Svar: Puttes til nat
Kære Andrea
Tak for dit brev :)
Du må meget gerne bibeholde amningen om eftermiddagen. Det er bedre at du ammer en ekstra gang der, end at du ammer om natten - for I har naturligt begge to glæde af at få lidt sammenhængende nattesøvn :)
Det er vigtigt at din dreng får mælk nok = væske nok i løbet af dagen. Hvis han ikke gør det, så vil han naturligt søge det ekstra om natten. Det lyder dog som om at han om dagen også tager rigtig godt fra og at det ikke er her problemet ligger hos jer. Jeg vil dog lige nævne, at du skal være opmærksom på at indtaget af både grød og mælk er passende.
Nogle gange skyldes de udfordringer I har, at han indtager for store mængder skemad om dagen og derfor ikke drikker nok ved brystet efterfølgende. Derfor kan det nogle gange være en god idé at skrue lidt ned for mængden af skemad og amme lidt mere .. Andre gange er årsagen det modsatte, at han ikke får skemad nok og derfor ikke bliver mæt nok og naturligt søger brystet ekstra meget, for at få sit behov dækket og her kan det være nødvendigt at skrue mængden af skemad lidt op ...
Hos jer kan forklaringen dog også være at din dreng er blevet eller er ved at blive uhensigtsmæssig afhængig af brystet for at kunne sove. Det er naturligt at han får mælk inden lur, men nu hvor han er 7 måneder, så skal han stille og roligt lære at sove uden at falde i søvn ved brystet. Hvis han falder i søvn ved brystet og flyttes sovende til sin barnevogn eller seng, så vil der være en risiko for at han vågner om hver gang han går fra et søvnstadie til et andet og søger brystet igen og igen, fordi han er afhængig af brystet for at kunne komme videre i søvnen. Og derfor kan det være en god idé at du f.eks. om formiddagen nu arbejder på at han ikke ammes, men lærer at sove uden brystet - og stille og roligt overfører dette ritual til om aftenen.
Han har naturligt brug for amning inden middagsluren og aften og du må gerne amme ham fra begge bryster evt. med en skiftning ind imellem, så han bliver fyldt rigtig godt op, men det er vigtigt at han puttes lige der, hvor han ikke sover helt, men netop registrerer at falde i søvn uden brystet i munden.
Det er på samme måde vigtigt at du om natten ikke per automatik giver ham brystet, når han klynker, virrer med hovedet, smasker osv. Og hvis du gør det, fordi andet ikke kan berolige ham, så må du gøre det - men gøre det meget ...
... kortvarigt. Så hans behov for mælk nedsættes. Og i stedet skal du så forsøge at berolige ham med hænder, kærtegn og at han mærker dig - og ikke får brystet, men stadig får dig:)
En plan for dagen kunne nu se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.45: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop. Frugten servers adskilt fra morgengrøden og gives nu som et mellemmåltid der erstatter formiddagsamningen.
Puttes uden amning til formiddagslur ca kl 9
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes - skiftes - ammes igen, så han bliver fyldt rigtig godt op og puttes derefter. Det er vigtigt at han lige når at registere at han falder i søvn uden brystet i munden.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes evt og sover evt en powernap - det lyder som om at han har brug for dette og det er helt okay.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsager, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop. Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, forskellige risretter kan være en god idé.
Kommer i bad, gøres klar til natten - Am ham evt. før badet og am ham så igen efter badet eller amme - skifte - amme og put ham derefter 19.30-20
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at sove uden yderligere mælk til næste morgen.
Det er vigtigt at du tager en t-shirt på om natten, så han ikke selv kan søge brystet men så det er dig, der bestemmer, hvornår han ammes. Det er på samme måde vigtigt at du som sagt ikke tolker hver lyd han giver, som behov for mælk/bryst men derimod som behov for at mærke dig, behov for stillingsskift, få dynen på sig igen fordi han sparker den af osv. Nogle gange kan det være en idé at lade far tage over om natten, fordi han ikke dufter af mælk og derfor ikke forstyrrer - når jeres dreng dufter mælk, så tror han måske at han skal die også selvom han egentlig ikke har behov ..:)
Du må godt prøve at putte ham i voksiposen om natten. Du kan nøjes med at give ham en bodystocking - gerne i uld eller uld/bomuld - på i posen, da det kan gøre at han bedre kan temperere sin temperatur.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.