Brev:

Hjælp til far og datter - og mor!

Kære Helen,

Tingene er kørt lidt af sporet hjemme hos os, og jeg har brug for dine gode råd til at skabe en (meget) bedre hverdag for min datter, der nu er 3 år og 5 måneder. Det fortjener hun virkelig.

Situationen er i stikord den, at min dejlige datter er i selvstændighedsalderen, (hvor en morgen kan være helt smadret, hvis der kommer for meget eller for lidt eller forkert mælk på havregrynene etc. etc.), at jeg er højgravid og fysisk temmeligt udfordret af det her anden gang, og at faren er selvstændig (=travl) iværksætter og i store perioder særdeles ude i kulden hos vores datter.

Sidstnævnte betyder, at han bliver sendt væk, hvis han går ind til hende om natten, når hun vågner og er ked. Og det gør hun som regel hver nat. At han ikke må give tøj på. At han ikke må putte. At han ikke må sige godmorgen til hende. At han får at vide, at han ikke må sidde ved siden af hende ved bordet etc.

Det er meget frustrerende og sårende for faren, der ellers gerne vil lege med vores datter og er MEGET sjovere at lege med end mig ;o) Det er også frustrerende for mig, der virkelig godt kunne tænke mig noget hjælp om natten (sover meget dårligt i for vejen ) og med alt det andet praktiske. Bare det at samle en sok op fra gulvet er jo lidt af en ekspedition med en stor gravid mave ;o)

Ind imellem ryger der derfor også en finke af panden mellem os voksne, fordi jeg jo godt kan være lidt barnligt misundelig på min kæreste, der bare kan sætte sig i sofaen med en kop kaffe og en bog, når han for 117. gang har fået at vide, at han bare skal gå væk, mens jeg står med plukveer, åndenød og en datter, der er topulykkelig, fordi hun ikke kan få sin yndlingsbluse på, der er til vask. Eller lign. Vores konflikter ligner dem, der er beskrevet i så mange andre breve herinde ...

Så ender jeg nogle gange (for ofte) med at håndtere situationen langt fra så overskudsagtigt, som jeg gerne ville. Jeg bliver f.eks. træt af, at hun skal sige til sin far, at han ikke må sidde ved bordet, for jeg vil bare så gerne have, at vi er sammen alle tre, og at vi to voksne kan hjælpes af. Så skærer jeg igennem på en hård måde og siger, at vi må alle sammen sidde ved bordet, basta, og så bliver min datter endnu mere ulykkelig. Når faren så prøver at glatte ud, får han endnu mere at vide, at han bare skal gå væk eller lade være. Mens jeg sidder og koger indvendig, fordi jeg nok er lidt hårdere end min kæreste, hvad det angår - jeg synes ikke, vores datter skal have lov til at sætte reglerne for, hvordan vi sidder ved bordet etc. Så der er også noget uenighed om opdragelse, der ligger og lurer - eller i hvert fald er det mig, der i hovedparten af konflikterne med vores datter ender med at være den, der skal forsøge at løse dem / eller sætter grænser, fordi jeg er den der giver tøj på, putter etc. Og derfor ind imellem også er den, der sætter nogle grænser.

Jeg sætter dem bare pt. ikke på nogen god måde, fordi jeg er udkørt, og jeg sætter dem måske også for tidligt. Som regel kan de fleste ting jo løses med tålmodighed, humor eller kompromisser, men overskuddet mangler bare, og jeg er mig smerteligt bevidst om, at jeg ikke lærer min datter at håndtere konflikter på nogen god måde nu. Derfor ville jeg sådan ønske, at far kunne komme lidt på banen, så jeg kunne få noget luft og blive en bedre mor. Det er ikke godt nok nu. Stort set hver eneste morgen ender i stress og gråd, da far og datter skal nå skovbørnehavebussen til tiden, og min kæreste har svært ved at komme ud af døren til tiden, selv om jeg står for alt ...

... vedr. at gøre vores datter klar. Jeg ender med at stå og råbe "Så er det nu" til min kæreste etc. Helt jammerligt, jeg ved det godt! I den situation er det svært at skabe hygge og tryghed for min datter. Jeg har faste arbejdstider og kunne selvfølgelig godt stå endnu tidligere op og selv aflevere vores datter endnu tidligere i børnehave, men jeg vil jo helst begrænse hendes tid i institution mest muligt.

Når det er endt der - med min datters præferencer for mor kontra far - hænger det nok også sammen med, at jeg er "omsorgsmor" med stort O eller hvad man nu skal sige. Min kæreste er bedre til også at varetage sine egne behov - drage omsorg for sig selv - og det er helt klassisk sådan, at vores datter dårligt behøver sige tingene 1 gang til mig, før jeg er i gang med at hjælpe hende, mens hun skal sige dem tre eller fire gange til sin far, før han reagerer, fordi han oftest er i gang med sine egne ting / optaget af sin smartphone / selv i gang med sin mad eller lign. Resultatet er selvfølgelig, at hun stort set ikke henvender sig til ham og jo aldrig kalder på ham om natten, men altid mig. Der har jeg jo nok selv bragt mig/os. Hvis far en sjælden gang henter i børnehaven, bliver vores datter ked af det, og når vi så har haft en dårlig morgen, har jeg kun et ønske om eftermiddagen, og det er at være der for min datter og gøre tingene godt igen.

Nu kører tingene så lidt mere på pumperne, fordi jeg er højgravid. Og jeg tænker, at det ikke bliver bedre, når nummer to kommer, så derfor vil jeg gerne prøve at bedre situationen nu. Faren forstår jo heller ikke altid, hvorfor jeg ikke håndterer tingene bedre, for jeg tror ikke, han oplever det samme pres ved at være forælder, som jeg gør. Eller han synes selvfølgelig, det er langt værre at blive afvist, som han gør. Ind imellem om natten ville jeg dog ønske, at jeg var den, der fik at vide, at jeg IKKE skulle lægge mig i den lille juniorseng med min mave, jeg dårligt kan bugsere på plads ;o) (Kan slet ikke ligge på ryggen pga at vægten fra maven lukker for blodåre og gør mig utilpas med det samme).

Du plejer altid at være god til at se tingene fra børnenes perspektiv. Og det er der brug for! Jeg har læst, at du til andre har skrevet, at det er vigtigt, at far og barn får nogle aktiviteter sammen. Det prøver vi allerede - med rytmik og udflugter. Jeg prøver også i størst muligt omfang at "spille bolden" til min kæreste, hvis der skal ske noget godt - hvis hun f.eks. får lov at få en is, er det far, der siger det og tager hende med hen til iskiosken.

Har du nogle andre gode råd til, hvordan forholdet mellem far og datter bliver bedre? Har du noget input i forhold til, hvor meget en 3-årig skal bestemme, hvem der skal putte, hvem der skal sidde hvor ved bordet, hvem der skal puste på den varme mad, hvem der skal følge på toilettet etc.? Hvis far f.eks. vil følge på toilettet, så skal hun ikke tisse længere. Og måske opstår problemet også, fordi hun siger, "Mor, jeg skal tisse" og jeg så spørger min kæreste, om han vil gå på toilettet med hende, og hun ligesom hører, at det er en opgave, der bliver uddelegeret. Det er der jo ingen af os, der bryder os om ... Men jeg ville jo gerne derhen, hvor min kæreste kan følge på toilettet, uden at det ender med, at vores datter ikke vil tisse alligevel.

Jeg håber, mit lange brev giver mening. Jeg er godt klar over, at vi selv har kludret os ind i alt det her på en eller anden måde, men nu har vi brug for en kluddermor til at kludre os ud!

Mange hilsner
En ikke så overskudsagtig mor

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar

2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: