Svar: Søvn og amning
Kære Idas´mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar:)
Det lyder så fint det du fortæller, det lyder som et trygt og dejligt putteritual og nu, hvor du gerne vil stoppe amning, så kan det sagtens bygges ind i det nuværende ritual, så overgangen kan ske så trygt som muligt :)
I første omgang tænker jeg faktisk at du skal bibeholde den tidlige morgenamning og fjerne aftenamningen først. Det vil gøre at I stadig starter dagen stille og roligt, det vil også gøre at du ikke stopper fra den ene dag til den anden, men så din krop kan følge med - og så er jeres nuværende ritual sådan, at du om aftenen forholdsvist let vil kunne erstatte med noget andet end bryst.
I første omgang vil jeg anbefale at du begynder at læse lidt godnathistorie for din datter på madrassen. Start med at amme hende lidt og sæt dig så ved siden af hende imens hun ligger hos dig og læs en historie. Prøv også meget gerne sammen med dette at introducere en putteklud eller puttebamse sammen med hendes sut, som hun lyder til at være glad for.
Kør dette ritual i nogle dage, gerne en uges tid. Og erstat så brystet med lidt lun mælk af en kop. Stadig på madrassen, så ritualet er som det plejer at være, men mælken får hun af kop og ikke brystet. Stadig er du der, I sidder tæt, hun får sin godnathistorie, har sin sut, sin klud osv. og alt er trygt og dejligt.
Introducer gerne allerede nu en godnatgrød som del af hendes putteritual. Denne gives i køkkenet og den sikrer ekstra mæthed inden lur og at hendes indtag af brystmælk og mælk af kop - og behovet for dette - nedsættes. Spis f.eks. aftensmad kl 18, giv hende herefter et bad og gør hende ...
... klar til natten, giv hende godnatgrød kl 19.30-19.45 og put hende så på madrassen - først med lille amning og stille og roligt erstattes derefter med mælk af kop og så godnathistorien osv. som ovenfor beskrevet.
Stille og roligt så gives mælken af kop sammen med godnatgrøden og der børstes tænder herefter så hendes tænder er helt rene, når hun puttes til natten. Og så bruger du stadig samme ritual, sidder hos hende, læser godnathistorie, hun har sin sut, sin putteklud/bamse osv.
Og så når I dertil, hvor du kan bibeholde ritualet men i stedet for at putte hende på madrassen, så kan du putte hende i tremmesengen - stadig sidde der, lade hende mærke at du er der, læse historien, hun har sin sut, sin klud, sin bamse og du er der stadig væk - men stille og roligt lidt mere på afstand.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og morgenamningen må du så forsøge at trappe ud stille og roligt. I starten skal hun have den, men hen af vejen skal du prøve at afkorte denne amning mere og mere, så hun ikke fylder sig med mælk, men får trygheden og nærheden stadigvæk.
Brug "det er slut" i løbet af dagen - bogen klappes sammen og du signalerer "det er slut" med hænderne, mælkekartonen er tom, der er ikke mere "slut", tallerkenen er tømt, ikke mere mad "slut" osv. Og overfør også dette til brystet når hun søger dig og virker til at ville sutte, så siger du "slut, der er ikke mere" og tilbyder så et alternativ "du kan få lidt mælk her (af kop)" eller "se her er et stykke agurk" eller lignende, så hun får noget at spise eller drikke og du anerkender, at hun kan have dette behov, men holder fast i at brystet er slut nu :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...