Brev:
Svære morgener
Hej Helen,
Mange tak for dine tanker for et par uger siden, omkring Sofia på 4 som er stresset ved børnehavestart. Vi har fulgt dine råd og gjort en ekstra indsats mht. både spisevaner og søvn, og det har gjort en forskel derhjemme. Dog har hun stadig meget, meget svært ved at styre morgenen på vej til børnehave, og jeg ved snart ikke, hvordan vi skal hjælpe hende.
Sådan gik det i morges: Sofia bliver vækket kl. 7 og båret halvsovende ned i stuen, hvor hun bliver sat foran børnefjensyn – ikke ideelt, det ved jeg godt, men nu en del af hendes morgenrutine som giver hende ro til selv at vågne helt. Vi spiser morgenmad sammen, grovbrød med mælk, grød, yoghurt eller hvad vi nu har. Hygger os meget fint, ofte er hendes far allerede på arbejde så det er kun hende og jeg der sidder og gasser sammen :)
Så snart det er tid til at få tøj på, ordne toiletbesøg osv. så kører det af sporet, tårerne triller og hun bliver ved med at gentage, ”jeg vil ikke i skole, jeg vil blive hjemme hos min mor”. Hver eneste skridt mod hoveddøren, støvler og jakke på osv. er en kamp, så vil hun skifte tøj, så skal hunden luftes, et andet hårbånd og hvad ved jeg. Hvis jeg skønner, at det er en lille ting får hun lov, f.eks. kom hunden med i bilen i morges og det distraherer lidt fra tårerne. Dog holder jeg fast i, at vi skal afsted, at hun skal i skole og at vi derfor ikke har tid at skifte tøj eller rydde op eller hvad hun kan finde på. I bilen kunne hun distraheres med tågen, se hvor flot osv, men det minut vi holder ved børnehaven begynder hun igen at græde, mor jeg vil ikke, om og om igen. Hun vil ikke skifte sko, græder højlydt og bliver til sidst sat ind i lokalet, får sit knus og pædagogen holder i hende så hun ikke løber efter mig. Hun får at vide igen og igen at jeg altid, altid kommer tilbage, at de ringer til mig hvis hun bliver syg eller ked, og at jeg godt kan ...
... forstå, det er hårdt om morgenen.
Pædagogerne er søde til at komme og distrahere, fortælle om dagen og hvad hun kan glæde sig til derhenne, dog har de også sagt til hende, at hun er en stor pige som ikke kan skrige sådan om morgenen, og at hun så forstyrrer deres rundkreds de dage, vi har været for sent på den. I går var det helt galt på den, hun var nærmest ikke til at komme i kontakt med, så meget græd hun og det stod på i næsten 1 1/2 time. En rigtig dårlig start på dagen.
Jeg kan ikke få hende til at fortælle, hvad hun er ked af. Hun leger med de andre børn derhenne, og snakker med pædagogerne, fortæller hvis hun er sulten eller skal på toilet. Har jo været glad for at skulle derhen tidligere. Det eneste, som kommer igen er, at hun vil være hjemme hos sin mor, at hun savner mig og helst bare vil være sammen med mig. Vi har snakket om, at der ikke sker mig noget selvom hun ikke er her, at jeg altid kommer tilbage, og at jeg holder af hende også når jeg ikke er der.
Jeg har prøvet dit råd med en lille ting, som er hendes og min hemmelighed og som hun kan have med i lommen, men det vil hun ikke. Jeg prøver at være tålmodig og vise forståelse, men det lykkes ikke altid og jeg synes jo ikke, vi kan bruge en time hver morgen på at komme fra huset og i børnehaven. Allermest er det dog synd for hende, at hun skal være så stresset, at jeg ikke kan tage det fra hende og give hende nogle værktøjer så hun kan føle sig mere tryg.
Hjælp! Hvordan tackler vi morgenen, så hun slet ikke når helt derud hvor det hele er kørt i hårdknude? Og hvordan kan jeg dog få hende til at fortælle, helt præcist hvad hun er så ked af? Jeg overvejer efterhånden en børnepsykolog, bare for at være sikker på, vi ikke har overset et eller andet vigtigt, selvom hun virker veltilpasset på alle andre områder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsener
Sofia og familie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!