Svar: Tilknytning og adfærd

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn er forskellige - også tvillinger er forskellige - og jeres børn er et tydeligt eksempel på dette. Det er berigende at opleve, men det er også svært, for det stiller ekstra store krav til at møde dem hver især, som de nu engang er ...

Der er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.

Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Her tænker jeg at jeres dreng måske hører til - han lærer bedst, når han er i bevægelse, det er motorisk rigtig meget gang i ham.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe. Her tænker jeg at jeres datter måske passer mere ind, hun studerer meget bevidst, bruger længere tid på hvert stykke legetøj osv.

Det er ikke sådan at det er bedre at være det ene eller det andet. Men det er en teori som forklarer, hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn, netop fordi at man, når man er sammen med børn der har samme alder, ofte let kan se hvor forskellige de egentlig er.

En anden tanke jeg får handler om sanseintegration. Man mener at ca. 10% af alle børn, har sanseintegrationsproblemer. Nogle har overfølsomhed for lys, lyd og lugt, andre har dårlig balance, de bliver let svimle, vil ikke klatre op. Nogle reagerer kraftigt på tøj, der strammer, elastikker, bånd, vaskemærker osv. på tøj, og ...

---

---

... atter andre børn har svært ved kærtegn, svært ved at sidde stille, svært ved at slappe af og så er der også børn der søger ekstreme sansepåvirkninger, sparker, slår osv. for at mærke sig selv, mærke kroppens grænser.

Du fortæller at jeres dreng ofte har svært ved at slappe af i kroppen og når han gør det, er det ofte kortvarigt. Du fortæller også at han elsker, når I tumler vildt med ham. Og dette kan naturligvis være helt normalt og ligesom det skal være - men måske handler det om at han kan have glæde af sanseintetrationsøvelser, det der også kaldes sansemotorisk træning.

Sansemotorisk træning minder om leg. Barnet skal hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Og en del af behandlingen kan også være at barnet f.eks. skal "børstes" på kroppen, have massage, rulles ind i et tæppe eller lignende. Der findes privatpraktiserende fysio- og ergoterapeuter der er udannet i at give børn sansemotorisk træning.

---

---

---

Derudover tænker jeg at det er rigtig godt og rigtig vigtigt ikke at give jeres dreng en masse fokus og skæld ud, hvis og når han gør noget forkert. For det lyder som om at han ofte forløber sig, han gør det ikke med vilje, har ikke onde bagtanker - det er han også alt for lille til at have - men han kan ikke styre sig. Og det er i den forbindelse langt bedre at aflede ham og få ham stoppet, før det går galt. Så jo mere I kan få ham til at interessere sig for noget andet, give ham alternativer osv. jo bedre vil det være. Hvis han først forløber sig og kommer til at slå, være for voldsom, få søster til at græde og I ender med at skælde ud, så risikerer man at få forstærket problemet. Så det lyder som om at I er på rette vej her :)

Med hensyn til din dårlige samvittighed, så lyder det som om at du skal prøve at lægge den på hylden :) Det lyder som om at I gør rigtig mange gode ting, I gør jer nogle rigtigt gode overvejelser og I ser og møder jeres børn rigtig fint. Og I er nødt til at gøre forskel - når børn er forskellige, så skal de også opdrages forskelligt og det er super svært, tro mig, jeg ved det :) Det er nok en af forældreskabets allerstørste prøver, at finde ud af at opdrage børnene forskelligt, og netop møde dem og anerkende dem, som de hver især er.

Og derfor gør det ikke noget at I fordelte børnene mellem jer, da de var mindre. Det var sådan det fungerede bedst, det var det der virkede. Nu er de ældre og har brug for noget andet og så skal I pejle ind på dette og støtte dem bedst, som de nu passer bedst :)

Håber ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---