Annonce

Annonce

Svar: 1 lur i vuggestue, men 2 derhjemme? Og lære at drikke og spise selv?


17. november 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Victors mor

Det er helt naturligt at Victor har brug for to lure derhjemme.

De fleste børn vil først, når de er mellem 12-18 måneder begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og derfor er det lidt usædvanligt at Victor i vuggestuen kan nøjes med netop kun en lur ... men han trives med det og han skal naturligvis have lov til at sove som han gør. Men skal altså stadig have lov til at sove både formiddagslur og middagslur derhjemme :)

Samlet vil børn omkring 1 års alderen have brug for 13 ½ times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at barnet sover ca 11 timer om natten og 2 ½ time i løbet af dagen og som sagt vil dagsluren ofte være fordelt over to lure ... :)

Med hensyn til at lære at spise selv, så vil Victor godt med den alder han har nu, kunne spise med en gaffel. Stadig vil han ofte have brug for at du hjælper ham maden på gaflen og han fører den selv til munden, ligesom han nogle gange også vil tage maden af gaflen og komme dem med fingrene i munden ... Men du må gerne opfordre ham til at prøve med gaflen, selvom fingrene også skal have lov. Det er vigtigt at han oplever det at spise som noget dejligt :)

At spise med ske kræver rigtig meget ...


Annonce

... teknik. Mange børn vil til de er omkring 16 måneder dreje i deres håndled, når de fører maden til munden og det betyder at når de spiser med ske, så vil maden ryge af skeen og når skeen så rammer munden, så er der ikke mere mad tilbage. Derfor er det lettere at lære at spise med en gaffel og barnet lærer at spise med gaffel først - netop fordi her bliver maden siddende uanset hvordan hånden og håndledet drejer :)

Generelt gælder at øvelse jo gør mester og at det også er vigtigt at I andre spiser med bestik, jeres dreng vil jo spejle sig i det han ser og dermed også prøve :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At lære at drikke af en kop går bedst, hvis I starter med en kop med to hanke og du så lærer ham at bruge begge hænder. Du kan sagtens sige "begge hænder skat", når han drikker, så han lærer sig at samle hænderne om koppen, når han fører den til munden. Når han mestrer dette så vil du kunne prøve med en kop eller glas uden hank og sige det samme "begge hænder skat" så han igen samler hænderne og finder ud af at holde om glasset og føre det til munden - uden at behøve hank. Han skal altså lære at holde med begge hænder, for at lære at drikke selv :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce