Svar: Længere formiddagslur end middagslur
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for at sove ca 14½ time i døgnet. Nogle sover lidt mere, andre lidt mindre, det er et gennemsnit. Det vil ofte være sådan at barnet sover ca 3 ½ time i løbet af dagen fordelt på 2 lure og sover ca 11 timer om natten.
Du har ret i at døgnet ofte fungerer bedst, hvis barnet sover kort formiddagslur og længere middagslur. Det gør netop ofte at eftermiddagen ikke bliver for lang og at barnet har mere overskud til at møde verden og alle dagens udfordringer. MEN, nu læser børn jo ikke bøger og ved ikke at det kan være sådan - så når jeres dreng sover lang formiddagslur, så skal han som udgangspunkt have lov til det:)
Du kan overveje om du vil forsøge at lade ham sove til han vågner af sig selv. Det kan gøre at han sover lidt mere om dagen og måske får ½ times søvn ekstra. Det vil i givet fald nok betyde at han så sover en kortere og også senere middagslur, men hvis han vil trives bedre på denne måde, så er det jo også i orden. Det kan altså gøre at han bedre kan holde sig vågen igennem eftermiddagen :)
Det kan også nogle gange være nødvendigt at afkorte formiddagsluren og måske vække ham efter 1 ½ time, så han i stedet for at sove 2 timer + 1 time, sover 2 x 1 ½ time - det afhænger helt af, hvordan han virker til at ville trives bedst. Det vigtigste er ...
... at han får sovet den søvn, som han samlet har behov for. Og netop derfor kan det også nogle gange være helt okay at han sover som han gør lige nu. Altså at du bibeholder 2 timers formiddagslur og 1 times middagslur. Det er generelt godt, hvis en af lurene er mindst 1 ½ time lang, fordi han så kommer igennem alle søvnens stadier 1-2 gange, hvilket er vigtigt for hans trivsel og udvikling.
Det er rigtigt, at når han vågner grædende af sin middagslur, så har han måske brug for at sove lidt ekstra. Når børn vågner med gråd, så skyldes det ofte at de vågner direkte af den dybe søvn og derfor må du godt prøve om du kan holde ham sovende, f.eks. ved at trille ham med barnevognen. Hvis hans lur kan forlænges med f.eks. 20 minutter fordi du kører med ham, så kan det være med til at gøre at han vågner mere glad og med mere overskud. Nogle gange kan løsningen også være at du lægger dig sammen med ham, fordi du netop med din nærhed, kan være med til at holde ham sovende. Du kan lægge dig og amme ham i din seng og lade ham sove der. Det giver også dig lidt hvile midt på dagen og det kan godt gøre at han sover lidt længere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at vågne op fra den dybe søvn, vil ofte være noget børn vokser fra og på den måde arbejder tiden således også for jer ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer