Svar: Mælk og putteritual
Kære Maria
Tak for dit brev :)
De ca. 600 ml mme i døgnet, vil ofte være fordelt på 3 flasker, altså så din dreng får 180-200 ml mælk i hver flaske, som f.eks. ligger inden middagslur, aften og sen aften. Mælken bør blandes korrekt efter anvisningen på pakken og bør ikke fortyndes. Mælk gives for sig, vand gives for sig :)
Behov for yderligere mælk gives via grød og mos, det kan også gives som ost, sovs, en lille portion tykmælk, lidt smagsprøver af sødmælk af en kop eller lignende. Og behovet for væske dækkes af vand, der gives til måltiderne og som tørstslukker ind imellem ved behov.
Trøst gives ikke via flasken hele tiden, men i stedet med nærhed, fysisk kontakt, kærtegn og også meget gerne en sut og nogle gange måske med afledning ..:) Så når du skriver at 600 ml ikke er nok til at dække hans behov for putning/trøst, så tænker jeg, at det er noget, I nu skal arbejde på. Han skal altså nu lærer at blive puttet til f.eks. formiddagsluren uden at få mælk først, ligesom han skal lære at sove om natten, uden at få flaske hele tiden. Han skal lære at putte sig og blive trøstet uden at få flaske, men i stedet med et nyt ritual - det handler om søvnassociationer.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Det er uhensigtsmæssigt, hvis jeres dreng er afhængig af flaske eller afhængig af at komme op i din favn og blive vugget i løbet af natten, for at kunne sove sammenhængende ...
Jeg har i mit tidligere brev sendt et forslag til en dagsplan, så du kan se hvordan de 600 ml kan fordeles og at flasken inden formiddagsluren nu forsvinder. Det er helt okay hvis han om aftenen har brug for 250 ml og inden middagsluren kun drikker 150, - bare han samlet får sit behov for mælk dækket. Det er dog uhensigtsmæssigt hvis han drikker 250 ml x 4, da han så samlet får 1000 ml mælk i døgnet. Når han er 8 måneder gammel, er det vigtigt at du holder mængden af mælk på et niveau, som giver plads til anden og mere sufficient mad.
Det er som udgangspunkt vigtigt at du starter med at tilbyde ham ...
... skemad og mad i stykker, så han får rigtig mad og vand af kop og inden han så puttes til middagslur og til aften og nat, så får han så sin flaske med mælk. Har han brug for ekstra væske, så tilbydes han vand.
De fleste børn vil i 12-14 måneders alderen begynde at nyde at få en godnathistorie og med den alder jeres dreng har nu, hvor han er 8 måneder gammel, vil han sandsynligvis have mere glæde af at I sidder lidt hos ham, holder ham i hånden, måske synger lidt eller kærtegner ham lidt. Når man giver flaske, så er der den fordel at den netop kan gives i sengen, så han får lov til at falde i søvn, der hvor I ønsker han skal sove og ikke først falder i søvn i jeres arm og derefter flyttes. Derfor kan det være udmærket at give flasken i sengen lige nu - så han puttes med flaske, stille sang, kærtegn, holde i hånden, han slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.
Og ja - det betyder så at han lige nu får børstet tænder før han får flaske og sådan er det nødt til at være. Det er dog vigtigt at du/I stadig børster tænderne, så de er helt rene før han får sin mælk - jo renere tænderne er, jo bedre er det, for det nedsætter stadig risikoen for at mælkesukkeret skader tænderne.
Det anbefales at flasken stoppes ved 1 års alderen blandt andet for at skåne tænderne - her kan eet godnatritual i stedet være aftenbad, godnatgrød, mælk af kop, tandbørstning, putning og godnathistorie/sang ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han skal puttes til formiddagslur, så vil det være en rigtig god idé at give ham et mellemmåltid lige før putning og her gerne give ham lidt frugtbåde eller lignende at gumle og sutte på, så han stadig får lidt fornemmelse for at sutte og bruge sin mund, før han skal sove. Herefter kan han sættes op i barnevognen og I kan køre en tur og han kan kikke på verden og du kan putte ham, når han viser sig parat til at sove. På den måde kan han lære at sove uden at få flaske først :)
Så jeres dreng skal altså nu skæres ned i antallet af flasker, så han får 3 flasker i døgnet og samtidig skal han nu lærer at sove formiddagslur uden at få flaske. Når han bliver 10 måneder, skal I skære yderligere ned, så han kun får 2 flasker i døgnet - disse to flasker vil ofte ligge inden middagslur og til natten eller de kan ligge f.eks. aften og meget tidlig morgen og dermed forsvinde helt i løbet af dagen.
Læs også meget gerne mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad" :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.