at komme væk, så den kan få lidt ro.

At rive jeres datter i håret går IKKE! Ej heller at slå hende over fingrene eller lignende, hvilket i øvrigt er forbudt. Prøv i stedet at vise hende, hvordan I kan have det rart sammen og prøv netop at vise hende, hvordan hun kan være god ved hunden - at hun kan give den en godbid osv. som du så fint beskriver du nu forsøger. Og vis hende så også at I forstår hende, og at hun stadig har en helt speciel plads hos jer.

I skal vise jeres datter det I gerne vil lære hende - forståelse og empati - når hun mærker dette fra jer, vil hun naturligt stille og roligt også blive i stand til at vise dette overfor andre og også overfor hunden.

---

---

---

I skal være opmærksomme på at jeres datter godt kan finde på at "lege hund" og pludselig være meget mere på gulvet end hun plejer at være - netop fordi hunden er der og hun mærker den som en rival, en konkurrent til jeres kærlighed. Og det kan naturligt virke ekstra truende for hunden og de to kan også derfor "ryge mere i totterne" på hinanden. Prøv derfor også at motivere til at I laver noget sammen med jeres dater, hvor hun afledes og kommer væk fra hunden. Faktisk behøver hun ikke interessere sig særlig meget for den ... Så lad være med at kræve at hun skal synes den er sød eller interessant, lad hund være hund og barn være barn og lad hende være optaget af andre ting.

Hun er alt for lille til at vide at en hund ikke er legetøj. Hun kan ikke forstå forskellen på den bamse hun har og så jeres lille hundhvalp. Hendes bamse kan klemmes, hun kan slå med den, smide den, bære den, pille i dens øjne osv. og hun forstår ikke, at hunden skal behandles på en anden måde - hun er ikke på samme måde som jer "naturligt glad for hunden", hun synes den er spændende, den er interessant at finde ud af og ses mere som et stykke legetøj - og så igen, som en trussel, den er langt mere end det legetøj, hun normalt får ... Og derfor skal I tænke for hende og hele tiden være på forkant, så I tager hensyn til både hende og jeres nye hvalp. Det er jer, der som forældre sætter grænser og laver regler - både for jeres datter og for hunden - men med forståelse for dem begge og for de signaler, de hver især sender.

Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---