Annonce

Annonce

Brev:

Tristhed hos mor


6. november 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Tristhed hos mor

Kære Helen,

Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for mit humør og mit overskud, og er i tvivl om det skyldes de mange ting der er sket/sker i mit liv, eller om det kan være en efterfødselsreaktion/depression der er på vej.
Jeg er klar over at det ikke er noget du kan give et svar på, så derfor vil jeg ikke forvente nogle svar, men meget gerne høre dine tanker ud fra følgende beskrivelse.

Jeg er mor til en pige på lige knap 3 år og en lille dreng på 6 mdr.
Graviditet og fødsel er gået godt og storesøster har taget fint imod lillebror.

Indenfor de seneste 2 måneder er vi flyttet 2 gange. Først boede vi en måned hos svigerforældre og nu i vores nye lejlighed for 2 uger siden.
Derudover er vores datter startet i en børnehave for 2 mdr siden, som hun ikke virker glad for, så jeg henter og afleverer så vidt muligt så hendes dage blot hedder 9.30-14.00.

Vores søn sover meget dårligt om natten og er også svær at få til at sove om dagen hvor han ofte kun powernapper.

Jeg oplever at min lunte er blevet meget kort. Jeg snerrer af min datter, som gør alt hvad hun kan for at samarbejde, og jeg snakker grimt til min søn, når han ikke vil sove om dagen. Derudover synes jeg ikke jeg orker at lege med ham når han er vågen, og da han ikke er utilfreds med at ligge på gulvet og lege gør ...


Annonce

... han det meget, og det giver mig rigtig dårlig samvittighed. Han kryber selv rundt og er glad nok, men jeg føler jeg svigter ham, da min datter får al opmærksomheden, når hun er hjemme, da jeg er ked af at hun ikke trives alle de timer hun er i børnehave. Det er lidt en ond spiral, hvor jeg konstant har dårlig samvittighed.

Derudover oplever jeg at jeg ikke er rigtig glad og har en konstant lidt stressende fornemmelse i maven. Jeg har svært ved at mærke hvad der gør mig glad, og min kæreste siger ellers tit, at jeg skal huske at gøre noget for mig selv, men jeg ved ikke hvad.
Det bliver ikke nemmere af at min søn ikke vil tage flaske, så min mand kan ikke putte ham, som han ellers kunne da vores datter var samme alder, hvis jeg ind i mellem skulle noget.

Jeg får ikke sovet om dagen og sover dårligt om natten med en søn der vågner ca. hver 3. time.

Jeg græder let og meget og orker ikke rigtig at skulle mødes med nogle. Min kæreste forsøger at komme med gode råd og vil gerne hjælpe, men jeg opfører mig ikke pænt over for ham, snerrer og vil ikke tage imod hverken råd eller nus. Jeg orker ham/det ikke.

Jeg ved ikke helt hvad jeg mere skal skrive eller om jeg har fået nok med til at give et billede af situationen, men vil meget gerne høre dine tanker alligevel.

Mange hilsner
Mig

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce