Svar: Vitaminer, kosttilskud osv.?
Kære mor, der gerne vil holde sygdom for døren
Tak for dit brev og dine tanker :)
Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer. Og det betyder at min anbefaling er, at man som udgangspunkt dækker sit behov for næringsstoffer gennem en sund og varieret kost.
Det kan være farligt at give børn høje enkeltdoser af vitaminer og mineraler. Og vælger man at supplere sit barns kost med vitaminer, så bør man vælge et produkt, der er beregnet til barnets alder. Børnevitaminpiller indeholder typisk 100% af det anbefalede daglige tilskud (ADT) af vitaminer og mineraler for børn mellem 1 – 10 år. Og hvis man mener at barnet har brug for mere end dette, så bør man altid tale med lægen først.
Med hensyn til levertran, så anbefales dette ikke i Danmark. Det har man tidligere gjort, af hensyn til D-vitamin indholdet, men det indeholder også store mængder A vitamin, som børn ikke bør få for meget af. Derfor bør man ikke give børn levertran.
D-vitamin bør tilbydes alle børn under 2 år, jern bør tilbydes børn mellem 6-12 måneder, hvis ikke barnet får mindst 400 ml jernberiget mme dagligt. En multivitaminpille kan evt. gives fra barnet er ca. 1.5 år.
C-vitamin bør ikke gives som enkeltdoser. Man bør i stedet sikre barnet C-vitamin ved at lade barnet spise varieret af f.eks. frugt og grønt. Ifølge motions og ernæringsrådet er det i 2004 lavet en Cochrane-analyse af, hvorvidt C vitamin har forebyggende effekt på forkølelse. Konklusionen var her at det ikke kunne anbefales at anvende store C-vitamindoser i forkølelsesforebyggelse.
Probiotika (mælkesyrebakterier) er man mere og mere opmærksom på og det tilsættes også i grødprodukter til børn og i visse modermælkserstatninger. Der forskes stadig meget i probiotika og effekten af det og indtil videre er der ikke nogen officielle anbefalinger om, at man kan eller bør bruge det forebyggende.
Undersøgelser viser at spædbørn, der har diarré på grund af rotavirus kan have effekt af probiotika. Der er også undersøgelser som tyder på at ...
... børn født med kejsersnit kan have glæde af "et skud mælkesyrebakterier". Det anbefales at man drøfter det med lægen, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det kan være gavnligt for ens barn. Og generelt i hverdagen og til de større børn, kan man give surmælksprodukter og på den måde sikre barnet lidt mælkesyrebakterier.
Omega 3 fiskeolie - her er det bevist at fisk og netop de fedtstoffer vi får fra fisk, har stor betydning for børns udvikling - her især udviklingen af barnets hjerne og nervesystem. Det er derfor meget vigtigt, at man sørger for at tilbyde børn fisk og det anbefales, at barnet spiser fisk flere gange ugentlig, - gerne både fisk til frokost og til aften.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man giver fisk og fiskeprodukter frem for fiskeolie-tilskud. Fisken indeholder både sunde omega-3 fedtsyrer og vigtige vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen. Når man køber fiskeolie er dette renset for netop vitaminer og mineraler og indeholder kun omega 3... og børn har brug for de andre ting også.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det frarådes at iblande fiskeolie i f.eks. modermælkserstatning! Hvis man gerne vil give sit barn fiskeolie i mælkeperioden og giver flaske, så bør man købe et modermælkserstatningsprodukt, som fra producentens side indeholder Omega-3 fedtsyrer. Hvis man ammer og vil give sit barn fiskeolie i ammeperioden, så bør man som mor spise masser af fisk, og så overføres de vigtige olier til barnet via mælken.
Og så nævner du Bio-strath, hvilket er et kosttilskud. Sundhedsstyrelsen skriver at kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn under 1 år og naturlægemidler bør ikke gives til børn under 2 år. Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning og hvis producenterne hævder at et kosttilskud kan forebygge eller helbrede sygdom, så er det i strid med fødevarelovgivningen. Hvis du mener at dit barn har brug for et kosttilskud, så bør du drøfte dette med lægen.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og giver lidt klarhed over de officielle danske anbefalinger :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.