Svar: Søvn og adfærd

---

Kære Mor

Tak for dit brev :) Det lyder som om at det går godt hos jer og det lyder også som om at I begynder at mærke jeres drengs spirende selvstændighed mere og mere - det er rigtig godt, det er kun tegn på at han udvikler sig i en sund og god retning, selvom det naturligvis kan være lidt hårdt :)

Der er mange store spørgsmål i det brev du sender i dag og jeg vil forsøge at svare på det hele, selvom det er svært at komme helt i dybden med alt her i brevkassen:)

Jeres dreng er knap 2 år og netop denne alder oplever mange forældre som ekstra udfordrende. Det er en tid, der kræver rigtig stor tålmodighed, anerkendelse og omsorg, samtidig med at der også skal sættes nogle grænser.

Jeres dreng er nødt til at være uenig med jer. Han er igang med at udvikle sin selvstændighed og for at kunne gøre dette, er han nødt til at ville noget andet end dig. Han kan ikke træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af, hvad I vil, og derfor opstår der dagligt konflikter og netop situationer, hvor han bliver ved med at gøre det modsatte af hvad I siger, hvor han kategorisk nægter, siger "nej!" og ryster på hovedet eller protesterer voldsomt over at få et nej fra jer ...

Det sker i sengen, det sker ved middagsbordet, det sker når han skal i bad, det sker når han skal have skiftet ble, det sker når han skal have tøj på, have tøj af osv. osv. Dagen er naturligt fyldt med små konflikter og det er rigtig vigtigt at overveje, hvilke kampe I vil tage og naturligvis også nogle gange prøve at vurdere, hvad hvert enkelt tilfælde handler om ...

Når jeres dreng prosterer over at skulle i seng og har brug for at mærke jer hos sig, så kan det f.eks. handle om at han begynder at have lidt farefornemmelse. At han begynder at finde ud af at verden ikke kun er sjov og ballade, men godt kan være farlig og han reagere på at møde modstand. Han møder modstand fra jer og andre voksne, når I siger "Nej!" i løbet af dagen, når I f.eks. kræver at han skal holde i hånden, når I går på vejen og han ikke vil .. Han møder også modstand fra andre børn, børn der skubber, tager legetøjet ud af hånden på ham, hiver ham i håret eller lignende. Og det er naturligt svært for ham at give slip på dagen og alle oplevelserne om aftenen.

Derfor kan det ofte være en god idé at sætte sig, læse en godnathistorie eller simpelthen tale lidt om dagen og alt hvad han har oplevet. Når I sætter lidt ord på alt det der er sket, så hjælper I ham med at få bearbejdet nogle af alle dagens oplevelser, han får hjælp til at få fjernet lidt af sit tankemylder og derefter kan han bedre sove. Det kan også hjælpe ham til at sove bedre, når han først er faldet i søvn og dermed at han ikke drømmer helt så meget og således ikke vågner med gråd, som han nogle gange gør nu.

At sætte ord på dagen kan f.eks. være: "da vi stod op i morges fik du havregrød, umm, det smager godt", "så kørte vi i vuggestue, her legede du med Xx, det var sjovt", "men så faldt du og slog hul på knæet - Av, det gjorde ondt", "så fik du plaster på og så gik det godt igen". Så I sætter lidt ord på alt det der er sket, både af de sjove, gode og mindre gode ting og på den måde hjælper ham med at få det bearbejdet.

At sidde og læse lidt for ham, kan også være en god idé, netop for at bibeholde de gode søvnrutiner om at han naturligt sover i sin egen seng. Sidde der, læse lidt af en bog og holde fast i at han skal sove nu - "læg dig ned skat", når han rejser sig, så han forstår at det er det han skal, men også så han selv gør det. Vise ham billeder i bogen undervejs, så han medinddrages og synes det er hyggeligt, så han på den måde hjælpes til at ligge i sengen og rent fysisk at slappe af i kroppen. Få fornemmelsen for at han er træt og har brug for at sove.

Det er som udgangspunkt en god idé at holde fast i at han sagtens kan sove i sin egen seng om aftenen, og putte ham i egen seng, så han netop forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Prøv at undgå at han bliver så ked af det, at I er nødt til at tage ham op og gå rundt med ham, se om ikke I kan gøre ham tryg nok ved at være i sengen, netop ved at sidde der måske 10-15 minutter.

Vågner han og græder om natten, så skal I naturligvis trøste ham og berolige ham. Hvis han kan beroliges og komme videre i søvnen i egen seng, så er det godt at holde fast i dette, men hvis han er så ulykkelig, at han ikke kan sove videre uden jer, så er det naturligvis helt okay at han kommer ind til jer. Når pladsen så bliver for trang og han sover tungt, så kan I flytte ham sovende tilbage til egen seng. ...

---

---

... Det at han både falder i søvn i egen seng og også oplever at vågne i egen seng om morgenen kan gøre at han også bliver lettere at få videre i egen seng om natten, når han vågner og er ked af det.

Med hensyn til at spise pænt og sidde ved bordet, så er det vigtigt at alle måltider serveres ved bordet. "Du må gerne få mere at spise, men du skal sætte dig på din stol" - så det er en fast regel. Hvis han nogle gange sidder ved bordet og nogle gange render rundt med mad i hånden eller tilbydes mad tilfældige steder, så kan han ikke forstå hvad regel der gælder. Så generelt bør han sidde ved bordet, når han spiser - som en fast regel hos jer :)

I må naturligvis gerne opfordre ham til at spise dem mad der er på tallerkenen "du skal lige spise lidt af din frikadelle, så kan du komme ned og lege bagefter" eller lignende, så I holder fast i at det er spisetid og ikke legetid. Men samtidig skal I ikke tvinge ham til at blive siddende ved bordet, hvis han ikke vil have mere at spise og I skønner at han kan være mæt.

Det er her vigtigt at I søger for at han tilbydes mange små måltider dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok mere til det næste. Han bør få morgenmad, frokost og aftensmad og derudover mellemmåltid formiddag, eftermiddag og evt. også et lille måltid inden han puttes til natten, som en del af hans putteritual, så I sikrer jer at han ikke går sulten i seng.

Når han smider med maden, leger med maden eller lignende, så må I godt opfordre ham til det I vil have ham til "ind i munden med maden skat, mmm det smager godt" og I skal naturligvis spise sammen med ham, så han kan spejle sig i jer. I må på samme måde også gerne opfordre ham til at spise med gaflen og skeen - uden dog at give ham så meget opmærksomhed, at han begynder at lege med maden, fordi han finder ud af at han derved er centrum for middagsbordet og det er mere spændende at se hvad reaktion han kan få fra jer, end det er at spise sin mad.

---

---

---

I må også gerne afbryde måltidet, hvis han leger og smider med maden og ikke spiser. Sige "du er vist færdig med at spise" og fjerne hans tallerken. Så vil han måske nogle gange protestere, fordi han jo egentlig er sulten og får så naturligt sin tallerken igen men med besked om at spise pænt og hvis han så stadig smider rundt med maden, så er måltidet slut og han bliver tørret om munden, får vasket sine hænder og kommer ned at lege. I må på den måde gerne have lidt regler og sætte nogle grænser.

Og når det så er sagt, så er det samtidig også rigtig vigtigt at I anerkender at han måske har brug for at få lov til at mærke sig selv ... når han bruger hænder, fingre til at spise med, når han slår skeen i tallerkenen eller bordet, når han vælter sit glas eller hvad han nu kan finde på, så er det vigtigt at stimulere dette og lysten til at mærke uden for bordet. Det vil sige at deet vil være en god idé at tage ham med til at bage boller og have dejen i hånden, det vil være godt at lade ham lege med vand, bøtter, ler, fingermaling osv. Jo mere I kan stimulere denne lyst uden for bordet, jo større chance er der også for at han ikke behøver stimulere dette, når han sidder ved bordet ...

Når han slår ud efter jer, så er det fordi han mangler ord og derfor naturligt reagerer fysisk. Han skal dog ikke slå og derfor er det helt okay, at I i en sådan situation sætter ham fra jer og siger "AV!" eller "Nej", så han lærer at han ikke kan være på skødet, hvis han slår - det vil I ikke acceptere.

Prøv dog at undgå at komme dertil, hvor han forløber sig og ender med at slå. Han må gerne blive frustreret over at få et nej og blive forhindret i det han så gerne vil, men prøv at undgå at han når dertil, hvor han slår ud efter jer. Nogle gange kan I sætte ham fra jer, andre gange gå kortvarigt fra ham, atter andre gange sætte tingene væk, som han f.eks. smider væk - man kan ikke lege med det, hvis man smider med det. Vis ham hele tiden forståelse, I forstår godt at det kan være svært at være to år, jo mere han føler sig lyttet til, jo bedre er det - og det betyder ikke at han altid skal have sin vilje, men det er vigtigt at I forstår, at han bliver frustreret, når verden går ham imod ... :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling" ... Selvom jeres dreng nu er 23 måneder, så kan der stadig være noget i den, som I kan få rigtig meget glæde af at læse - I kan læse om alderen 1-3 år og sikkert finde råd, I kan bruge :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---