Svar: Svære morgener

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg synes det lyder som en god idé at drøfte jeres situation med en børnepsykolog - måske er der tilknyttet en til institutionen, sådan er det i Danmark, og jeg tænker at det kan være en god idé at få lidt andre øjne på og få lidt redskaber til, hvordan I skal hjælpe jeres datter videre.

Hun melder jo klart ud, hvad det er hun vil: "Jeg vil være hjemme hos mor" og det er rigtig godt at hun sætter ord på dette. Hun er rigtigt ked af at være adskilt fra dig og det er helt normalt, at hun ikke kan give anden forklaring - det er sådan hun føler det og et eller andet sted tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at lytte til og anerkende. Hvilket du jo også forsøger og du prøver netop igen og igen at betrygge og forklare, at du også savner hende, at I ses igen osv.

Man skal naturligvis overveje om hun går et sted der passer til hende, om det er stedet hun har det svært med - det lyder som om at det er selve skifte, det at sige farvel til dig, at skulle adskilles fra dig, der er svært, men det vil være godt hvis I kunne finde ud af om der også er andet der spiller ind og her vil netop børnepsykologen kunne hjælpe.

Man skelner mellem forskellige angsttilstande hos børn:

- Separationsangst, angsten for om du forsvinder "er du her også i morgen?", angsten for at være alene, angsten for at miste. Barnet kan blive dybt ulykkelig, hvis det er adskilt fra f.eks. sine forældre. Det kan have en overdreven bekymring for at der skal ske mor eller far noget eller det kan have en bekymring for, at der skal ske barnet selv noget, som gør at det skal adskilles fra f.eks. mor og far.

Alle børn har perioder, hvor de har separationsangst, som en helt naturlig del af deres udvikling. Det hører med til en sund tilknytning at barnet også skal slippe sine forældre i perioder og at dette kan være svært. Derfor skal der være tale om vedvarende og overdrevne symptomer, før man kan tale om en behandlingskrævende separationsangst.

- Generealiseret angst, "men mor, hvad nu hvis ...?". Her er der tale om en overdreven bekymring eller angst for kommende hændelser eller en overdreven bekymring for en tidligere adfærd. Når barnet har sin bekymring, vil barnet ofte også have fysiske symptomer - ondt i maven, ondt i hovedet og barnet kan virke stresset. Nogle opfatter disse børn "perfektionisktiske" - hvis alt ikke er perfekt, så bliver de angst.

Nogle børn vil sammen med deres "generaliserede angst" få det man kaler for undgåelsesadfærd. Symptomerne på generaliseret angst er tanker (bekymringer) og følelser (fysiske) mere end det er adfærd. Men barnet kan godt få undgåelsesadfærd sammen med den generaliserede angst - "jeg vil ikke derhen ..!" hvor barnet på grund af sin angst, forsøger at slippe for at tage i f.eks. børnehave eller i skole. Det handler sjældent om at der er problemer med institutionen, men mere om at den stress-følelse der opstår i barnet, når barnet skal skifte mellem at være hjemme og skulle af sted, er svær. Det er svært fordi barnet føler at det kræver en eller anden ... form for "præstation" at skulle skifte situation og da børn med generaliseret angst ofte gerne vil gøre alt så perfekt og korrekt som muligt, så bliver de angste for det der nu skal ske.

- Obsessiv Compulsive Disorder - OCD - tvangshandlinger og ...

---

---

... tvangstanker, er også en angsttilstand. Det rammer normalt lidt ældre børn end jeres datter, men det er stadig vigtigt at være opmærksom på. Tvangstanker kan f.eks. være ting barnet forestiller sig, ting som gør barnet bange og urolig og de tanker barnet har, vender tilbage igen og igen. Tvangshandlinger er når barnet er nødt til at gøre en bestemt handling, som reaktion på en tvangstanke.

Her er det vigtigt at sige, at normalt vil børn i perioder tænke meget over forskellige ting og de store spørgsmål i livet som "Hvad sker der, når man dør?", "Hvor kommer vi fra?" osv. er helt normale og de kan i perioder fylde rigtig meget uden at barnet har tvangstanker. Det er på samme måde normalt, at børn i perioder har tvangshandlinger, hvor man f.eks. ikke må træde på stregerne mellem fliserne eller hvor man skal gøre ting i en bestemt rækkefølge.

- Socialfobi - overdreven generthed og angst for at være sammen med andre, angst for hvad andre vil tænke om en. Man føler sig forkert, er bange for at man vil blive afvist og føler at andre mennesker tænker at man er svag, nervøs, ser mærkelig eller forkert ud, siger forkerte ting ...

Det er normalt at børn kan være tilbageholdende i nye situationer, at de lige skal se tingene an, at de har brug for at studere lidt på afstand. Man kan sagtens være genert og føle sig dårligt tilpas i en ny situation, men stille og roligt vil denne generthed aftage og man slapper af og nyder det der sker omkring en.

Hvis et barn har socialfobi, så vil barnet ofte være anspændt i time - nogle gange dagevis op til en situation som barnet frygter. Og når barnet er sammen med andre, så vil barnet være ude af stand til at gøre det de andre børn gør. Generte børn er grundlæggene i stand til at leve et normalt liv - børn med social fobi vil få sværere og sværere ved at være som andre - og teenagere med socialfobi vil ofte have det rigtig svært. De vil være meget begrænsede i deres venskaber, de vil have meget svært ved at tage kontakt til andre og vil ofte melde afbud til fødselsdage, fester osv.

---

---

---

- Enkel-fobier, ligner socialforbi meget, bortset fra at der her ikke er tale om sociale situationer eller præstationssituationer - men derimod om angst for en bestemt ting eller situation. Barnet vil ofte undgå den bestemte ting eller situation og udsættes barnet for møde med det frygtede sted eller den frygtede ting, kan det udløse ekstrem angst hos barnet. Barnet vil ofte give udtryk for "mor, jeg er bange".

Igen gælder at børn naturligt i deres udvikling, vil have perioder, hvor de er bange for forskellige ting eller forskellige situationer.

Det vil som sagt være en rigtig god idé at tale med en børnepsykolog om hvordan din datter reagerer og hvordan du hjælper hende bedst. Det er vigtigt at finde ud af hvorfor hun reagerer som hun gør, hvad tanker eller følelser der ligger bag.

Selvom hun er veltilpasset på alle andre områder og generelt virker til at stortrives, så er adskillelsen fra dig rigtig svær for hende og har været det rigtig længe. Hun bekymrer sig på forhånd, allerede når I står op om morgenen, hun græder i 1.5 time og er dybt ulykkelig over at blive afleveret - og jeg synes det lyder som om at I er nået dertil, hvor det vil være helt relevant at tale med en børnepsykolog ...

Rigtig meget held og lykke og stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---