Svar: Hysteriske anfald

---

Kære Line

Tak for dit brev og tillykke med den lille ny, hvis du har nået at føde, nu hvor jeg svarer dig i dag ... :)

Jeres datter lyder til at være en pige, der generelt fungerer rigtig godt. Hun trives i institutionen, hun trives, når hun er hos sine bedsteforældre og I fortæller om en pige, der er kvik, dygtig, langt fremme sprogligt, tilpas og glad. Og alligevel så oplever I også en pige, der nogle gange har det rigtig svært og hvor verden kollapser for hende - det I kalder for "nedsmeltning" :)

Det er helt normalt og faktisk tegn på at hun udvikler sig i helt normal retning. Og det handler om hun har en umoden hjerne og rent hjernemæssigt stadig er en lille pige.

Netop fordi hun er en kvik pige, der har et godt sprog og på mange måder fint kan sætte ord på sine tanker og følelser, så kommer man ofte til at forvente lidt for meget af hende og måske stille lidt for store krav. Og netop nu, hvor hun også skal være storesøster, ja så sker der rigtig meget i hendes liv og det er naturligt svært for hende at håndtere det hele.

Det kan være en rigtig god idé at I nogle gange vælger at gøre ting for hende, "nurser" hende lidt ekstra, ikke stiller for mange spørgsmål eller giver for mange valg, men bare gøre det og bare vælger for hende, så hun skal koncentere sig så lidt som muligt. Det er helt naturligt at I forsøger at medinddrage hende også fordi I sandsynligvis nogle gange oplever, at det hjælper at hun selv får lov til at vælge - det giver mindre konflikter, hvis hun føler sig medinddraget. Men andre gange, så får hun måske lidt for mange valg, skal tage stilling til lidt for meget og det er rigtig vigtigt at I derfor nogle gange medtænker ikke at spørge hende, men bare gøre det, som I vil eller tænker er bedst ... Det er nemlig med til at signalere, at I har fuldstændig styr på det.

Der vil være sitautioner, som hun ikke kan overskue og hvor verden bryder sammen for hende. At hun alligevel ikke vil have læbepomade på, eller at papiret kommer i toilettet er ofte "dråber der får bægeret til at flyde over" og det er et symptom på noget andet, som er svært for hende. Og her skal I signalere at I har styr på det, I er følelsesmæssigt stærke, når hun ikke er det og hun skal ikke bekymre sig eller tage stilling, det tager I jer af.

Hun må gerne være ked af det, frustreret, vred og det er vigtigt at I møder hende ved at sætte ord direkte på den følelse, som I fornemmer at hun har. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sige "du er godt nok hysterisk" eller "hold op med at skabe dig!". Sig i stedet "du bliver bare så vred lige nu" og "det er også dumt at du skal i bad, når du er træt, nu skynder vi os at få det overstået" eller lignende, så hun føler sig forstået og mødt. Det er ikke det samme som at hun får sin vilje.

Når hun har det svært og verden går hende imod, så prøv at opmundre med en energisk stemme og sig "det skal nok gå", så I ikke hænger fast i det svære, men prøver at komme videre "pyt med det" ... Og prøv også nogle gange at aflede, så når verden bryder sammen over at toiletpapiret kom i toilettet så sig "det var også dumt, kom nu går vi ind og læser en bog i stedet" eller lignende, hvor hun hører at I forstår det, men hvor I også hjælper hende videre, så hun ikke "hænger fast" i den episode og hvor I samtidig tilbyder noget som er godt - at sidde sammen, mærke hinanden, falde til ro med en historie.

Det er en rigtig god idé at bruge fysiske beroligelse. Fysisk ømhed udløser ro i jeres datter, så jo mere I kan tage hende på skødet, holde om hende, vugge hende og på den måde berolige hende, jo bedre er det. Selvom hun nu er 3,5 år gammel, så må I gerne holde hende i armene, som "en lille baby", så hun mærker jer helt tæt på.

Og ja, nogle gange, så kan I ikke få lov og hun siger "gå væk" eller lignende. Og det er helt okay, det skal I acceptere. Det er dog stadig vigtigt at I viser jer tilgængelige. Er det nødvendigt at gå, så sig f.eks. ikke "jeg går, hvis du skal være sådan", men sig i stedet "jeg kan mærke at du har brug for at være lidt alene, jeg går lige ud i køkkenet ...

---

---

... lidt" og "jeg kommer ind til dig om lidt, du må også gerne kalde på mig", når hun er så verbalt god som hun er, så vil hun sandsynligvis godt kunne tales til på denne måde.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og selvom jeres datter udvikler sig i rivende fart og allerede har lært rigtig meget, så er der stadig forbindelser i hjernen der ikke er dannet og naturligt situationer, hvor hun kan reagere voldsomt på noget I oplever som bagateller, eller hvor hun måske reagerer meget voldsomt, med gråd, skrig og fysisk reaktion hvor hun slår, vrider sig på gulvet eller lignende.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

---

---

---

Når jeres datter reagerer som hun gør, hvor hun er utrøstelig, græder, ikke vil røres ved men tydeligt er i oprør, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du/I forældre aktiverer med jeres reaktion. Netop jeres reaktion er vigtig for at skabe forbindelse mellem hjernens dele.

Derfor er det vigtigt at I reagerer med lydhørhed, viser hende, at I forstår hvad hun vil (eller ikke vil:)). Hvis hun reagerer med at slå, så skal I naturligvis markere, at det vil I ikke have, det er forkert. Men det er vigtigt at det er det hun gør som er forkert, at det ikke er hende, der er forkert. Det er vigtigt at I viser hende at det er okay at hun har de frustrationer og stærke følelser som hun har.

Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører alderen til og som du selv er inde på, så er det vigtigt ikke at bære nag :)

Med hensyn til at hun har en vane med at tøjet skal tages af i bilen, så tænker jeg at det naturligvis er uhensigtsmæssigt og at det umiddelbart lyder som en vane, der skal brydes. Evt. bliver den brudt, når hun skal til at have flyverdragt på og det vil være rigtig fint her at holde fast i at "nu er det vinter og tøjet skal være på" og så må I rumme den frustration der kommer, når hun ikke kan få tøjet af.

Men når det er sagt så kan jeg dog ikke lade være at tænke på, hvorfor hun har det svært med tøjet - er det kun i bilen eller er det generelt et problem? Det kunne nemlig handle om at hun måske har problemer med det der hedder sanseintegration. Børn med sansemotoriske problemer kan have forskellige symptomer og nogle reagere voldsomt på tøj der strammer, elastikker, vaskemærker, selen i autostolen osv. De kan også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke, hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner.

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, netop børster barnets krop på en bestemt måde. Bare en tanke, hvis hun generelt har tendens til helst at ville undgå tøj eller generende sømme, vaskemærker eller lignende ...

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel, hvis ikke du allerede har født ...:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---