Annonce

Annonce

Brev:

Sensitiv


12. november 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Sensitiv

Hej Helen!

Jeg har skrevet til dig før om min søn, men her er en kort opsummering.
- Født 4 uger for tidligt
- Været indlagt og trænet med fys og hjemmetræne, da han hverken kunne støtte på sine ben, trille osv. Han var lidt over et år da vi kom igang.
- General hypotoni blev diagnosen, men han er ikke hundrede procent sluppet, da man skal være helt sikker på at der ikke ligger muskelsygdomme eller andet til grund. Dette tror man dog ikke er så sandsynligt
- Været hjemme til start i vuggestue, hvor jeg har taget ekstra orlov for at støtte op om den meget træning ( dette er dog slut da han kan gå, løbe osv )Gik da han var 19 måneder.

Min søn på 27 måneder har gået i vuggestue siden august og det var en lang og sej indkøring for ham. Det tog næsten 2 måneder før han blev tryg ved at jeg kunne gå fra ham. Han er der pt 3-4 timer om dagen. Jeg aflevere ham om morgenen som det passer ind. Det foregår i hans tempo. Så henter jeg ham langt de fleste dage igen kl 12 efter de har spist (han vil ikke spise frokost deroppe, hverken den varme eller rugbrød), hvorefter han kommer hjem og sove. Han sover mellem 3-4 timer, så han er godt brugt til trods for de korte dage. Når jeg en gang imellem bliver nød til at lade ham blive i længere tid, måske 7 timer så sover han i vuggestuen. Dog bliver det kun til 1-1.5 time.

Det der bekymre mig er at han er så sensitiv og sansesart. Når han har været der en lang dag er han smeltet fuldstændig sammen og været helt ude af den og rigtig ked af det. Godt og grundig brugt. Dette har gjort at jeg også har måtte have ham hjemme den efterfølgende dag for at han skal kunne klare dagen og få ladet op. Dette er dog kun hjemme, da de siger i vuggestuen han er blevet en glad dreng. Dette er dejligt, men også langt fra hvad vi oplever hjemme. Jeg ved selvfølgelig også at børn ofte reagere hjemme i deres trygge base og ligesom holder på det.

Der er så mange ting i hverdagen der er svært for ham, og det er jo synd. Nu er han mit 3. præmature barn så har altid været vandt til sarte børn, så vi er vandt til at handle ud fra dette og tage de hensyn der skal tages. Dog er han den der reagerer mest.

Det viser sig bla i vuggestuen når vi kommer ind ad døren, så har han meget travlt med at slå ud efter de andre børn også dem der går forbi langt fra, dem der siger hej, og egentlig bare dem der er der. Han har en meget stor intimsfere. Han ligner en i "slås eller flygtmode". Jeg bruger altså meget af tiden på at afværge div udbrud af frustration. Han vil meget sjældent de andre børn i vuggestuen, når jeg er der. Han hiver mig i benet til jeg tager ham op. Det er meget fast at vi går ned på hans plads og tager jakken af, går på en stue hvor han laver et puslespil mens jeg er der. Så får han et nyt og jeg kysser farvel og går. Han bliver ikke ked af det længere.

Det bekymre mig at han er så ligeglad med de andre børn og virker bange for deres tilstedeværelse. Jeg ser det som om han føler sig trængt op i en krog, til trods for at de ofte er langt væk og måske ikke engang kikker på ham. De siger dog i vuggestuen at han ikke går rundt og slår, men i de situationer hvor han er uforberedt og et barn pludselig er i hans meget store intimsfere, så virker han trængt op i en krog og handler derfor ud fra dette. Jeg har endnu ikke set ham lege med andre børn i vuggestuen, dog har jeg set at han kan sidde ved siden af en fx når de ligger puslespil. Han har altid været i nærheden af en voksen når jeg har kommet. De siger at det kan hænde han tager kontakt til et barn, men det er ikke tit.

Han virker glad for at være i vuggestuen på den måde jeg kører det på nu, hvor det er så forudsigeligt. men det skal også siges at det er ideelt til ham forstået på den måde at de er få børn. De er 10 på hans stue og 30 i alt, men først nu. Tidligere var der to stuer med kun 6-7 på hans stue. Der er få voksne, men har selvfølgelig sine favoritter på stuen. De har været super søde til at lade indkøringen tage den tid det har taget og er selv meget overraskede over hvor godt det kører nu i forhold til hvor lang tid det tog med indkøring. Så støtten er der helt sikkert. ...


Annonce

...

Der hvor jeg undre mig er, at de slet ikke synes han stikker ud i forhold til de andre børn. Det er jo bare ikke det jeg ser når jeg er der med ham og jeg ved godt at børn er anderledes i forhold til at være sammen med mor eller være der alene. Men jeg er nok bange for at de ikke "ser" ham rigtigt...... Jeg har svært ved at se ham være der lang tid hver dag og lige pludselig er det sommer og så skal han i børnehave. Jeg ser altså bare nogle røde alarmklokker......

For at kunne give dig en ide om hvor jeg synes han reagere anderledes end de fleste børn nævner jeg nogle eksempler her:

- Når jeg aflevere ham i vuggetsuen.... som beskrevet
- Hader græs og strandture er katastrofale.... Vi øver og øver og øver og det går også fremad
- Kan ofte ikke lide at få beskidte fingre. Dog kan han finde på at sidde og tegne med en kuglepen på hele hånden for så at gå lidt i panik over at det er der, til jeg vasker det af. Nogen gange kan han også selv sidde og dyppe pastaen i ketchup uden det gør noget. Men forskellen er nok om det er noget han gør selv og med vilje eller der ved et uheld kommer klistrede ris på fingrene.
- Panik for at gynge og svinge rundt og være vild
- Panik over et frisørbesøg, måtte opgive
- Panik over at få taget søskendebillede i vuggestue, måtte opgive
- Går til mor barn gymnastik hvor han vil deltage halvdelen af tiden. Vil gerne lege med ringe balloner eller ting med kun mig. Vil ikke deltage i gruppe hvor vi skal fx vifte med faldskærm, løbe sammen osv.
Vil gerne gå rundt på forhindringerne med mor men det gik galt en dag hvor banen så meget anderledes ud end den plejede. Her nægtede han at være med. Efter en time med gymnastik skal helst ikke byde ham mere den dag, da han er godt brugt.
- Bange for meget legetøj også pludeslig for ting han tidliger har leget med. Det er ofte ting med lyde.... Dette er dog blevet lidt bedre
- Han vil ikke have at nogen "fremmede" rører ham, så slår han ud efter dem.
- Han var 2 år før han kunne lide at vi sang. Han vil som regel ikke gøre fagter med os med een undtagelse af "hjulene på bussen", men den er han altså også bare med på!

Jeg har lagt mærke til at ting skal være som de plejer og at han husker utroligt godt hvis man bare har gjort en ting en enkelt gang. Hvis vi har siddet lige der på gulvet og sunget så er det også der han kommanderer os hen for at sidde næste gang. Sådan er det i mange situationer. Det giver han tydeligvis tryghed. Han var næsten 2 år før bare den nære familie kunne få lov at holde ham og snakke til ham. Til gengæld kan han godt give dem en krammer nu og virker oftest glad for at se dem:O)

Så har jeg et problem jeg gerne vil have din mening om. Han har søskende på 15, 11 og 7 år. Han er faktisk ikke særlig sød ved dem. Han slår dem fuldstændig umotiveret og skriger af dem. De har aldrig været søskende der slås eller skændes så det er ikke noget han har tillært sit der. Når han slår dem, siger jeg eller de højt "nej du må ikke slå, det gør ondt på .... eller har han fået to advarsler omkring at slå dem med et stykke legetøj. Siger jeg "nej du må ikke slå så tager jeg legetøjet" Efter lidt tid får han det igen. Det undre mig bare at det kommer så umotiveret, at han lige slår en af dem fordi de går forbi ham eller slår når hans bror bare sidder stille i sofaen.

Jeg ved godt at det også er en måde at få opmærksomhed på, men synes nu ikke at han bliver glemt overhovedet. Han kan en del ord men er ikke den der er den hurtigste på det sproglige område. Til gengæld forstår han rigtig meget. Er helt med på at børn kan bruge det at slå til at kommunikere med, men det er bare ikke i situationer, hvor det er tydeligt at det er derfor. Hverken her eller i vuggestuen. Synes han er god til at kommunikere det han vil med babytegn, fagter eller simpelthen tager os i hånden og viser hvad han vil.

Det blev et langt og måske lidt rodet brev, men håber du har forstået meningen med det. Jeg er bekymret for hans fremtid i børnehave og skole......ved ikke rigtig hvad jeg mere kan gøre af hensyn eller tiltag efor at hjælpe ham

Hvad er dine tanker om det jeg har beskrevet?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce