Svar: Droppe middagsluren? - 2 år, 11 mdr.
Kære mor til lille ugle
At middagsluren er rykket, så hun nu sover senere, vil naturligt kunne påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen. Den rytme hun tidligere har haft, har hun haft længe, så når der pludselig flyttes på tiderne og dermed hendes indre ur, så kan det sagtens påvirke aftenputningen ...
Når det er sagt, så er det jo også vigtigt at hverdagen fungerer for jer. Det er som udgangspunkt vigtigt at starte dagen til samme tid hver dag. Når hun kommer op til fast tid hver morgen, så vil det naturligt også blive lettere at putte hende til middagslur og hun vil naturligt også føle større behov for at sove. Derfor er det en god idé at holde fast i stå op tidspunktet, uanset om det er hverdag eller weekend.
Når man har en lille ugle som I har, så nyder hun sandsynligvis at kunne sove lidt længe om morgenen og det kan være rigtig dejligt - men det kan gøre at middagsluren kommer til at ligge for sent eller at den springes helt over. Og det I skal overveje nu er, hvordan hun vil trives bedst og sandsynligvis med fleksibilitet.
Når børn i 3 års alderen begynder at kunne undvære deres middagslur, så vil det ofte være sådan at de nogle dage har brug for den og andre dage springer den over. Og man kan godt i en periode arbejde på at barnet f.eks. sover hver anden dag og hver anden dag springer over. Det kan være okay, at gøre det sådan. Så nogle dage skal hun måske også have en lur i børnehaven og først hentes senere og andre dage leger hun i børnehaven og sover så hjemme eller springer helt luren over. Den fleksibilitet er nødt til at være der lige nu.
Jeres datter lyder til at have brug for middagslur de fleste dage stadigvæk. I min bog "Helens bog om børn og søvn" har jeg skrevet et kapitel om behov for søvn om dagen og netop middagslure og her kommer lidt fra dette:
Tegn på ...
... at barnet stadig har brug for middagslur er:
- Hun protesterer mod at skulle sove, men falder alligevel i søvn og ender med at sove en time eller mere.
- Hun vågner med højt humør om morgenen, men bliver mere og mere træt og mangler tydeligt mere og mere overskud, som dagen skrider frem.
- Hun vågner af sig selv om morgenen, men virker træt og småsur.
- Hun virker næsten hyperaktiv og har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.
- Hun falder ofte i søvn, hvis I kører i bil eller ser fjernsyn.
- Hun sover dårligere om natten, hvis middagsluren springes over.
Tegn på at middagsluren kan undværes:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Hun prostesterer mod at sove og falder ikke i søvn, selvom hun puttes i et mørkt, køligt rum.
- Hun er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt hele dagen igennem og bliver først pylret lige inden sengetid.
- Hun klarer skift i hverdagen - gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive ked af det og mangle overskud.
- Hun er opmærksom hele dagen igennem og vil rigtig gerne lære og bruge sig selv både motorisk og mentalt uden at mangle energi.
- Hun puttes let om aftenen og sover godt om natten.
- Hun sover middagslur én dag og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og vågner også tidligt om morgenen.
- Hun vågner af sig selv om morgenen og er tydeligt veludhvilet og parat til at starte dagen.
Som du kan se ud af dette, så ligger din datter lidt imellem disse ting - og det er derfor du lige nu er nødt til at være fleksibel. Nogle dage kan hun klare sig uden middagslur og andre dage, vil hun naturligt have behov for den. Og det er helt okay, der er tale om en overgangsperiode.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.