Svar: Adfærdsvanskelig 3 årig?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt at du har fulgt med på sidelinjen gennem flere år og nu selv har fået lyst til at skrive :)

I har to meget forskellige drenge og det normale har jo mege vide rammer og det ser man netop på jeres drenge - det er på den måde helt normalt at storebror kravlede da han var 6 måneder, ligesom det også er normalt at lillebror først kravlede da han var 10 måneder gammel. Nogle gange ser man også at yngre søskende er lidt senere til at tale end de ældre søskende, fordi de ældre søskende tager over. Måske har storebror haft en tendens til at oversætte hvad lillebror ville og hjælpe lillebror med at kommunikere, så lillebror ikke selv har gjort så meget her ... Flere ting spiller naturligt ind.

Men når det er sagt, så har jeres yngste dreng jo haft problemer med sine ører og det er rigtig godt at du har fået ørelægen til at tjekke ham og at ørerne nu er i orden. Det har haft betydning for hans sproglige udvikling og det lyder som om at han stadig har brug for støtte her.

Der er til alle institutioner tilknyttet en talepædagog og jeg synes det vil være helt relevant at du kontakter denne og beder ham eller hende om at tale med din søn og lave en sproglig vurdering. Det lyder som om at jeres dreng kunne have glæde af nogle samtaler med en talepædagog. Det vil ofte enten foregå i institutionen eller det kan foregå på talepædagogens kontor et sted i byen.

Når det er vigtigt at hjælpe jeres dreng med sproget, så er det blandt andet fordi han lige nu lyder til at reagere meget fysisk, når han mangler ord - og det er naturligvis uhensigtsmæssigt, fordi andre børn så trækker sig fra ham og ikke gider lege med ham. Det er ikke rart at lege med en der slår, og er aggressiv i sin kontakt. Derfor er det vigtigt at hjælpe ham nu, så han lærer at omgås de andre, så de gerne vil lege med ham.

Børn skal hjælpes til at lære de sociale spilleregler, der gælder når man er sammen med andre. De skal lære empati, de skal lære at finde ud af, hvad det de gør, gør ved andre. Og de har brug for voksne til at lære dette. De skal guides til at finde ud af at være sammen på en ordenligt måde. Det er vores opgave som voksne, både som forældre og også pædagogerne i vuggestuen, at hjælpe børn med at lære empati og hvordan man møder andre, indgår i forskellige relationer. Og de lærer det ved at være sammen med os og blive guidet i de forskellige situationer- og her er sproget vigtigt. ...

---

---

... Det er vigtigt at kunne kommunikere sprogligt :)

At han reagerer aggressivt og bliver sur, når de andre børn kommer for tæt på handler sandsynligvis om at han naturligt har svært ved at tolke dem og det de gør. Det skal han lære af men også hjælpes til at lære af. Det er vigtigt at han hjælpes og guides så hans grænser ikke overskrides, men så han også lærer at tolke, hvad det er de andre vil "xx vil ikke skubbe dig, han vil bare se din bil" eller lignende, så han forstår hvad der sker.

Og samtidig så tænker jeg også at hans problemer måske også handler om at han har svært ved at mærke sig selv og andre grænser. Du fortæller f.eks. også at han ofte er meget igang fysisk, det er ikke tit at han sidder og kysser og krammer. Han er hele tiden i bevægelse, der skal ske noget og han er svær at fastholde.

Dette kunne f.eks. handle om at han har problemer med sin sanseintegration. Dette kan vise sig på forskellig måde, nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.

---

---

---

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - det er derfor arme og hænder ofte hele tiden er i bevægelse og de ikke kan sidde stille. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner.

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, netop børster barnets krop på en bestemt måde, ligesom barnet kan skulle gennemgå en forhindringsbane, som stimulerer barnets sanser på forskellig vis.

At der skulle være en sammehæng mellem forstørre nakkefold og hans "krudt i numsen" tror jeg ikke er tilfældet. Forstørret nakkefold kan dog godt være tegn på andet end Downs syndrom - det kan f.eks. være relevant også at undersøge barnet for hjertefejl ...

Jeg håber ovenstående giver lidt idé til, hvordan I kan arbejde lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---