Svar: Dårlig nattesøvn - 9 måneder
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er helt normalt at børn især i 8-10 måneders alderen sover meget uroligt. Det er også helt normalt, at de netop i denne alder, ofte sover lidt mindre end de egentlig behøver, det er som om at de ikke vil gå glip af noget og derfor vægrer sig mod at sove. Det er også helt normalt at børn i denne alder søger ekstra fysisk kontakt og at behovet for bryst kan øges. Det handler alt sammen om den udvikling de går igennem i netop denne alder - det man også kalder for separationsfasen, som du selv er inde på.
At jeres dreng er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
I denne periode, hvor han øver sin selvstændighed og vender sig mere og mere mod verden på egen hånd, vil han naturligt have lidt ekstra behov for at mærke dig. Han kan virke mere "morsyg" eller "morglad" :) Og det er normalt at børn i denne periode virker mere klyngende og helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
Den motoriske udvikling er rigtig godt igang. Jeres dreng lægger sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage, vender og drejer sig, rejser sig ved tingene osv. Og han øver det hele tiden. Både dag, aften og også om natten, når han sover. Han får sig meget nemt lagt sig i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi han gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Børn laver også det man kalder "headbanging" hvor han gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen.
Det at han motorisk begynder at ...
... bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, at han øver sig i at opleve verden osv. gør at han får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes. Der sker under drømmene om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Og nogle gange er beroligende ord og kærtegn ikke nok, nogle gange må man tage ham op, vugge ham og putte ham igen. Andre gange må han have lov til at sove i dobbeltsengen, det er helt normalt for alderen.
Det er en periode, det er en udviklingsfase I skal igennem og det varer som regel et par måneder. Det I skal være opmærksomme på er, at I ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være hvis I begynder at give ham bryst eller flaske, hver gang han vågner om natten - og I skal naturligvis være opmærksomme på at han jo også bliver mere og mere bevidst og derfor naturligt vil kunne søge dig mere og mere, det er jo dejligt at ligge hos dig, at få brystet osv. Nogle gange sker det, at barnet derfor begynder at vågne tidligere og tidligere for at komme ind til forældre, og det sker også at de når så langt som til at protestere over deres egen seng fra starten ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så prøv så vidt muligt at holde fast i at han fortsat skal puttes i sin egen seng om aftenen, forbinde den med at sove og føle sig tryg ved den. Det lyder som et rigtig fint og godt ritual I har og han sover trygt i sin seng og forbinder også sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det er super. Vågner han og er ked af det, så forsøg at berolige og betrygge og få ham til at sove i egen seng igen, forsøg så vidt muligt at få ham videre i søvnen, hvor han er, uden at du behøver tage ham op, vugge ham, gå rundt med ham, og uden at give ham brystet. Hvis han kun kan falde til ro med brystet og i din favn, så må det naturligvis være sådan, men prøv at holde fast i at det er i hans egen seng han sover, når han nu er så god til det :)
Den uro og tidlige opvågning I oplever tænker jeg altså handler om alder og udvikling og at det er en periode I skal igennem lige nu. I skal holde fast i de gode rutiner I allerede har og tiden vil på den måde arbejde lidt for jer :)
Håber ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.