Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og adfærd


21. november 2012

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Søvn og adfærd

Kære Helen,

Det er længe siden at jeg sidst har skrevet til dig, men der har ikke været nogen større udfordringer med sønnikke før nu.

Han er nu 23 måneder gammel og er en dejlig, legesyg og kærlig dreng.
Han er begyndt at sige flere og flere ord, men ikke rigtig sætninger endnu.
Han trives i vuggestuen og går på en fantastisk stue med 2 engagerede pædagoger
og 9 andre skønne børn.

Han har i en længere periode hovedsageligt været i institution fra 9/9.30-15/15.15, enkelte gange om måneden har nogle lange dage fra 7.15-15.00 og 1-2 gange hver anden måned en meget lang dag fra 7.15-16.40. Ofte får han en fridag sammen med mig om fredagen, hvor vi er sammen med bedsteforældrene.

Jeg arbejder som freelancer i øjeblikket og lægger oftest mit arbejde i weekenden for at han ikke skal have lange dage i vuggestuen mandag-fredag, så har far også noget alenetid med ham i weekenden. Denne ordning er vi meget glade for og vi er sikre på at han også nyder godt af dette.

Han har generelt været rigtig god til at sove om natten. Han blev rykket ind på sit eget værelse da han var 6 mdr gammel og har oftest haft gode nætter hvor han sover helt igennem. Det har stort set kun været i perioder med feber, hoste osv at han har vågnet om natten, hvilket selvfølgelig er helt okay og naturligt.

Om aftenen har han altid været nem at putte uden protester. Vi har aldrig haft det store aftenritual, men en af os går ind med ham på hans værelse og vi vinker godnat til den anden forælder, lægger ham ned i sin seng og putter ham med dyne og bamser og giver ham sutten. Så siger vi godnat og sov godt, går og lukker døren.

Hans rytme er:
Kommer i seng kl. 19-19.15 og vågner ml. Kl. 6.20-07.00. Han sover fra 12-max 14 i vuggetsuen.
Men i snart en måned har han haft meget svært ved at falde i søvn om aftenen, han græder ligeså snart vi går eller efter nogle minutter og bliver rigtig rigtig ked af det. Vi lader ham aldrig græder, og går ind til ham med samme og tager ham op og trykker ham tæt ind til os, kysser ham, siger godnat og putter ham og lukker døren igen. Dette kan gentage sig længe.

Når jeg går ind til ham holder jeg ham vandret i min favn, mens jeg kysser ham og siger at det er okay og at det er helt fint at han skal sove nu så han kan være frisk til en ny dag i vuggestue. Dette bliver han helt rolig af, og han nyder at være tæt ind til mig eller hans far. Ligeså snart vi lægger ham ned begynder han at græde. Rent praktisk er det blevet hårdt at holde ham således nogen gange op til 10 min, han er blevet en tung dreng :-)

Omtrent kl. 20 falder han i søvn og sover som en sten til kl. 01-02 stykker. Her vågner han med hjerteskærende gråd, vi går ind til ham og gentager aftenens rutiner med at holde ham tæt ind til os, kysse, hviske godnat og ligge ham ned igen og gå. ...


Annonce

... Men ligeså snart vi ligger ham ned, så græder han.

Min mand og jeg har forskellige holdninger til løsningen af dette. Han tager ham ind i vores seng med det samme, mens jeg hellere vil løse ”problemet” inde i hans værelse med tryghed, kærlighed osv således at han forstår at det er okay og at det ikke er farligt at sove i sengen alene.

Han plejer at falde til ro i vores seng, men sover ikke altid med samme, langtfra. I nat var han således vågen fra kl. 2 til 5, han lå bare og kiggede op og legede med sine sutter og rodede lidt rundt i sengen, men har var slet ikke ked af det eller klynkende. Han virkede meget tilfreds og ikke træt??? Hmm...det forstår vi ikke.
Han sov så også til kl. 8 imorges.

Vi er rigtig trætte både jeg og hans far og håber virkelig at finde ud af om der er noget galt med hans rytme, eller om vi bare skal acceptere at han er sådan i denne periode. Men det har som sagt varet i en måned nu.

Hans adfærd har faktisk også ændret sig samtidig med hans søvn, han er blevet mere ”trodsig” hvilket vi jo godt ved er for at træne sin selvstændighed. Smider mad på gulvet selvom vi siger nej, banker i gulvet selvom han ved vi ikke vil have det osv.
Han kan også finde på at slå os nogle gange, hvilket han aldrig har gjort før. Han har nivet/kradset os i armen eller slået os i ansigtet, når vi siger fra overfor ham eller sætte grænser. Dette gør han ikke ved de andre børn i vuggestuen. Han smider også tit sin sut, eller andet som han finder lige i nærheden, væk i frustration og bliver sur/ked af det, hvis vi siger at der er noget han ikke må. Dette har han ikke gjort før og det er en udfordring at hele tiden at skulle overveje ”hvad er den bedste måde at håndtere denne situation på?”

Har du nogen gode råd til løsningen af dette eller en forklaring på, hvorfor at han er sådan for tiden?

Desuden vil jeg spørge dig hvad vi som forældre kan forvente af ham i forhold til at spise pænt under et måltid. Særligt aftensmaden er svær for os i denne periode. Han har svært ved at sidde på numsen på sin trip trap stol, mens han spiser. Han rejser sig ofte op i stolen som om han er utålmodig eller at der skal ske noget. Han spiser kun lige et par mundfulde til aftensmad og så vil han ikke mere så vil han ned. Vi prøver at få det hyggeligt ved bordet og snakker om hans dag osv. også lidt for at aflede at han ikke allerede skal ned. Men når han har besluttet sig for at vil ned, så vil bare ned og lege. Det er lidt frustrerende når man har brugt så lang tid på at lave maden at han er så lidt interesseret :-(

Derudover spiser han slet ikke pænt, der er mad udover det hele når han spiser, og han bruger også hænderne til at spise, selvom vi hele tiden opfordrer ham til kun at bruge skeen.

Jeg glæder mig til at høre dine tanker om det hele.

Kærlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.

Putte senere eller vække fra lur

Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce