Annonce

Annonce

Brev:

Tilknytning og adfærd


19. oktober 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Tilknytning og adfærd

Hej Helen

Jeg har brug for lidt hjælp igen.

Jeg har tvillinger (dreng/pige) på nu 16mdr. Jeg oplever, at der er nogle potentielle problemer med min dejlige lille søn i forhold til hans udadreagerende adfærd. Mine børn er meget dreng/pige-agtige, forstået på den måde, at min søn har krudt i numsen og helst skal være fysisk aktiv hele tiden, mens min datter er meget stille og gerne vil sidde og 'dimse' med småting i længere tid ad gangen. Dette afspejler sig også i deres kontakt med os voksne, hvor min søn gerne vil sidde og putte, men kortvarigt, mens min datter kan sidde og putte længe.

Problemadfærden i forhold til min søn består i, at han konstant gør ting, som han ikke må fx kravler han op på borde, kaster med hårde genstand, river sin søster i håret, sætter sig oven på hende mens han ridder på hende, krammer hende voldsomt, hugger hendes legetøj, kysser hende så hun vælter osv. Hans voldsomme adfærd er sjældent kombineret med egentlig vrede, og han kigger ofte lumsk på os med et bredt smil på læben, når han er ved at begive sig ud i eventyr, som han ved, at vi ikke ønsker. Min datter har faktisk en noget af den samme adfærd, men hvor hun gør det meget forsigtigt, så har han ufattelig mange kræfter og er er stor af sin alder, hvorfor adfærden har større konsekvenser og bemærkes mere. I vuggestuen beskriver de ham som en fræk charmetrold, det er tydeligt, at de alle ikke kan lade være med at holde af ham, samtidig med, at han giver dem sved på panden.

Ovenstående medfører en masse negativ opmærksom, som jeg er bekymret for. Han hører langt oftere bestemte 'nej tak', 'av' osv. end hans søster, ligesom han får 'skæld ud' (fx. et vredt nej) i forbindelse med adfærd, der direkte kan skade hans søster, os eller andre. Det vrede nej får ham ofte til at bryde ud i hjerteskærende gråd. Han har derudover et meget højt arrousel niveau forstået på den måde, at han kan være meget svær at få til at sove igen, hvis han vågner om natten. Ligeledes skal han helst have så få nye stimuli som muligt, når han skal sove, hvorfor han sover bedst 'inden for murerne' af en tremmeseng. Hvis jeg fx tænker, at jeg kan hyggesove med ham på sofaen eller i vores seng, så bliver han så optaget af situationen, sengen og rummet, ALT skal udforskes, og jeg kan opgive at få ham til at sove. Min datter virker omvendt til at opleve meget tryghed forbundet med de situationer, og sover gerne i armene på mig, hvis hun kan komme til det.

Jeg har nok lidt dårlig samvitighed overfor ham, da han som helt lille blev 'nedprioriteret' af mig, forstået på den måde, at hans søster, der havde kolik den første tid, skreg hver aften i flere timer. Jeg oplevede, at min mand ikke håndterede situationen hensigtsmæssigt, hvorfor jeg oftest tog hende, og dermed tog min mand sig af vores søn (i samme rum), som var meget nem i den periode. I kortere perioder har vores datter et par gange haft blærebetændelse, og i den forbindelse er det altid mig, der har varetaget hospitalsophold og lignende, hvorfor hun i 'det store regnskab' nok har fået mere tæt alene kontakt.

Generelt er jeg bekymret for hans tilknytning til mig, og tænker om roden til hans adfærd, skal findes her. Når jeg henter dem i vuggestue, er der oftest stor gensynsglæde ...


Annonce

... (oftest også med tårer hos ham), men jeg har ganske få gange oplevet, at han har afvist mig (dog stadig i godt humør), hvis fx hans søster har stået nærmest indgangen, hvorfor hun er kommet op først, og inden jeg har haft muligheden for at sætte mig, så begge kan komme til. Derudover kan jeg opleve en diffus form for jalousi hos ham, når han løber rundt i lejligheden, mens hans søster sidder på skødet og får tæt kontakt, han inviteres også, men ønsker det ikke.

Omvendt vil han konstant op til os og med rundt i lejligheden for at se, hvad vi lavet, men forsvinder igen så snart vi sætter os ned med ham. Han bliver meget ulykkelig bare en af går fx på loftet med vasketøj (han kommer dog hurtigt over det, hans reaktion er bare iøjenfaldende).

Det vi konkret forsøger at arbejde med er:
At jeg tager alene tid med ham, fx går ned og gynger med ham i stor sansegynge på nærliggende legeplads, hvor vi begge kan ligge, går tur, plasker i vandpytter osv.
Prøver at hjælpe ham med at finde ro, når vi kan se, at han fx samler sutter og dyner, enten sidder med ham (gider han dog kun kortvarigt - og er meget afhængig af bevægelse) eller gynger ham i egen sansegynge med sin dyne.

Forsøger at aktivere ham med andet legetøj, når han hugger fra sin søster.
Forsøger at stoppe uhensigtsmæssig adfærd inden det sker (fx er det tydeligt, når han begynder at kredse om sin søster, at der snart skal ske noget.... hvorfor vi placerer os indenfor rækkevidde, så vi kan stoppe ham inden han får slået eller hevet i håret).

Forsøger at være fysiske med ham..... han elsker at blive 'kastet' rundt i luften, vendt på hovedet, kørt rundt i gåvogn osv.

Man siger, at det barn, der stjæler, mangler noget, og det er det princip jeg arbejder udfra. Hvor andre måske kunne tænke, at han er møgforkælet, så tænker jeg, at han må mangle en eller anden form for regulering fra mig og hans far i f.t., at han har denne adfærd. Jeg synes bare ikke rigtig, at vores interventioner hjælper det store...... hvad skal jeg gøre anderledes? Eller mere af?

I forhold til ovenstående skal jeg selvfølgelig 'indrømme', at interventionerne er et idealbillede, tiltider knækker filmen pga. stress/udmattelse, og vi får ikke handlet sådan, men vi forsøger at gøre det oftest. Derudover er der tale om tvillinger, og hvis hans søster skal have opmærksomhed også, så bidrager det til yderligere frustration hos min søn.

Endvidere er de vant til at være meget hjemme sammen med os begge. På grund af den store arbejdsbelastning, det er at have tvillinger, har vi siden fødslen sørget for begge at være hjemme det meste af tiden, og vi har kun taget dem med rundt til sociale arrangementer i meget begrænset omfang (også fordi de har været meget syge (virus) og er født en smule for tidligt i uge 36).

Vuggestuen bemærker og kommenterer adfærd (selvfølgelig), men de gør også opmærksom på, at han ikke er den eneste af drengene, der har den adfærd, og at den ikke er værre end deres, men at det selvfølgelig er noget som både de og vi skal arbejde med. De arbejder med at ignorere uønsket adfærd (stoppe den uden at sige det store), og i stedet reinforcere ønsket adfærd med opmærksomhed i de situationer (egentlig meget det samme, som vi selv forsøger at gøre).

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce