Svar: Kravle - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og tusind tak for dine pæne ord til mig :)
Det lyder som om at din datter er rigtig godt igang med at krybe over gulvet og det er super godt. Det er forstadiet til at kravle - netop den soldateragtige bevægelse, som du beskriver :)
Du kan hjælpe hende på flere måder. For det første er det vigtigt at hun ligger på maven hver dag. Gør det til en fast rutine, at hver gang du lægger hende fra dig på gulvet og hun skal lege, så starter du med at lægge hende på maven. Herfra kan hun så vende og dreje sig, får styrke i ryggen og begynder naturligt at øve sig i at kravle.
Når hun ligger på maven, så læg lidt legetøj på afstand af hende, så hun er nødt til at bevæge sig for at få fat i det. Hjælp hende også med at komme hen til det, ved skiftevis at presse på hendes fodsåler, - presse på venstre, så på højre, så på venstre, så du hjælper hende med at bruge skiftevis den ene og den anden side/fod/ben, for at komme frem.
Hvis I har meget glatte gulve, så kan det være en idé at få fat i nogle store gulvbrikker eller besøge bedsteforældre eller andre der måske har et fastliggende gulvtæppe. På et glat gulv kan hun trække sig frem med armene, uden at bruge benene, og hun vil også kunne glide og blive usikker, når hun skal op på knæene. På et mindre glat underlag, vil hun bedre kunne stå fast, hvis hun forsøger at komme op på alle fire.
Du skal også medtænke hvad tøj hun har på. Det er vigtigt at hun kan bevæge sig i sit tøj, strømpebukser er meget glatte og en kjole er svær at kravle i ...:)
Det er vigtigt at du tumler med hende, triller hende, drejer hende, snurrer hende rundt, danser med hende, vender hende kortvarigt på hovedet osv. Jo ...
... mere du kan tumle med hende jo bedre er det. Jo mere hun vendes i alle retninger, jo mere stimuleres hendes balance og jo mere stimuleres dermed også hendes motoriske udvikling.
Det tager tid at lære at kravle og mange børn kravler ikke før 9-10 måneders alderen, nogle senere endnu, men der er naturligvis også børn der kravler langt før. Når hun begynder at løfte numsen fra gulvet og begynder at vise tegn på at ville op på alle fire, har styrke i armene til at stå på alle fire på gulvet, så vil hun ofte starte med at rokke frem og tilbage. Og det er netop fra den rokkende stilling at hun lærer at kravle. Her kan du også hjælpe hende, sætte dig bag hende, så hun har sine fodsåler mod dine knæ imens hun står i kravlestilling og så kan du hjælpe hende med at rokke frem og tilbage ved at holde hende om livet. Stille og roligt finder hun så ud af at flytte en arm og et knæ og lærer på den måde at kravle, men det starter med at hun vil ligge og rokke på gulvet :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Før hun begynder at kravle skal hun altså kunne komme op på alle fire. Hun skal have styrke i armene, hun skal bøje i hoften og maven skal være løftet. Den ene strakte arm skal bevæge sig fremad samtidig med det modsat bøjede ben - det er meget svært. Får hun kun flyttet armen og ikke benet, så glider numsen ned, eller gør hun det modsatte, får flyttet benet men ikke armen, så falder hun på næsen. Og det er for at få fornemmelsen for dette, at hun er nødt til at bruge lang tid på at rokke frem og tilbage på gulvet igen og igen og igen - før hun finder ud af det og derfor vigtigt at du til den tid hjælper hende med netop at rokke :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.