Annonce

Annonce

Brev:

Vågner om natten og vil have mad og over til mor!


30. oktober 2012

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Vågner om natten og vil have mad og over til mor!

Kære Helen

Ja, så blev det min tur til at henvende mig til dig. Jeg er helt ny herinde, og synes der er nogle fantastiske opslag og gode tips du kommer med, nogle gange bliver jeg helt imponeret af at sidde og læse de forskellige opslag.

Jeg skriver til dig, fordi min datter, som fylder to år til januar, altså 22 mdr., er begyndt og have meget urolige nætter, hvor hun vågner midt om natten ca. omkring ved en 02-03 tiden, nogle gange tidligere og siger at hun er sulten og vil have noget mad. Det har været sådan i ca. en lille måneds tid nu, og jeg tænkte først, at det bare ville være en kort lille periode og, at hun så ville vende tilbage til ikke at skulle op og have mad midt om natten.

Derudover, er hun stort set siden hun var lille, kommet over til mig og ligget hos mig fra midt om natten, til når vi skulle op næste morgen. Det startede med at hun blev ammet i sengen om natten, så jeg bare lagde hende ind til mig, så ikke jeg skulle sidde og i en stol, og dette fungerede helt perfekt.

Da hun så ikke længere behøvede mad om natten, har hun stadig ville sove ovre ved mig. Det skal så lige siges, at hun ikke har sit eget værelse endnu, da vi kun bor i en to værelses lejlighed, så hendes seng er stadig inde på mit værelse. Men vi skal dog flytte pr. 1. marts 2013 til en 3 værelses, så der vil hun få sit eget værelse.

Grunden til at jeg så skriver, er fordi at jeg har snakket meget med mine venner jeg har, som har børn på samme alder som hende, og om deres børn også vågner om natten og vil have mad. Men ingen har dette problem. Da det ikke har stået på så længe ved jeg jo ikke om det vil stoppe af sig selv, hvis jeg giver det noget tid. Det skal så lige siges, at hun får mad om natten, for ellers kan hun ikke sove videre og hun græder helt vildt, og sutten er ikke nok, heller ikke et glas vand hjælper. Hun bliver ved med at sige: ”Mi ha’ bolle”, (jeg vil have en bolle), indtil hun får en bolle, hun kan ligge og tykke på.

Jeg ved det er en rigtig rigtig dårlig vane, og jeg ved virkelig ikke hvorfor hun er begyndt på det. Hun har aldrig fået mad om natten før, kun i den sidste lille månedstid er hun begyndt på det. Jeg har derfor prøvet på at give hende en portion havregrød inden sengetid, for at se om hun så ville sove på det, men er stadig vågnet op, og ville have noget mere mad.

Dette problem gør, at både hendes nattesøvn og min egen nattesøvn bliver ødelagt, af at være oppe ...


Annonce

... om natten. Man er ikke veludhvilet næste morgen, og har ikke været det i rigtig rigtig mange måneder. Men som jeg skrev tidligere, har hun altid vågnet om natten og stiller sig op i sin tremmeseng, som står lige ved siden af min seng, og græder, indtil jeg tager hende op og over i min egen seng.

Hun bliver dog altid lagt i seng i sin egen seng, og hun er god til at lægge sig ned og sove, når jeg putter hende imellem kl. 19-20. Nogle gange nægter hun dog at falde i søvn i sin egen seng, og græder rigtig meget og siger: ”Mi sove dér” (mig sove der), og peger hen på min seng. Så er jeg blevet nødsaget til at ligge mig ned med hende i min seng til hun er faldet i søvn også bærer hende over i sin egen seng bagefter. Men det skal lige siges, at det er kun nogle gange at det er sådan. Bestemt ikke altid.
Vi plejer at spise aftensmad ved en 17.30-18.00 tiden, hvorefter hun så kommer i bad og får nattøj på, også hygger vi os inden hun skal ud og have børstet tænder også ind i seng.

Det er forskelligt hvor meget hun spiser til aftensmad, nogle gange en hel tallerken, andre gange lidt.

Men udover alt dette natteroderi, så er hun den mest fantastiske glade pige, fungerer godt socialt, er god til at lege med de andre og lege selv, hun snakker rigtig godt, er god motorisk og bare en sund og velfungerende pige. Hun har fået lagt dræn for ca. et halvt års tid siden, da hun havde meget mellemørebetændelse. Hun er næsten aldrig ked af det om dagen, det er mest om natten, hvor hun næsten er helt ulykkelig hvis ikke hun kommer over til sin mor.

Til sidst vil jeg fortælle, at jeg har overvejet at rykke min seng ind i stuen indtil vi skal flytte til marts, så hun langsomt kan vænne sig til at have sit eget værelse.

Der jeg vil hen med det her er, at jeg for det første vil have en glad pige der kan sove i sin egen seng hele natten, og som ikke behøver mad. Derefter vil jeg gerne have at vi begge kan få en ordentlig nattesøvn, så vi er friske og veludhvilede næste dag (det er nok mere mig selv der har brug for det). Jeg starter på ny uddannelse til februar, så der ville jeg ønske, at problemet var blevet bedre.

Undskyld den lange besked, men jeg håber virkelig at du kan give mig nogle råd om hvad jeg bør gøre, for at få det til at fungere.

Som sagt er der intet i dag/aftentimerne, det er kun udelukkende om natten jeg trænger til at få lidt hjælp til hvad jeg skal gøre.

Med venlig hilsen
Natasha

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.

Putte senere eller vække fra lur

Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce